Udvikling af resistente bakterier

Revisionsdato: 28.09.2016

 

Udover bivirkninger for patienten har en del antibiotika såkaldte økologiske bivirkninger. Det er, når bakterierne påvirkes, så de bliver modstandsdygtige over for antibiotika; de bliver resistente. Siden penicillin blev opdaget i 1929, har der været et kapløb mellem at finde nye virksomme antibiotika og resistensudvikling hos bakterierne.  

Desværre er der de sidste år ikke udviklet særligt mange nye antibiotika, og det ser heller ikke ud til, at der kommer nye de nærmeste år.  

Udover den resistens, som udvikles, er der mange bakterier, som er født resistente over for diverse antibiotika. Vi kan ikke gøre noget ved den resistens, bakterier er født med, men ved at begrænse brugen af antibiotika, kan vi nedsætte problemet med den resistens, som udvikles. 

  

Hvorfor udvikles resistens? 

Bakterier forsøger at blive modstandsdygtige over for de farer, de udsættes for, ligesom vi mennesker gør. Der er bare uendeligt mange flere bakterier end mennesker. Fx er der i et gram afføring ca. 1.000.000.000.000 bakterier eller knapt 200 gange så mange, som der er mennesker på kloden. Muligheden for at finde nogle bakterier med specielle egenskaber, fx resistens, er dermed stor. 

  

Når vi bruger antibiotika til at behandle infektioner, vil bakteriemiljøet blive kraftigt påvirket. De fleste bakterier dør, men enkelte overlever og blandt disse øges evnen til at modstå det antibiotikum, der er brugt. Jo mere antibiotika der bruges, des mere resistens finder vi. Hvis man behandler for kort tid eller med for få lave doser, vil de "stærkeste" bakterier overleve. Det illustreres i denne lille film. 

  

 

Hvordan bliver bakterien resistent? 

Der er flere måder en bakterie kan blive resistent på: 

  • Bakterien kan være født resistent. Et antibiotikum virker typisk kun på nogle, men ikke alle bakterier.
  • Bakterien kan ændre overflade, så antibiotika ikke kan sætte sig fast, fx på de penicillinbindende proteiner, hvilket er nødvendigt for, at antibiotika virker.
  • Bakterien kan blive bedre til at pumpe antibiotika ud af bakteriecellen igen, så det ikke når at virke.
  • Bakterien kan danne nogle stoffer, som kan nedbryde antibiotika. Penicillin kan fx blive nedbrudt af et enzym, beta-laktamase eller penicillinase, fra bakterier.

  

Bakterier, som har udviklet resistens, kan ofte overføre denne resistens til andre bakterier i miljøet, selvom disse ikke har været i kontakt med noget antibiotikum. 

Resistens over for én type af antibiotika kan også gøre bakterien resistent over for andre antibiotikatyper, som ligner. Det kaldes krydsresistens.
 

Hvordan kan man undgå resistens? 

Det ideelle vil være at give patienten et antibiotikum, som kun virker på den bakterie, der er skyld i infektionen. Lægen er dog ofte nødt til at bruge antibiotika, der rammer mange bakterier, indtil man ved, hvilken bakterie, der er årsag til infektionen. Antibiotika virker på flere forskellige slags bakterier, men ingen virker på virus. 

Ved længerevarende eller hyppig behandling vil de forskellige mikroorganismer efterhånden udvikle resistens mod de antibiotika, der er brugt, og det vil derfor blive sværere og eventuelt umuligt at behandle infektioner. 

  

Hvad kan vi gøre i Danmark? 

Der er god grund til at se meget alvorligt på udviklingen af resistens overfor antibiotika. 

  • Vi må begrænse brugen af antibiotika både til mennesker og dyr, så der kun gives antibiotika, når det er helt nødvendigt og kun antibiotika, der virker på så få bakterier som muligt. Dette kan opnås, hvis lægerne og dyrlægerne kun skriver recepter på antibiotika, når det er nødvendigt.
  • Vi må begrænse smitte med meget resistente bakterier, dvs. vi bliver nødt til at isolere patienter på sygehusene, der er ramt af meget resistente bakterier, så der ikke sker smitte.
  • Desuden må hygiejnen på sygehusene fastholdes, fx ved at personalet altid desinficerer hænderne i sprit, når de har rørt ved en patient. Læs også artiklen Håndvask eller sprit?

Læs også artiklen: 10 skarpe om antibiotika 

  

Hvad kan du selv gøre for at mindske resistensudvikling? 

  • Det er vigtigt, at du tager hele din antibiotika "kur", så "stærke" og resistente bakterier slås ned, og ikke udvikler sig.
  • Du må ikke give antibiotika til andre, da det ikke er sikkert, at det er det rette antibiotikum til de bakterier, den anden er blevet syg af.
  • Hvis du mener, du har brug for antibiotika, skal du søge læge, men hvis lægen oplyser, at der ikke er grund til at behandle, skal du ikke presse lægen for at få en recept.
  • Bliv klogere på brug af antibiotika på Antibiotikaellerej.dk.

  

Antibiotika til svin 

Da man i landbruget brugte vækstfremmere i produktionen af grise, dvs. antibiotika, som blev tilsat foderet, for at grisene skulle vokse hurtigere, fandt man efter nogen tids brug, at 70 % af bakterierne var resistente over for det antibiotika, man brugte. Da det så blev forbudt at give antibiotika på den måde, forsvandt resistensen igen efter nogle år. 

