Taptiqom® bruges til behandling af
Dispenseringsformer
Taptiqom® er et øjenmiddel. Beta-blokker og prostaglandin-lignende middel i kombination.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Taptiqom® anvendes mod visse former for grøn stær (åbenvinklet glaukom).
Doseringsforslag

Findes som øjendråber.
Voksne
- 1 dråbe i det syge øje 1 gang i døgnet om aftenen.
- Du må ikke overskride dosis, da brugen af større mængder kan nedsætte den tryksænkende virkning.
Bemærk:
- Én beholder er tilstrækkelig til behandling af begge øjne.
- Luk øjet straks efter inddrypning af hver dråbe og pres med en finger ved den inderste øjenkrog i et par minutter. Så bevarer du lægemidlet i øjet i længere tid og mindsker de systemiske bivirkninger.
- Hvis en dosis glemmes, skal behandlingen fortsættes med den næste dosis, som planlagt.
Bivirkninger

Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Lysfølsomhed i øjet, Røde øjne, Sløret syn, Ændrede øjenvipper, Øjenirritation, Øjenkløe, Øjensmerter. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Allergiske reaktioner i øjet, Hornhindebetændelse, Synspåvirkning, Øjenbetændelse. |
Ikke kendt. | Mavesmerter*.
Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre*, Hjerneblødning/blodprop i hjernen*, Hjertekrampe*, Hjerterytmeforstyrrelser*, Hjertestop*, Hjertesvigt*, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene*, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen*, Langsom puls*, Lavt blodtryk*, Muskelsammentrækninger i luftrørene*, Nedsat vejrtrækning*, Åndenød*. Lavt blodsukker*. Betændelse i ledhinden*, Forværring af den meget sjældne muskelsygdom myasthenia gravis*, Ustabile led*. Besvimelsesanfald*, Depression*, Hukommelsesbesvær*, Nervøsitet*, Svimmelhed*, Ændring i hudens følesans*. Hårtab*. Allergiske reaktioner*, Alvorlig bindevævssygdom*. Dobbeltsyn*, Hævelse inde i øjet, Løsning af øjets årehinde**, Tinnitus*. |
* Disse bivirkninger er set ved tabletbehandling med visse hjertemidler (beta-blokkere). Taptiqom® indeholder timolol, som også er en beta-blokker, og hvis timolol optages i blodbanen (systemisk virkning) kan det i sjældne tilfælde medføre samme bivirkninger som tabletbehandlingen. For at undgå at få systemiske bivirkninger skal du lukke øjet og presse en finger ved den inderste øjenkrog i et par minutter efter inddrypning.
** Forekommet ved kombination med andre præparater, der nedsætter produktionen af kammervæske i øjet.
Hornhindeforkalkning i forbindelse med brugen af øjendråber, som indeholder phosphat, er i meget sjældne tilfælde rapporteret hos patienter med markant beskadigede hornhinder.

Bør ikke anvendes

Særlige advarsler

Taptiqom® skal anvendes med forsigtighed ved:
- hjerte-kar-sygdomme (fx visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre eller hjertesvigt)
- Raynauds syndrom (hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene).
- svært regulerbar diabetes eller nedsat stofskifte
- brugen af flere øjenmidler på samme tid. Anvendes mere end et øjenmiddel, skal de enkelte lægemidler tages med mindst 5 minutters mellemrum. Brugen af to øjenmidler (beta-blokkere) samtidig frarådes.
- en lang række andre øjensygdomme (spørg lægen).
- kontaktlinser, som skal fjernes før inddrypning, og man bør vente mindst 15 minutter, før kontaktlinserne isættes igen.
Bemærk:
Erfaring savnes vedr. behandling af børn og unge under 18 år.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Taptiqom® kan øge risikoen for lavt blodtryk og hjerterytmeforstyrrelser ved samtidig brug af hjertemidler (calcium-blokkere, beta-blokkere, midler mod hjerterytmeforstyrrelser og digoxin).
- Taptiqom® kan øge virkningen af antidiabetika (midler mod diabetes) og skjule symptomer på fald i blodsukker (hypoglykæmi).
- Desuden kan Taptiqom® medføre fald i blodtryk og lav puls, hvis det gives samtidig med visse midler mod depression (fluoxetin og paroxetin).
- Man bør ikke kombinere flere midler af prostaglandintypen, da trykket i øjet så kan stige uforudsigeligt.
Bemærk: Hvis du skal opereres, skal narkoselægen informeres om, at du bruger Taptiqom®.
Graviditet

Amning

Bloddonor

Virkning

Sænker trykket i øjet ved bl.a. at nedsætte produktionen af kammervæske i øjet.
Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed
- Opbevares i køleskab (2-8°C).
- Efter åbning af folieposen: Kan opbevares i højst 28 dage i den originale foliepose for at beskytte mod lys.
- Efter åbning af enkeltdosisbeholderen: Øjendråberne bør anvendes straks.
Lægemiddelformer

Øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 ml indeholder 15 mikrogram tafluprost og 5 mg timolol (som maleat).
Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | øjendråber, endosis 15 mikg/ml+5 mg/ml | 30 x 0,3 ml | 241,35 | |
Recept | øjendråber, endosis 15 mikg/ml+5 mg/ml (Paranova Danmark) | 30 x 0,3 ml | 242,70 | |
Recept | øjendråber, endosis 15 mikg/ml+5 mg/ml | 90 x 0,3 ml | 645,75 | |
Recept | øjendråber, endosis 15 mikg/ml+5 mg/ml (Paranova Danmark) | 90 x 0,3 ml | 645,05 |

Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
