Dispenseringsformer
Takipril er et lokalbedøvende middel.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Takipril anvendes til rygmarvsbedøvelse (spinalblokade) under kortvarige operationer.
Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes omkring den nerve, der skal bedøves.
- Doseringen er individuel.
Bemærk:
- Rygmarvsbedøvelse må kun gives af en læge med den nødvendige viden og erfaring.
- Erfaring savnes vedr. børn og unge under 17 år.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)
Bivirkninger

Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Kvalme.
Lavt blodtryk. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Opkastning.
Svimmelhed. Ændring i hudens følesans. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Langsom puls.
Påvirkning af centralnervesystemet. Muskelsvaghed, rygsmerter. Forhøjet blodtryk. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Hjerterytmeforstyrrelser, hjertestop.
Dobbeltsyn. Allergiske reaktioner, anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Betændelse i hinderne omkring hjerne og rygmarv. Forstyrrelser i nervesystemet i fx arme og ben, nervebetændelse. Nedsat vejrtrækning. Hudkløe. Blåfarvning af huden. |
- En sjælden, men alvorlig bivirkning ved bedøvelse i rygmarven, er at vejrtrækningen kan påvirkes.
- I meget sjældne tilfælde kan der forekomme føleforstyrrelser, som kan være permanente.

Bør ikke anvendes

Midlet må ikke anvendes hvis du:
- er allergisk overfor andre tilsvarende bedøvelsesmidler af samme type (af amid-typen).
- hvis du har alvorligt nedsat hjertefunktion (fx alvorlige problemer med den elektriske overledning i dit hjerte)
- har alvorlig blodmangel.
- hvis du lider af medfødt eller erhvervet methæmoglobinæmi (øget forekomst af hæmoglobin, der ikke kan transportere ilt i blodet).
- har forstyrrelser i blodets evne til at størkne.
Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed:
- ved ældre og ved dårlig almentilstand
- ved svær hjertesvigt.
- hvis du lider af porfyri (en sjælden arvelig sygdom, der viser sig ved anfaldsvise kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning).
Nedsat leverfunktion
Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Forsigtighed ved samtidig brug af visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser (lidocain, mexiletin) eller medicin, der kemisk minder om Takipril pga. risiko for bivirkninger.
- Takipril må ikke kombineres med andre lokalbedøvende midler eller midler, der påvirker blodets evne til at transportere ilt (fx visse malariamidler og hjertemidler eller sulfonamider mod urinvejsinfektioner).
Graviditet

Baggrund: Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Der er muligvis en let øget risiko for nedsat hjertefrekvens hos barnet ved anvendelse i forbindelse med fødslen.
Amning

Bloddonor

Virkning

- Takipril indsprøjtes i den nederste del af rygmarven og virker lokalbedøvende ved at blokere den elektriske impuls i nerverne fra hoften og ned i en begrænset tid (kortvarige operationer).
- Halveringstiden i blodet (T1/2) er 1,6 timer.
Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed
- Opbevares ved højst 25°C beskyttet mod lys.
- Må ikke fryses eller opbevares i køleskab (2-8°C).
Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 20 mg prilocainhydrochlorid.
Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | injektionsvæske, opl. 20 mg/ml | 10 x 5 ml | 1.161,15 |

