Diskusprolaps

Hvad er Diskusprolaps?

En diskus (flertal: disci, på dansk: båndskive) er en form for støddæmper, der ligger mellem ryghvirvlerne. Den består af en ring af bruskvæv, der omslutter en kerne af mere blødt, gelé-agtigt væv. Med tiden bliver bruskringen mere stiv, og der kan så opstå en defekt bagtil i ringen, så det bløde væv buler ud gennem defekten. Dette kaldes en diskusprolaps. 

Nerverødderne løber ud fra rygmarven lige bag disci og bliver let påvirkede af prolapsen, dels fordi prolapsen trykker på nerven, dels fordi den har en anden surhedsgrad. 

Symptomer

MR-skanninger har vist, at diskusprolapser i mange tilfælde ikke medfører symptomer. Men hvis den mekaniske eller kemiske påvirkning af de nærliggende nerverødder bliver for kraftig, opstår der lokale smerter, som udstråler til et eller sjældnere begge ben (eller arme). Smerteudbredelsen og de medfølgende føleforstyrrelser, refleksforstyrrelser og eventuelle muskelsvækkelser har karakteristiske mønstre, afhængigt af niveauet for diskusprolapsen. Mest hyppigt ses diskusprolapser på næstnederste eller nederste niveau i lænden. Almindelig klinisk undersøgelse hos lægen kan ofte ret præcist vise, hvor prolapsen sidder. 

Hvordan forløber sygdommen?

Ofte vil der i en periode forinden have været et eller flere tilfælde af almindeligt lændehold. Selve prolapsen kan så opstå spontant eller ved særlige belastninger. Der vil være stærke smerter i lænden (lumbago), som eventuelt udstråler til benet (iskias). Diskusprolaps forekommer også i halshvirvelsøjlen, hvor du får lokale nakkesmerter og smerter, som udstråler til din ene arm. Du vil samtidig med de udstrålende smerter ofte have lammelser, føle-og refleksforstyrrelser i ben eller arm.  

I sjældne tilfælde kan der opstå tryk mod selve rygmarven med andre nervesymptomer, eller der kan ved diskusprolaps i lænden forekomme tryk på nerver til blære eller endetarm med forstyrrelse af vandladning og tarmtømning. Det kan også medføre nedsat følesans i genitalområdet (skridtet). 

Cirka 9 ud af 10 diskusprolapser sidder i lænden, omkring 1 ud af 10 i nakken og ganske få i brystryggen. 

Forløbet af diskusprolaps er i langt de fleste tilfælde fredeligt. Efter de første dage, hvor der kan være behov for ro, og behandlingen primært består i smertestillende midler, kan optræning begynde, gerne ved fysioterapeut.  

McKenzie teknik 

Et anerkendt princip er den såkaldte McKenzie teknik, som går ud på, at terapeuten gentagne gange bevæger rygsøjlen i en bestemt retning, hvorved smerterne kan centraliseres (trække sig tilbage fra benet eller armen mod ryggen). Dette giver værdifulde oplysninger om prognosen (fremtidsudsigterne) for sygdommen, samtidig med at symptomerne lettes. 

Operation 

Kun en lille del af patienterne får det ikke bedre i løbet af 1 til 3 måneder, og for disse kan operation være løsningen. Mærkeligt nok har det vist sig, at store diskusprolapser har en klart bedre prognose for spontan helbredelse end små prolapser. 

Hvem får sygdommen?

Diskusprolaps i lænderyggen optræder oftest i 30-50-års-alderen, mens den optræder senere i halshvirvelsøjlen, ofte i 40-60-års-alderen. Sygdommen er meget sjælden hos børn og unge mennesker. Den rammer mænd lidt hyppigere end kvinder. Vægten synes ikke at have særlig betydning. Sygdommen optræder hyppigere hos personer, der arbejder i skæve eller akavede kropsstillinger, herunder med armene over vandret i længere tid, og der ses flere tilfælde blandt ansatte i bygge- og anlægsindustri, fødevareindustri og blandt erhvervschauffører. Rygere er mest udsatte. 

Hvad er årsagen til diskusprolaps?

Med tiden bliver bruskvævet i diskus mere stift. Herved opstår lettere små revner i substansen. Disse revner kan, når de omfatter de yderste lag af bruskskiven, hvor der ligger nervefibre, give kraftige smerter i lænden, et såkaldt "hekseskud". Almindeligvis falder smerterne til ro igen efter en tid, men af og til bryder revnen helt igennem bruskringen, og brusk og eventuelt pulposavæv (det inderste gelé-agtige materiale) buler ud og giver en diskusprolaps. 

Undersøgelser ved diskusprolaps

Lægen vil undersøge din bevægelighed i din nakke eller lænd, kraftforholdene, reflekser og din føleevne i den ramte arm eller ben og vil eventuelt undersøge tarmens lukkemuskel. I begyndelsen er der som regel ikke behov for flere undersøgelser, men hvis dine symptomer varer ved, vil lægen ofte bestille en MR-skanning. 

Specielle forhold hos børn

Diskusprolaps ses kun yderst sjældent hos børn og unge. 

Behandling af diskusprolaps

Hvad kan jeg selv gøre? 

Behandlingen består i starten i aflastning, eventuelt sengeleje og smertestillende medicin, fx paracetamol eller NSAID. Men hurtigst muligt skal du på benene og starte aktiv træning. Nyere undersøgelser har vist, at et langvarigt sengeleje medfører dårligere chance for helbredelse, større medicinforbrug og længerevarende sygemelding end en aktiv tilgang til problemet. 

Hvilken type træning, der skal udføres, er imidlertid mindre klart. Det vigtigste er, at du går i gang med øvelser og motion, men du skal undgå bevægelser, der klart forværrer de udstrålende smerter. 

Operation 

Ved meget kraftige smerter, akut udviklede lammelser eller påvirkning af blære- eller tarmfunktion kan hurtig operation være nødvendig. Herudover bør operation begrænses mest muligt, da resultater over lang tid ikke synes at være bedre end "konservative" behandling med øvelser og smertestillende medicin. 

Forfattere