Hvad sker der med medicinen i kroppen?

Revisionsdato: 24.08.2016

 

Medicinens vej til maven 

Når du tager medicin gennem munden, passerer medicinen gennem spiserøret til mavesækken. Efter et kort ophold i mavesækken føres det videre til tyndtarmen og tyktarmen. I mavesækken og tyndtarmen går tabletterne eller kapslerne i opløsning, og det frigivne lægemiddelstof passerer mavesækkens og tyndtarmens slimhinde. 

  

Optagelse af medicin til blodet 

I mave og tarme bliver lægemiddelstoffet optaget (absorberet) i et finmasket blodkarnet, som findes i mave- og tarmvæg.

Lægemidlet findes nu opløst i blodet, og føres med blodet igennem leveren og videre til hjertet. Ved passagen gennem leveren bliver mange lægemidler kemisk omdannet af de mange enzymer, der findes i leveren.  

  

Fra hjertet føres lægemidlet via lungekredsløbet tilbage til hjertet og hovedpulsåren ud til alle organer og kropsdele, hvor blodkarrene danner et netværk af meget tynde forgreninger (kapillærnettet). 
 

Gennem kapillærernes vægge kan lægemiddelstoffer, salte og næringsstoffer føres til og fra kroppens celler, fx muskelceller. 

Via venesystemet føres lægemidlet tilbage til hjertet og herfra igen ud til alle organer. Nu cirkulerer lægemidlet i blodbanen.
 

Røde blodlegemer 

  

Blodets indhold af medicin
Når lægemidlet cirkulerer i blodbanen, afgives der løbende noget af det til organerne. Mange lægemidler og de nedbrydningsprodukter (metabolitter), de er omdannet til, udskilles i urinen ved passage gennem nyrerne. Det medfører, at mængden af lægemiddel i kroppen falder med tiden.

Efter indtagelse af en tablet stiger koncentrationen af lægemidlet i blodet kraftigt inden for de første to timer, indtil det når et maksimum. Hvor lang tid, det tager at nå maksimal koncentration, afhænger af lægemidlet og i hvilken form, du tager det. I nogle tilfælde afhænger det også af, om du tager lægemidlet på tom mave eller sammen med mad.
 

Hvor længe virker medicinen? 

Efter at maksimum er nået, falder koncentrationen af lægemidlet jævnt. Hastigheden af dette fald varierer for hvert enkelt lægemiddel og kan samtidig være udtryk for, hvor længe lægemidlet virker. Fx virker en almindelig hovedpinetablet (paracetamol) 3-4 timer, det vil sige, at mængden af paracetamol i kroppen efter 3-4 timer er for ringe til at virke smertestillende. Konsekvensen er, at du ved langvarig hovedpine ofte må tage tabletter flere gange om dagen.

For nogle lægemidler, fx mod forhøjet blodtryk, falder blodets indhold af lægemiddel langsommere, så de virker i 24 timer. Det er derfor nok at tage disse midler én gang om dagen. 

  

Halveringstid i blodet 

Hvor længe et lægemiddel virker afhænger bl.a. af lægemidlets halveringstid. Halveringstiden kaldes også for plasmahalveringstiden, og er den tid, det tager kroppen at halvere koncentrationen af lægemidlet i blodet. Læs mere om halveringstid  

  

Medicinens omdannelse og udskillelse fra kroppen 

Enkelte lægemidler udskilles eller omdannes så langsomt, at deres virkning kan strække sig over flere dage. Fx har amiodaron, som bruges mod hjerterytmeforstyrrelser, en halveringstid på 20-100 dage, og virkningen kan bestå i uger til måneder efter ophør af behandlingen. 
 

Som nævnt bliver mange lægemidler kemisk omdannet i leveren til nedbrydningsprodukter (metabolitter), som nogle gange ikke har nogen virkning, men udskilles hurtigere gennem nyrerne end det oprindelige lægemiddel. Ved meget alvorlige leversygdomme kan nedbrydningen af lægemidlet være hæmmet, og derfor udskilles lægemidlet langsommere.

I andre tilfælde omdannes lægemidlerne ikke i leveren, men udskilles uomdannet gennem nyrerne. I disse tilfælde medfører nedsat nyrefunktion, at udskillelseshastigheden er nedsat. I begge tilfælde skal du tage mindre doser af det pågældende lægemiddel for at undgå bivirkninger. 

  

Nyrefunktionen falder, jo ældre du bliver, og derfor skal dosis til ældre nedsættes ved lægemidler, som overvejende udskilles via nyrerne. 

Hvorfor virker medicin? 

Det lægemiddelstof, som cirkulerer i blodbanen, passerer blodkarvæggen og kommer dermed i kontakt med andre af kroppens celler.
Mange celler har specielle "modtagere" (receptorer), som binder lægemiddelstoffet. Hvis lægemiddelstof og receptor passer sammen - som nøglen til en lås - udløses en reaktion, og lægemidlet udøver sin virkning. I nogle tilfælde udløser det en kemisk kaskadereaktion, som ændrer kroppens fysiologiske funktioner, fx kan hjertets hastighed blive nedsat. I andre tilfælde, som fx ved brug af morfin, blokeres en smertereceptor, og dermed aftager eller forsvinder smerten.

Ved at tage en blodprøve kan man måle mængden af et lægemiddel i blodet. Hvor meget lægemiddel, der er i blodet, afhænger bl.a. af, hvor stor en mængde (dosis), du har taget. To tabletter vil i almindelighed (men ikke altid) give dobbelt så stor mængde af lægemidlet i blodbanen som en. Mængden af et lægemiddel i blodet afhænger også af, hvor lang tid, der er gået, siden du har taget lægemidlet, da mængden i blodet som nævnt falder med tiden. 

  

Monitorering 

Ved visse lægemidler, fx lithium, styrer man behandlingen efter blodets indhold af lægemidlet. Det betyder, at patienten hver 1.-3. måned skal til kontrol og have taget blodprøve.  

  

Maksimal dosis
Hvis dosis bliver øget ud over det anbefalede, oplever du i de fleste tilfælde ikke en øgning af den ønskede virkning, men kun et øget antal bivirkninger af det pågældende lægemiddel. Derfor er der ved mange lægemidler nævnt en maksimal dosis pr. døgn. 

 

Forfatter(e)