Kønsvorter

Revideret: 15.10.2021

Hvad er Kønsvorter?

Kønsvorter (kondylomer) er nogle vortelignende knopper som skyldes infektion med humant papilloma-virus (HPV). De sidder især på kønsorganerne og ved endetarmsåbningen. 

Symptomer

Du får blomkålsagtige 1-5 mm store vorter, som især sidder på og omkring kønsorganerne. Hos kvinder oftest på skamlæberne og ved endetarmen. Hos mænd oftest på penishovedet, penisskaftet og ved endetarmen. Hvis man har haft ubeskyttet analsex, kan kondylomerne sidde i endetarmen.

Hvordan forløber sygdommen?

Kondylomer kan forsvinde af sig selv - som de fleste andre infektioner. Men de kan også være meget modstandsdygtige over for behandling og holde sig længe. Det er dog sjældent, at nogen har kondylomer efter 40-års-alderen.

Forløbet er ofte langvarigt, men udsigten til helbredelse er god.

Visse HPV-typer, som er beslægtet med kondylomvirus, kan give celleforandringer og være årsag til livmoderhalskræft, kræft på ydre kønsorganer, fx kræft i penis, og kræft i endetarmen. Det er dog vigtig at fremhæve, at hos langt de fleste mennesker forsvinder disse HPV-typer uden at fremkalde sygdom.  

Hvem får sygdommen?

Seksuelt overførte infektioner som kondylomer rammer især yngre mennesker i alderen 15-25 år. Hos gravide er kondylomerne ofte forholdsvis store og vanskelige at behandle.

Har du nedsat immunforsvar, har du større risiko for at udvikle kondylomer.

Hvad er årsagen til kønsvorter?

Kondylomer skyldes en virusinfektion med HPV. Den smitter ved tæt kropskontakt og derfor især ved seksuel kontakt. Nogle får kondylomer 2-3 måneder efter den formodede smitte, men der kan gå mange måneder, efter at du er blevet smittet, inden kondylomerne viser sig. Mange er smittede med kondylomer uden at vide det, idet infektionen kan forløbe, uden at man opdager de meget små og undertiden fladeformede kondylomer. 

 

Læs også vores Tema om kønssygdomme

Undersøgelser ved kønsvorter

Kondylomer er let genkendelige. Derfor er der kun sjældent grund til, at lægen foretager særlige undersøgelser for at kunne stille diagnosen.
I tvivlstilfælde tager lægen en vævsprøve (biopsi) eller et celleskrab, som bliver sendt til undersøgelse for HPV.
Kvinder, der har eller har haft kondylomer, har ikke øget risiko for at få celleforandringer, men skal blot følge de anbefalede forebyggende undersøgelser. 

Specielle forhold hos børn

En gravid med HPV-infektion kan smitte sit barn ved fødslen, så det får kondylomer (papillomer) på stemmelæberne. Dette sker dog kun yderst sjældent.
Hos børn kan der også ses kondylomer ved endetarmen. I de fleste tilfælde vil virus være overført ved fødslen eller ved smitte fra fingre. Kun i sjældne tilfælde vil der være grund til at mistænke et seksuelt misbrug. 

Behandling af kønsvorter

Der findes ingen behandling, som med sikkerhed fjerner kondylomer. 

  • Podophyllotoksin: Du kan selv pensle kondylomerne morgen og aften tre dage i træk hver uge med en podofyllotoksin-opløsning, der hæmmer celledelingen i den hud, der behandles.
  • Imiquimod stimulerer immunforsvaret. Det fås som creme, som du skal smøre på kondylomerne tre gange om ugen.

Kondylomerne svinder som regel under en af disse behandlinger, men en del kommer igen. Hvis lokal behandling ikke hjælper, kan du få fjernet kondylomerne, ved at lægen fryser, klipper eller brænder dem væk, eventuelt med laser. Men også ved disse behandlinger er der risiko for, at kondylomerne kommer igen.

Forebyggelse
Det er i dag muligt at vaccinere mod HPV og derved forebygge smitte med kønsvorter. Vaccinen tilbydes alle piger fra 12 år, og fra 1. juli 2019 ligeledes drenge fra 12-års-alderen, gennem Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram, og vaccinationerne skal være afsluttet inden det fyldte 18. år. Vaccinen gives 2 gange i løbet af ca. 6 måneder. Vaccinen har ingen sikker effekt på kønsvorter. 

Lægemidler

Midler mod kønsvorter

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere

Carsten Sand (Forfatter)