Antibiotikaforbruget i landbruget er steget igen, dog ikke som vækstfremmere, og vi ser på ny øget forekomst af resistente bakterier - især de nedenfor nævnte MRSA. 

  

MRSA, resistent stafylokok 

Danmark er der nu en meget resistent stafylokok kaldet MRSA (Methicillin Resistent Stafylococcus Aureus). En særlig type af denne bakterie kommer fra svin (type CC398). Den kan også findes i andre husdyr typisk i mink og kaldes i dag "husdyrs MRSA". Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle der har daglig omgang med svin, skal undersøges for denne bakterie, og de skal isoleres, hvis de indlægges på et sygehus. 

 

Der er set en voldsom spredning til svinestalde i hele landet, formentlig fordi de stalde, der producerer smågrise, er blevet smittet med MRSA. De smågrise, der leveres til opfedning på andre gårde, har så smitten med. Det er i dag formentlig en mindretal af svinegårde, der ikke er MRSA-positive. Det er set, at denne bakterie kan smitte til husstandsmedlemmer. Hvis husstandsmedlemmer findes positive, behandles de, så bakterien forsvinder igen. Denne behandling nytter ikke noget over for den, der dagligt kommer i svinestalden, idet man bliver smittet, så snart man går ind i stalden. 

Der er set en meget kraftig stigning af mennesker, der findes som bærere af denne MRSA. Aktuelt er det beregnet, at op til 12.000 mennesker er MRSA-positive. Bakterien bæres oftest i næsen og giver ikke infektion der, men den findes som årsag til sårinfektioner, bylder, børnesår og i værste fald til blodforgiftning. Syv menes døde indtil nu pga. denne særlige svine eller husdyrs MRSA. 

Læs mere om MRSA hos Sundhedsstyrelsen

  

Når resistens krydser landegrænser 

I visse lande har man i længere tid brugt meget antibiotika, og resultatet er bakterier, som er meget resistente. Erfaringer fra de lande viser, at kampen mod resistensudviklingen ikke kan vindes ved, at man bruger endnu flere slags antibiotika. Tværtimod vokser problemerne med et øget forbrug af antibiotika. 


Det er derfor værd at understrege, at Danmark har et lavt antibiotikaforbrug sammenlignet med mange andre lande i den vestlige verden. Derfor har vi i Danmark til dato haft relativt få problemer med resistente bakterier. Antibiotikaforbruget er dog steget, og derfor ser vi stigende problemer med resistente bakterier. 

  

I Indien er fundet en beta-laktamase (enzym fra en bakterie), som også nedbryder carbapenemer (antibiotika, der virker på mange bakterier). Det kaldes NDM-1 og står for New Delhi Metallo-betalaktamase 1, hvor New Delhi viser, hvor det er fundet, metallo-betalaktamase signalerer effektiviteten og 1-tallet, at man forventer at finde flere. 

Det blev fundet i en Klebsiella bakterie, men har spredt sig og er nu også fundet i E. coli. Samtidig er disse bakterier spredt via rejseaktivitet til især Pakistan og England, men også til andre europæiske lande. Bakterier, som indeholder NDM-1, kan behandles, men vi har kun 2 antibiotika tilbage, tigecyklin og colistin. Vi har set de første af disse bakterier i Danmark. Situationen overvåges nøje i hele Danmark, og vi må forvente en stigning også af disse meget resistente bakterier i de kommende år. 

  

I Grækenland, hvor forbruget af antibiotika er meget stort, har man fundet bakterier, som stort set er resistente for samtlige kendte antibiotika. Disse bakterier har ført til infektioner med dødeligt forløb. 

  

Aktuelle resistente bakterier 

De bakterier, der aktuelt giver problemer er: 

  • MRSA, hvor der udover den type, der kommer fra svin, er flere andre, som spredes mellem mennesker. Antallet er dog relativt lavt i Danmark, og så snart de findes, søger lægerne at fjerne dem igen. MRSA giver typisk sårinfektion, bylder og børnesår, men kan også give infektion i knogler og led samt blodforgiftning. 
  • ESBL (Extended Spektrum Beta-Lactamase). Det er tarmbakterier, som vi får fra især fjerkræ. Op mod halvdelen af kyllinger i køle/fryse diske i supermarkeder har disse bakterier eller lignende resistente bakterier på sig. Det er derfor vigtigt med god hygiejne i køkkenet, når du håndterer fjerkræ (og råt kød i øvrigt). ESBL bakterier giver typisk blærebetændelse, men også nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning.
  • Clostridium difficile er en tarmbakterie, som har spredt sig fra Nordamerika til bl.a. Danmark. I en periode har den givet anledning til smitte på sygehusene, men findes nu også uden for sygehuse. Den giver diarré og smitter via afføring. Den danner såkaldte sporer, som er en "dvaleform", bakterien kan antage, og som betyder, at fx vand, sæbe og sprit ingen virkning har. Der skal skrappere midler som klor til, for at få bakterien slået ned. Vask med vand og sæbe nedsætter dog mængden af bakterierne. Det er derfor vigtigt med håndhygiejne efter toiletbesøg.
  • VRE (Vancomycin resistente enterokokker). Disse bakterier er født resistente over for en lang række antibiotika, men følsomme for nogle få, hvoraf vancomycin har været det vigtigste. Det giver derfor store behandlingsproblemer, når bakterien også er resistent over for vancomycin. VRE giver typisk blærebetændelse, men kan også sætte sig på hjertets klapper og give hjerteklapbetændelse (endocarditis).
 

Forfatter(e)