Budesonid "2care4" bruges til behandling af

Bihulebetændelse
Høfeber

Dispenseringsformer

næsespray, suspension

Budesonid "2care4"

R01AD05
 

Budesonid "2care4" er et middel mod høfeber og næsepolypper. Binyrebarkhormon til brug i næsen. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Budesonid "2care4" anvendes til forebyggelse og behandling af allergisk snue/høfeber og næsepolypper. 

Doseringsforslag

Findes som næsespray. 

Høfeber 

  • Voksne og børn over 6 år. Sædvanligvis 64 mikrogram i hvert næsebor 2 gange i døgnet eller 128 mikrogram i hvert næsebor om morgenen.
  • Når virkning er opnået, nedsættes dosis evt. til halv dosis.

 

Næsepolypper 

  • Voksne og børn over 6 år. Sædvanligvis 64 mikrogram i hvert næsebor 2 gange i døgnet.

 

Bemærk: 

  • Næsesprayen omrystes inden brug.
  • Man skal anvende midlet regelmæssigt, for at opnå den fulde effekt.
  • Skylning med isotonisk vand kan mindske risikoen for irritation og dannelse af skorper i næsen.

Instruktioner

Sådan bruger du næsespray

 
  
 
 

Bivirkninger

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Irritation i næsen, Næseblod.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Allergiske reaktioner  (fx allergiske hudreaktioner og allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet).
Muskelkramper.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Sløret syn.
Bivirkninger pga. binyrebarkhormon-påvirkning andre steder i kroppen**.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Blødning.
Hul i næseskillevæggen*, Talebesvær.
Ikke kendt. Grøn stær, Grå stær.

* Hvis man gennem lang tid bruger store doser binyrebarkhormon i næsen, kan der dannes skorper, som i meget sjældne tilfælde kan føre til hul i næseskillevæggen. 

** Specielt ved længere tids brug af høje doser, kan der i sjældne tilfælde forekomme bivirkninger fra andre steder i kroppen (fx påvirkning af binyrebarkfunktionen eller fald i knogletætheden). 

 

  • Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Særlige advarsler

  • Hvornår midlet må anvendes efter operationer i næsen, afhænger af operationen.
  • Ved betændelse i næsen bør midlet kun anvendes, hvis betændelsen bliver behandlet sideløbende.
  • Forsigtighed ved lungetuberkulose.
  • Børn, som er i langtidsbehandling, bør kontrolleres for, om de vokser normalt.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.  

  • En række midler (bl.a. nogle antibiotika, svampemidler og midler mod HIV) kan øge risikoen for bivirkninger fra andre steder i kroppen end næsen.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Virkning

  • Virker lokalt i næsen.
  • Midlet indeholder et binyrebarkhormon, der hæmmer de vævsreaktioner, som ses ved overfølsomhed og irritation. Herved nedsættes mængden af sekret, luftpassagen gennem næsen lettes, bihulerne holdes åbne og evt. næsepolypper skrumper.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 2 timer.

Lægemiddelformer

Næsespray, suspension. 1 dosis (pust) indeholder 64 mikrogram budesonid. 

Hjælpestoffer


Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept næsespray, suspension 64 mikrogram/dosis  (2care4) 120 doser 97,40
Recept næsespray, suspension 64 mikrogram/dosis  (2care4) 3 x 120 doser 150,00

Substitution

næsespray, suspension 64 mikrogram/dosis
Budesonid "Sandoz" Sandoz, Budesonid, næsespray, suspension 64 mikrogram/dosis
 
 
 
 

Revisionsdato

13.08.2020. Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. november 2020
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...