Dispenseringsformer
brusetabletter
Mucoangin Skovbær® er et slimløsnende hostemiddel.
Åben/luk alle


Virksomme stoffer

Anvendelse

Mucoangin Skovbær® anvendes ved luftvejssygdomme med sejt slim.
Doseringsforslag

Findes som brusetabletter.
- Voksne. Sædvanligvis 200 mg 3 gange i døgnet, 300 mg 2 gange i døgnet eller 600 mg 1 gang i døgnet.
- Børn over 5 år. Sædvanligvis 200 mg 2 gange i døgnet.
Bemærk:
- Brusetabletterne opløses i et glas vand.
Bivirkninger

Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Hurtig puls.
Tinnitus. Mavesmerter, mundbetændelse, Diarré, kvalme, opkastning. Feber. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, allergiske reaktioner, Nældefeber. Hovedpine. Hudkløe, hududslæt. Lavt blodtryk. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Fordøjelsesbesvær.
Muskelsammentrækninger i luftrørene, åndenød. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Blødning.
Alvorlig hudreaktion, anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde. |
Ikke kendt. | Væskeophobning i ansigtet. |
- Muskelsammentrækninger i luftrørene er fortrinsvist set i forbindelse med astma.
- Indholdet af natrium i brusetabletterne kan forværre tendens til væskeophobning i kroppen.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes, hvis man for nyligt har haft blod i opspyttet, idet midlet kan opløse størknet blod, så det begynder at bløde igen.
Særlige advarsler

- Forsigtighed ved astma eller tidligere mavesår.
- Ved tegn på forandringer i hud eller slimhinder skal man stoppe behandlingen og kontakte en læge.
- Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man er særlig følsom for histamin (fx ved astma eller hvis man er arvelig disponeret for allergiske sygdomme). Længerevarende behandling bør så undgås.
- Natriumindhold:
- 1 brusetablet indeholder natrium svarende til 252 mg natriumchlorid.
- Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Forsigtighed ved samtidig brug af hostestillende midler.
- Visse antibiotika bør tages 2 timer forskudt i forhold til midlet.
Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Bloddonor

Må tappes.
Virkning

Virker slimløsnende ved at gøre sejt slim i luftvejene mere tyndtflydende og derved lettere at hoste op.
Lægemiddelformer

Brusetabletter. 1 brusetablet indeholder 200 mg (delekærv) acetylcystein.
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Håndkøb – ikke kun fra apotek | brusetabletter 200 mg | 25 stk. | ikke fast pris |
Substitution

Foto og identifikation


![]() Brusetabletter 200 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Delekærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 18,1 x 18,1 |
Åben/luk alle


Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen.
Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder.
Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Indholdet på Medicin.dk – Borger kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel, (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
