Respreeza bruges til behandling af
Dispenseringsformer
Respreeza er et middel til beskyttelse af lungevævet ved den sjældne arvelige sygdom alfa1-antitrypsinmangel.

Virksomme stoffer

Anvendelse

- Respreeza anvendes ved den arvelige sygdom alfa1-antitrypsinmangel, som medfører lungelidelsen emfysem (for store lunger).
- Respreeza forsinker udviklingen af emfysem ved at øge lungernes og blodets indhold af alfa1-antitrypsin.
- Bør kun anvendes, når behandlingen er indledt af en læge med særligt kendskab til behandling med alfa1-antitrypsin.
Anvendes på sygehus, men kan, efter instruktion, evt. anvendes af personen selv, en pårørende eller en omsorgsperson.
Doseringsforslag

Findes som infusionsvæske, der indgives i en blodåre.
Voksne
- Normalt gives 60 mg/kg legemsvægt 1 gang om ugen.
Bemærk:
- Der er ikke erfaring vedr. børn og unge under 18 år eller ældre over 65 år.
Instruktioner


Bivirkninger

Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Kvalme.
Svimmelhed, Feber, kulderystelser. Nældefeber. Influenzalignende symptomer. Ledsmerter. Hovedpine. Forvirring. Brystsmerter. Åndenød. Hududslæt. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Hurtig puls.
Allergiske reaktioner. Rygsmerter. Forhøjet blodtryk, lavt blodtryk. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. |
Bør ikke anvendes

Midlet må ikke anvendes, hvis man har en bestemt type lidelse i immunsystemet (såkaldt IgA-mangel med kendt antistofdannelse mod IgA), da der er risiko for alvorlige overfølsomhedsreaktioner.
Særlige advarsler

Overfølsomhed
- Symptomer på overfølsomhed kan forekomme, selv om man tidligere har kunnet tåle behandling med human alfa1-antitrypsin.
- Kan indeholde spor af antistoffet immunglobulin A (IgA).
- Hvis man selv, en pårørende eller en omsorgsperson skal anvende midlet, skal man være særlig opmærksom på symptomer på overfølsomhed. Det kan bl.a. være:
- Hududslæt og nældefeber
- Trykken i brystet og halsen
- Hæshed og åndedrætsbesvær
- Lavt blodtryk
- Slaphed og svimmelhed
- Hjertebanken
- Koldsved
Vaccination mod leverbetændelse
- Midlet er fremstillet af blodplasma fra mennesker. Det kan derfor være nødvendigt at blive vaccineret mod leverbetændelse (hepatitis A og B), hvis man får midlet regelmæssigt.
Dårligt fungerende hjerte
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved meget dårligt fungerende hjerte.
Natriumindhold
- 1.000 mg alfa1-antitrypsin, indeholder natrium svarende til ca. 94 mg natriumchlorid. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.
Graviditet

Amning

Bloddonor

Virkning

- Alfa1-antitrypsin er et enzym, der modvirker neutrofil elastase, et stof der nedbryder lungevævet og særligt bliver udskilt ved betændelse i lungerne og rygning.
- Ved den arvelige sygdom alfa1-antitrypsinmangel vil lungevævet blive nedbrudt og man udvikler for store lunger, hvor de elastiske fibre er ødelagte (emfysem). Ved at tilføre alfa1-antitrypsin kan man forsinke nedbrydningen af lungevævet.
Håndtering og holdbarhed

Håndtering
Tilberedning af infusionsvæske
- Følg omhyggeligt den medfølgende detaljerede brugsvejledning.
- Medfølgende Mix2Vial®-overføringssæt monteres på hætteglasset med solvens.
- Al solvens overføres derefter til hætteglasset med pulver.
- Hætteglasset bevæges forsigtigt (det må ikke rystes), indtil al pulver er opløst.
Holdbarhed
- Må ikke fryses.
- Brugsfærdig infusionsvæske er kemisk og fysisk holdbar i højst 3 timer ved stuetemperatur (højst 25°C), men bør anvendes umiddelbart. Må ikke fryses.
Lægemiddelformer

Pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 1.000 mg alfa-1 proteinaseinhibitor, humant.
Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | pulver og solvens til infusionsvæske, opl. 1000 mg | 1 stk. | 3.281,50 |

