Dispenseringsformer
tabletter
Metoclopramide "Accord" er et mave- og tarmmiddel.
Åben/luk alle


Virksomme stoffer

Anvendelse

Metoclopramide "Accord" anvendes til forebyggelse eller behandling af kvalme og opkastning efter operation eller i forbindelse med migræneanfald.
Doseringsforslag

Findes som tabletter.
- Voksne. 1 tablet (10 mg) højst 3 gange i døgnet.
Bemærk:
- Må ikke anvendes til børn under 1 år
- Bør ikke anvendes til børn i alderen 1-18 år på grund af øget risiko for bivirkninger fra bevægeapparatet og tics.
- Må kun anvendes kortvarigt (op til 5 døgn).
- Der skal altid gå mindst 6 timer mellem hver dosis, selv i tilfælde af opkastning.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min)
Bivirkninger

Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Døsighed. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Diarré, mundtørhed.
Kraftesløshed. Bivirkninger fra bevægeapparatet, motorisk uro, parkinsonisme. Depression. Lavt blodtryk. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Langsom puls.
Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet. Synsforstyrrelser. Overfølsomhed. Bevidsthedstab, ufrivillige langsomme bevægelser, ufrivillige rykkende bevægelser, ufrivillige øjenbevægelser. Hallucinationer. Udebleven menstruation. Hududslæt. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Nældefeber.
Kramper. Forvirring. Mælkeflåd. |
Ikke kendt. | Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, hjertestop.
Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring. Allergiske reaktioner (herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok)). Påvirkning af ekg. Ufrivillige bevægelser (ved langtidsbehandling, især hos ældre). Selvmordsadfærd. Udvikling af bryster hos mænd. Besvimelsesanfald, forhøjet blodtryk. |
*Ses især efter indsprøjtning i en blodåre.

Bør ikke anvendes

Metoclopramide "Accord" bør ikke anvendes
- hvis man har en svulst i binyremarven (fæokromocytom)
- ved epilepsi, idet Metoclopramide "Accord" kan nedsætte krampetærsklen
- ved Parkinsons sygdom, idet symptomerne kan forværres.
Særlige advarsler

- Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
Nedsat leverfunktion
Dosis skal nedsættes ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Metoclopramide "Accord" nedsætter virkningen af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom). De to stoffer må ikke anvendes sammen.
- Metoclopramide "Accord" må ikke anvendes sammen med midler mod psykoser.
- Metoclopramide "Accord" øger risikoen for bivirkninger af tacrolimus og ciclosporin (midler mod afstødning efter organtransplantation).
- Benzodiazepiner (beroligende midler), antihistaminer og stærke smertestillende midler (opioider) forstærker den sløvende virkning af Metoclopramide "Accord".
Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.
Virkning

- Virker fremmende på tømningen af mavesækken og øger tarmens funktion ved at påvirke dopaminreceptorer i mave-tarmkanalen og i hjernen.
- Den kraftigste virkning indtræder efter 5-15 minutter (injektionsvæske) og ca. 1 time (tabletter).
- Virkningen varer i ca. 8 timer.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 4-6 timer.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 10 mg (delekærv) metoclopramidhydrochlorid.
Hjælpestoffer

Andre:
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | tabletter 10 mg (kan dosisdisp.) | 20 stk. (blister) | 57,20 | |
Recept | tabletter 10 mg (kan dosisdisp.) | 30 stk. (blister) | 77,40 | |
Recept | tabletter 10 mg (kan dosisdisp.) | 50 stk. (blister) | 84,15 | |
Recept | tabletter 10 mg (kan dosisdisp.) | 100 stk. (blister) | 93,55 |
Foto og identifikation


![]() Tabletter 10 mg |
Præg: |
BD
|
Kærv: | Delekærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 6 x 6 |
Åben/luk alle


Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen.
Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder.
Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Indholdet på Medicin.dk – Borger kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel, (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
