Timosan® Depot er et øjenmiddel. Beta-blokker.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Timosan® Depot anvendes ved visse former for grøn stær (åbenvinklet glaukom).
Doseringsforslag

Findes som øjengel.
Voksne og børn over 12 år
- 1 dråbe i hvert øje 1 gang i døgnet om morgenen.
Bemærk: Luk øjet straks efter inddrypning af hver dråbe og pres med en finger ved den inderste øjenkrog i et par minutter. Så bevarer du lægemidlet i øjet i længere tid og mindsker de systemiske bivirkninger.
Bivirkninger

Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Betændelse i øjenlågsrandene, Hornhindebetændelse, Nedsat følsomhed i hornhinden, Røde øjne, Sløret syn, Tørre øjne, Tåreflåd, Øjenbetændelse, Øjenirritation, Øjenkløe.
Hovedpine. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Langsom puls.
Svimmelhed. Depression. Åndenød. Besvimelsesanfald. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre*, Hjerterytmeforstyrrelser*, Hjertestop*, Hjertesvigt*.
Tinnitus*. Dobbeltsyn*, Løsning af øjets årehinde**, Sår på hornhinden***. Allergiske reaktioner. Alvorlig bindevævssygdom*, Forværring af den meget sjældne muskelsygdom myasthenia gravis*. Hukommelsesbesvær, Ændring i hudens følesans*. Muskelsammentrækninger i luftrørene*, Nedsat vejrtrækning*. Hårtab*. Hjerneblødning/blodprop i hjernen*, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene*, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Iltmangel i hjernen*, Lavt blodtryk*. |
Ikke kendt. | Mavesmerter*.
Hallucinationer*, Nervøsitet*. |
* Disse bivirkninger er set ved tabletbehandling med visse hjertemidler (beta-blokkere). Timosan® Depot indeholder timolol, som også er en beta-blokker, og hvis timolol optages i blodbanen (systemisk virkning) kan det i sjældne tilfælde medføre samme bivirkninger som tabletbehandlingen. For at undgå at få systemiske bivirkninger skal du lukke øjet og presse en finger ved den inderste øjenkrog i et par minutter efter inddrypning.
** Forekommet ved kombination med andre præparater, der nedsætter produktionen af kammervæske i øjet.
*** Benzalkoniumchlorid kan i meget sjældne tilfælde medføre skade på hornhinden.
Hornhindeforkalkning i forbindelse med brugen af øjendråber, som indeholder phosphat, er i meget sjældne tilfælde rapporteret hos patienter med markant beskadigede hornhinder.

Bør ikke anvendes

Særlige advarsler

- Timosan® Depot bør ikke anvendes som eneste middel ved bestemte former for Grøn stær (snævervinklet glaukom).
- Timosan® Depot må desuden anvendes med forsigtighed, hvis du har svært regulerbar diabetes
- