Tempinix bruges til behandling af

Hjerterytmeforstyrrelser

Dispenseringsformer

tabletter

Tempinix

C01BC04
 

Tempinix er et middel mod hjerterytmeforstyrrelser

Virksomme stoffer

Anvendelse

Tempinix anvendes ved hjerterytmeforstyrrelser, hvor anden behandling har været virkningsløs. 

Doseringsforslag

Findes som tabletter. 


Voksne og unge (12-17 år) 

  • Dosis er individuel.
  • Sædvanligvis startes forsigtigt med små doser, fx 100 mg i døgnet.
  • Senere kan dosis evt. stige til højst 400 mg i døgnet.

 

Bemærk: 

  • Tabletterne bør tages på tom mave eller 1 time før måltidet.
  • Dosis skal nedsættes til ældre.
  • Behandlingen skal opstartes under indlæggelse på sygehus.
  • Der er ingen erfaring vedr. børn under 12 år.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-35 ml/min) 

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Dobbeltsyn, Sløret syn.
Svimmelhed.
Hovedpine.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forstoppelse, Kvalme, Mavesmerter.
Rysten, Ufrivillige rykkende bevægelser.
Åndenød.
Hjerterytmeforstyrrelser.
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Feber, Kraftesløshed, Træthed.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hårtab.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre.
Lungebetændelse.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Angst, Depression, Forvirring, Hallucinationer, Nervøsitet.
Besvær med at styre arme og ben, Hukommelsesbesvær, Nedsat følesans, Nervebetændelse fx på arme og ben, Ændring i hudens følesans.
Kramper.
Besvimelsesanfald.
Tinnitus.
Udvikling af antistoffer.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Ledsmerter.
Overfølsomhed over for sollys.
Impotens.
Arvæv i lungerne, Lungesygdom.
Uklart syn.
Ikke kendt. Blodprop i hjertet, Hjertestop, Hjertesvigt, Langsom puls.
Lavt blodtryk.
Leverskade.

Bør ikke anvendes

Tempinix bør ikke anvendes ved: 

  • svær hjertesvigt
  • meget lav puls
  • meget lavt blodtryk
  • visse former for uregelmæssig hjertefunktion, fx langvarig hjerteflimmer
  • tidligere blodprop i hjertet.

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved: 

  • tegn på hjertesvigt
  • personer med pacemaker.

Under behandlingen vil du regelmæssigt få taget et hjertediagram (EKG). 

Nedsat leverfunktion 

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever. 

 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Tempinix forstærker virkningen af digoxin (hjertemiddel).
  • Amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser), betablokkere (propranolol, sotalol, timolol), verapamil (hjerte-kar-middel) og midler mod hiv (ritonavir) kan forstærke virkningen af Tempinix.
  • Samtidig behandling med andre lægemidler, bl.a. tricykliske antidepressiva, midler mod depression (fx fluoxetin, paroxetin, clozapin (middel mod psykose), terbinafin (middel mod svamp) og bupropion (middel til rygestop), kan ændre virkningen af Tempinix og øge risikoen for hjerteflimmer.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at hæmme de elektriske impulser i hjertemuskulaturen, så hjertets rytme normaliseres.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 20 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 100 mg flecainidacetat. 

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 100 mg  (2care4) 100 stk. (blister) 298,00

Substitution

tabletter 100 mg
Flecainid "Actavis" TEVA, Flecainid, tabletter 100 mg
Flecainid "Sandoz" Sandoz, Flecainid, tabletter 100 mg
 

Foto og identifikation

Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Tabletter  100 mg  (2care4)

Præg:
FJ, C
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 8,1 x 8,1
tabletter 100 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

01.10.2020. Priserne er dog gældende pr. mandag den 19. oktober 2020
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...