Enzymhæmmere mod brystkræft
Visse enzymer er nødvendige for kræftcellernes livscyklus og vækst, og kræftcellerne vil derfor dø, når disse enzymer hæmmes.
- Olaparib. Anvendes til behandling af brystkræft med mutation i BRCA-1/2 gen uden tilstedeværelse af HER2-receptor.
- Neratinib. Anvendes til forlænget postoperativ (adjuverende) behandling ved tidlige stadier af hormonafhængig brystkræft med tilstedeværelsen af HER2-receptor, og som har afsluttet en postoperativ trastuzumab-baseret behandling inden for < 1 år.
- Alpelisib. Anvendes til behandling af østrogenfølsom, HER2-negativ lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft med PIK3CA-mutation hos postmenopausale kvinder eller mænd i kombination med fulvestrant ved sygdomsprogression efter tidligere antiøstrogen behandling.
- Talazoparib anvendes til behandling af HER2-negativ lokal fremskreden eller metastatisk brystkræft med mutation i BRCA gen.
- Sacituzumabgovitecan. Antistof, der anvendes til behandling af triple-negativ eller HER2-negativ brystkræft ved sygdommens progression efter behandling med andre lægemidler.
- Tucatinib. Enzymhæmmer, der i kombination med trastuzumab og capecitabin bruges til behandling af HER2-positiv lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft, der tidligere er blevet behandlet med mindst to former for systemisk terapi rettet mod HER2-receptor.
- Lapatinib. Enzymhæmmer, der bruges til behandling af lokal fremskreden eller metastatisk HER-2 positiv brystkræft.
- Palbociclib. Enzymhæmmer, der i kombination med antiøstrogen terapi anvendes til behandling af østrogenreceptor-positiv, HER2-negativ lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft.
- Ribociclib. Enzymhæmmer, der i kombination med antiøstrogen terapi anvendes til behandling af østrogenreceptor-positiv, HER2-negativ lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft.
- Abemaciclib. Enzymhæmmer, der i kombination med endokrin behandling anvendes til postoperativ forebyggende (adjuverende) behandling af østrogenreceptor-positiv og HER2-negativ brystkræft med positiv spredning til lokale lymfekirtler med høj risiko for recidiv.
Præparater
| Virksomme stoffer | Navn |
|---|---|
| Everolimus | Everolimus "Krka", KRKA |
| Everolimus | Everolimus "Sandoz", Sandoz |
| Everolimus | Everolimus "Stada", STADA Nordic |
| Palbociclib | Ibrance, Pfizer |
| Inavolisib | Itovebi®, Roche |
| Ribociclib | Kisqali, Novartis |
| Lapatinib | Lapatinib "Newbury", Newbury |
| Olaparib | Lynparza®, AstraZeneca |
| Neratinib | Nerlynx, Pierre Fabre |
| Alpelisib | Piqray, Novartis |
| Talazoparib | Talzenna®, Pfizer |
| Capivasertib | TRUQAP®, AstraZeneca |
| Tucatinib | TUKYSA, Pfizer |
| Lapatinib | Tyverb, Novartis |
| Abemaciclib | Verzenios, Eli Lilly |