Hjertestop

Hvad er Hjertestop?

Symptomer

Patienter, der får hjertestop, mister pludselig bevidstheden og falder om eller synker sammen. Patienten bliver bleg, får unormal vejrtrækning eller holder op med at trække vejret.  

Hvordan forløber sygdommen?

Hjertestop indtræder pludseligt. Patienten falder bevidstløs om med unormal eller ingen vejrtrækning. Patienten dør inden for få minutter, hvis man ikke starter hjerte-lungeredning for at holde blodcirkulationen og åndedrættet i gang.  

Hvis patienten har haft hjertestop i længere tid uden hjerte-lungeredning, kan der komme svære hjerneskader. 

Tidlig hjerte-lungeredning (hjertemassage, kunstigt åndedræt og evt. hjertestarter) kan betyde, at patienten kan komme sig fuldstændigt igen uden varige mén. Det gælder også selv om hjerte-lungeredningen har stået på i mere end 1 time. 

Men selvom der gives god og hurtig førstehjælp, er der alligevel en stor del, som dør af hjertestop. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få hjertestop, men det er mest almindeligt hos ældre. Desuden er du mere udsat for at få hjertestop, hvis du ryger, har forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet, ikke dyrker motion, har sukkersyge eller forhøjet blodtryk. 

Hvad er årsagen til hjertestop?

Der kan være mange årsager til hjertestop. Den mest almindelige er 

• en blodprop i hjertet - også kaldet hjerteinfarkt.

Andre årsager er: 

• medfødte hjertesygdomme
• et fremmedlegeme i luftvejene
• hjertesvigt
• forgiftninger, bl.a. ved visse typer af medicin
• alvorlige forstyrrelser i blodets saltindhold
• el-ulykker
• infektionssygdomme, der påvirker hjertet
• hjerterytmeforstyrrelser
• svær nedkøling af kroppen
• chok i forbindelse med en kraftig overfølsomhedsreaktion (anafylaktisk chok).

Sådan fungerer hjertet

 

  

Hvordan fungerer hjertet?

Hjertet er en muskel, som er delt i en højre og en venstre halvdel. De er hver især igen delt i et forkammer, kaldet atrium, og et hjertekammer, kaldet ventrikel. De er altså fire kamre.

Hjertets opbygning

Hjertet er opbygget af to adskilte pumper. Højre hjertehalvdel, også kaldet lungekredsløbet eller det lille kredsløb, markeret med blåt, og den venstre hjertehalvdel, også kaldet det systemiske kredsløb eller det store kredsløb, her markeret med rødt.

Hvad er det systemiske kredsløb?

Det systemiske kredsløb pumper blodet gennem kroppen. Dette sker ved, at hjertet trækker sig sammen og pumper iltet blod via arterier til kroppens organer. I kroppen afgives ilten, og det iltfattige blod transporteres via venerne tilbage til hjertet.

Hvad er lungekredsløbet?

Ved hjælp af lungekredsløbet pumpes det iltfattige blod fra hjertet ud til lungerne. Her bliver blodet iltet, når du trækker vejret. Når blodet herefter løber tilbage til hjertet, er det klar til at transportere ilt ud i kroppen - og kredsløbet kan begynde forfra.

Hvordan pumpes blodet væk fra hjertet?

Blodet pumpes ud i kroppen, ved at hjertet trækker sig sammen. Først trækker forkamrene sig sammen og presser blodet ud i hovedkamrene, som derefter trækker sig sammen, og pumper blodet ud i hovedpulsåren (aorta) og videre ud i kroppen. Hjerteklapperne sørger for, at blodet løber den rigtige vej. Denne fase kaldes systolen.

Hvordan kommer blodet tilbage til hjertet?

Efter sammentrækningen slapper hjertet af, hvorved hjertet fyldes med blod. Blodet strømmer fra kroppen og lungerne til hjertet og suges fra hjertets forkamre ind i hovedkamrene. Denne fase kaldes diastolen.

Hvad angiver blodtryket?

Blodtrykket angiver, hvor stort et tryk blodet yder på blodkarrene i kredsløbet. Når du får taget blodtryk, måles det systoliske blodtryk ('det høje') og det diastoliske blodtryk ('det lave'). Blodtrykket måles i en enhed, der hedder millimeter kviksølv (mmHg), og de to blodtryksmål angives som for eksempel 110/70 (udtales: 110 over 70).

 

Undersøgelser ved hjertestop

Det er altafgørende, at man straks tjekker om patienten trækker vejret for at vurdere, om man skal starte hjerte-lungeredning. En hurtig indsats redder liv. 

Behandling af hjertestop

Hvad kan du gøre? 

Hvis patienten ikke trækker vejret, skal genoplivningen straks i gang med hjertemassage og kunstigt åndedræt (30 tryk midt på brystkassen og 2 indblæsninger i munden). Ring 112, vagtcentralen vil give råd og vejledning og sender hjælp.  

Er der en hjertestarter til rådighed, skal den anvendes - hjertestarteren giver vejledning undervejs, og man kan ikke skade patienten. Behandlingen skal fortsætte, til ambulancefolkene eller en læge kommer og overtager. 

Læs mere om ”Sådan redder du liv” her. 

Medicinsk behandling 

Til behandling af hjertestop anvendes først og fremmest adrenalin. Endvidere kan man anvende midler mod hjerterytmeforstyrrelser. 

Du kan få mere information om hjertestop hos Hjerteforeningen. 

Forfattere