Spiseforstyrrelser

Revideret: 24.04.2019

Hvad er Spiseforstyrrelser?

Ved spiseforstyrrelser er der et unormalt forhold til det at spise.

Ved anoreksi eller nervøs spisevægring (anorexia nervosa), vil man undgå at indtage mad og forsøge på forskellige måder at tabe sig.

Ved bulimi eller nervøs spiseanfalds-tilbøjelighed (bulimia nervosa) har man tilbagevendende anfald, hvor man først indtager en overdreven mængde mad (ædeflip) og bagefter kaster op eller tager afføringsmidler for at holde sin vægt nede. 

Symptomer

Anoreksi 

Der indtræder et betydeligt vægttab, op til 15 %, og en forvrænget opfattelse af at være for tyk. Det fører til dyrkelse af kraftig motion og brug af afføringsmidler for at undgå at tage på. Hos kvinder ophører menstruationen efterhånden.

Bulimi 

Tilstanden er præget af hyppige spiseanfald, som bliver udløst af en voldsom spisetrang. Bagefter forsøger man at undgå at tage på ved at kaste op, faste og lignende. Det forstærker en forvrænget kropsopfattelse.

Ved begge former for spiseforstyrrelser, kan man få andre psykiske symptomer som angsttilstande, depression og tvangstanker. 

Hvordan forløber sygdommen?

Spiseforstyrrelser optræder især hos unge og yngre mennesker, og sygdommen forløber meget forskelligt, men den er som regel langvarig. Svære tilfælde af anoreksi kan være livsfarlige for dig. 

Hvem får sygdommen?

Risikoen for at få en spiseforstyrrelse er lavest for anoreksi: 0,5-1 %. For bulimi er den 1-2 %. Spiseforstyrrelser ses langt overvejende blandt piger og kvinder. 

Hvad er årsagen til spiseforstyrrelser?

Den præcise årsag kendes ikke. Der er en vis genetisk (arvelig) tilbøjelighed, men sygdommen skyldes formodentlig en forstyrrelse af den psykologiske udvikling under opvæksten, der resulterer i abnorm kropsopfattelse, hvor man oplever sig for tyk eller ikke kan regulere indtagelse af føden. 

Undersøgelser ved spiseforstyrrelser

En grundig psykiatrisk vurdering og en generel helbredsundersøgelse er nødvendig for at lægen kan stille diagnosen og vurdere, hvor alvorlig sygdommen er. Det er vigtigt at få afklaret, om der er andre psykiske symptomer end spiseforstyrrelsen. 

Behandling af spiseforstyrrelser

De væsentligste behandlinger er psykologiske og pædagogiske metoder samt fokus på sociale forhold, så man ikke invalideres af sin spiseforstyrrelse. 

 

Medicinsk behandling 

Den medicinske behandling indgår kun som et led i din samlede behandling og kan sjældent stå alene. Ved anoreksi anvendes medicin især mod psykiske følgesymptomer som depression og tvangstanker. Ved bulimi anvendes medicin mod spiseanfald. 

 

Du kan få mere information om spiseforstyrrelser hos Psykiatrifonden og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Lægemidler

Midler mod bulimi

Blandt de lægemidler, der bruges mod depression, anvendes fluoxetin også til behandling af bulimi som supplement til den psykologiske og sociale behandling.
Virkningen indtræder gradvist, og først efter 8-12 uger er virkningen størst. 

Forfattere

Raben Rosenberg (Forfatter)