Kræft i penis
Hvad er Kræft i penis?
Peniskræft (cancer penis) er en ondartet svulst, som opstår i penis. Læs også artiklen Generelt om kræft.
Symptomer
Sygdommen giver i starten ingen symptomer og viser sig først som en mistænkelig forandring på specielt penishovedet i form af en knude eller et sår, som ikke vil hele op. Der kan samtidig være forstørrede lymfeknuder i lysken. Får du sådanne forandringer på penis, skal du søge læge.
Hvordan forløber sygdommen?
Peniskræft opstår næsten altid på penishovedet og på undersiden af forhuden. Her starter forandringerne som en lille knude eller et sår, som ikke vil hele op. Ofte er forandringerne dækket og gemt af en forsnævret forhud. Svulsten vokser i dybden og kan nå dybt ind i penis svulmelegemer. Peniskræft spredes som regel til lymfeknuderne i lysken. Hvordan sygdommen udvikler sig afhænger af, hvor meget kræften har spredt sig. Man kan dø af peniskræft.
Hvem får sygdommen?
Peniskræft rammer kun mænd. Sygdommen er sjælden, og der er under 50 nye tilfælde om året i Danmark.
Hvad er årsagen til kræft i penis?
Der er fundet en sammenhæng mellem udvikling af peniskræft og dårlig forhudshygiejne. Forhudsomskæring i spædbarnsalderen nedsætter derfor risikoen for udvikling af peniskræft betydeligt. Der er endvidere vist en sammenhæng mellem peniskræft og infektion med human papillomavirus (HPV).
Undersøgelser ved kræft i penis
Lægen vil tage en vævsprøve (biopsi) fra den formodede svulst. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at undersøge, hvor dybt svulsten vokser i penis ved hjælp af en MR-scanning. Hvis der mistænkes spredning til lymfeknuderne i lysken, skal du have en PET/ CT-scanning for at udelukke yderligere spredning af sygdommen.
Behandling af kræft i penis
Hvis der kun er tale om forstadie til kræft eller tidlige kræftforandringer kan disse fjernes med kniv eller laser uden at skulle fjerne selve penis. Hvis svulsten er vokset dybt og er aggressiv, bortopereres enten halvdelen eller hele penis. Ved mere udbredt sygdom fjerner man særligt udsatte lymfeknuder i lysken. Ved strålebehandling kan man forsøge at bevare penis.
Medicinsk behandling
I udvalgte tilfælde kan man ved spredt sygdom behandle med flere typer kemoterapi på en gang. Man kan ikke helbrede sygdommen på dette tidspunkt, men kemoterapien har vist op til flere års forlænget overlevelse.
Du kan få mere information om din sygdom ved Kræftens Bekæmpelse.
Lægemidler
Celledræbende midler
Der findes flere slags celledræbende midler, der hver på sin måde indvirker på kræftcellernes livscyklus. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker:
Celledræbende midler (cytostatika):
- Alkylerende midler
- Antimetabolitter
- Antimitotika
- Topoisomerasehæmmere
Fælles for kemoterapi (behandling med cytostatika) er, at de celledræbende midler i starten af behandlingen virker hæmmende på cellernes evne til at dele sig. På længere sigt virker midlerne celledræbende. Normale celler og kræftceller har de samme mekanismer ved celledeling. Derfor rammer kemoterapi også normale cellers delingsproces og især de celler, der deler sig hurtigt, fx hårceller, slimhindeceller og blodceller. Ved at give kemoterapi i kure (serier) - normalt med 1-3 ugers mellemrum - opnår man, at kroppens normale celler kan nå at komme sig. Kræftceller har sværere ved at komme sig igen. Resultatet er, at antallet af kræftceller falder efter hver behandlingsserie, mens kroppens normale celler bliver gendannet.
Håndtering af cytostatika - forholdsregler for plejepersonale
Kemoterapi bliver primært nedbrudt i leveren eller udskilles med urin og afføring. Størstedelen bliver udskilt i løbet af de første par døgn. Sygehuspersonalet, hjemmeplejen og andre, der tager sig af patienter i kemoterapi, skal beskytte sig ved at bruge kittel og gummihandsker. Det skal sikre, at de ikke løber nogen helbredsmæssig risiko ved at arbejde i mange år med kemoterapi. Der er ingen risiko for pårørende, som kun er i nærheden af disse stoffer i kort tid. Men en god hygiejne er vigtig, både for patienten og for de pårørende. Det gælder både den personlige hygiejne og vask af tøj, linned og toilet.
Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
