Mestinon® er et middel mod myasthenia gravis.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Mestinon® anvendes ved sygdommen myasthenia gravis, der viser sig ved abnormt hurtigt indsættende træthed i musklerne. Midlet benyttes også til at stimulere tømningen af tarm og urinblære, fx efter en operation.
Doseringsforslag

Findes som tabletter.
Myasthenia gravis
Voksne. Sædvanligvis 60-180 mg 2-4 gange i døgnet.
Stimulation af blære- og tarmtømning
Sædvanligvis 60 mg hver 4. time.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min)
Bivirkninger

Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Langsom puls
(i nogle tilfælde ses dog hjertebanken).
Sløret syn, øjenbetændelse, Små pupiller, tåreflåd. Mavesmerter, Diarré, fordøjelsesbesvær, kvalme, opkastning, øget aktivitet i tarmen, øget spytdannelse. Nedsat appetit. Muskelkramper, muskellammelse, muskelsvaghed, nedsat muskelspænding. Rysten, Små muskelsammentrækninger. Ufrivillig vandladning. Muskelsammentrækninger i luftrørene, Høfeber, øget sekret i luftvejene. Øget svedtendens. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Svimmelhed.
Rastløshed, søvnløshed. Forhøjet blodtryk, lavt blodtryk. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Hårtab, Hududslæt. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre. |
Ikke kendt. | Hjertekrampe.
Uskarpt syn. Tilvænning. Allergiske reaktioner, Nældefeber. Rødme. Besvimelsesanfald. |
* Er forekommet ved langtidsbrug.
Hvis man har myasthenia gravis, kan der forekomme tilvænning, der forsvinder efter en pause på 7-14 dage.

Bør ikke anvendes

Ved mekanisk stop i tarmen eller urinvejene (fx Nyresten) samt ved bughindebetændelse bør midlet ikke anvendes.
Særlige advarsler

- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved astma eller KOL, da der er set sammentrækning af bronkierne og øget slimdannelse.
- Forsigtighed ved epilepsi, da kramper og rysten er forekommet ved brug af andre midler af samme type.
- Midlet kan øge produktionen af mavesyre og skal derfor bruges med forsigtighed ved sår i mave-tarmkanalen.
- Ved for lavt blodtryk og hjertesvigt kan der være risiko for forværring af tilstanden og forsigtighed anbefales.
- Ved forhøjet stofskifte er der risiko for, at midlet kan forværre symptomerne.
- Symptomerne ved Parkinsons sygdom kan forstærkes af midlet.
- Forsigtighed ved dårlig passage gennem tarmen eller urinlederen, da midlet øger bevægelserne i tarmen og kan forværre tilstanden.
- Da midlet kan give problemer med at se skarpt, bør man undlade at køre bil og betjene farlige maskiner, indtil man ved, hvordan midlet påvirker én.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Atropin (middel mod Parkinsons sygdom) og antihistaminer nedsætter virkningen af Mestinon®.
Graviditet

Amning

Bloddonor

Virkning

- Virker ved at øge mængden af signalstoffet acetylkolin, som stimulerer muskelkraften i skeletmuskulaturen samt i visse indre organer, fx tarm og urinblære.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 3-4 timer.
Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed
Må ikke opbevares over 3 måneder efter åbning.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (overtrukken) indeholder 60 mg pyridostigminbromid.
Tabletter. 1 tablet indeholder 10 mg pyridostigminbromid.
Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | tabletter 10 mg (Orifarm) (kan dosisdisp.) | 250 stk. | 405,35 | |
Recept | overtrukne tabletter 60 mg (kan dosisdisp.) | 150 stk. | 337,25 | |
Recept | overtrukne tabletter 60 mg (Orifarm) (kan dosisdisp.) | 150 stk. | 314,00 | |
Recept | overtrukne tabletter 60 mg (kan dosisdisp.) | 150 stk. | 314,40 |
Foto og identifikation


![]() Tabletter 10 mg (Orifarm) |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 8,2 x 8,2 |

