Moventig bruges til behandling af
Dispenseringsformer
Moventig er et afføringsmiddel.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Moventig anvendes for at mindske morfinpræparaters stoppende virkning i tarmen hos patienter med stærke smerter.
Doseringsforslag

Findes som tabletter.
Voksne. 25 mg om morgenen mindst 30 minutter før dagens første måltid eller 2 timer efter dette.
Bemærk
- Tabletterne tages om morgenen for at undgå afføring om natten, men de kan evt. tages fastende på et andet tidspunkt af dagen.
- Tabletten kan evt. knuses og blandes i ½ glas vand, som straks skal drikkes. Derefter skylles glasset med yderligere ½ glas vand, som også drikkes.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min)
Bivirkninger

Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Mavesmerter, Diarré. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Kvalme, luft fra tarmen, opkastning.
Hovedpine. Forkølelsessymptomer. Øget svedtendens. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Symptomer som ved ophør med opiodbehandling*. |
Ikke kendt. | Hul på tarmen**.
Overfølsomhed. |
* Symptomerne som ved ophør med opioidbehandling ligner opioide abstinenssymptomer, og de ses som en kombination af tre eller flere af følgende symptomer: humørsvingninger, kvalme, opkastning, diarré, kraftig svedtendens, muskelsmerter, øget tåresekretion, søvnløshed, gaben og feber. Symptomerne forekommer normalt i løbet af de første dage efter opstart af behandlingen med Moventig.
** Der er set tilfælde af hul på tarmen med dødelig udgang.

Bør ikke anvendes

Moventig bør ikke anvendes ved:
- Hul på mave-tarmkanalen eller ved mistanke herom
- Visse former for kræft med øget risiko for hul på mave-tarmkanalen, fx:
- Kræft i mave-tarmkanalen eller bughinden
- Tilbagevendende eller fremskreden kræft i æggestokkene
- Behandling af aldersbetinget makula degeneration med VEGF-hæmmer.
Særlige advarsler

Moventig skal anvendes med forsigtighed ved:
- Forøget risiko for hul på mave-tarmkanalen.
- Beskadiget blod-hjernebarriere, som er den naturlige beskyttelsesbarriere mellem blodkarrene i hovedet og i hjernen.
- Blodprop i hjertet i løbet af de foregående 6 måneder, hjertesvigt eller væsentlig påvirkning af ekg.
- Kræftrelaterede smerter.
- Risiko for akutte abstinenser pga. afhængighed af morfin eller morfinlignende midler.
Nedsat leverfunktion
Erfaring savnes ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Visse svampemidler (itraconazol) og HIV-midler (ritonavir) må ikke tages sammen med Moventig, da de forøger virkningen af Moventig.
- Ved samtidig brug af fx diltiazem (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) skal begyndelsesdosis af Moventig nedsættes.
- Samtidig brug af fx rifampicin (antibiotikum) nedsætter virkningen af Moventig og bør derfor undgås.
Graviditet

Amning

Bloddonor

Virkning

- Virker ved at blokere de receptorer, som morfin normalt binder sig til i mave-tarmkanalen, og som udløser den stoppende virkning.
- Et måltid med højt fedtindhold øger virkningen.
- Halveringstid i blodet (T½) er 6-11 timer.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 12,5 mg eller 25 mg naloxegol (som oxalat).
Hjælpestoffer

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | filmovertrukne tabletter 12,5 mg (kan dosisdisp.) | 30 stk. (unit-dose) | 783,75 | |
Recept | filmovertrukne tabletter 25 mg (kan dosisdisp.) | 10 stk. (unit-dose) | 276,15 | |
Recept | filmovertrukne tabletter 25 mg (kan dosisdisp.) | 30 stk. (unit-dose) | 783,75 | |
Recept | filmovertrukne tabletter 25 mg (kan dosisdisp.) | 90 stk. (blister) | 2.241,85 |
Foto og identifikation


![]() Filmovertrukne tabletter 12,5 mg |
Præg: |
nGL, 12.5
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Lyserød |
Mål i mm: | 5,5 x 10,5 |
![]() Filmovertrukne tabletter 25 mg |
Præg: |
nGL, 25
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Lyserød |
Mål i mm: | 7 x 13 |

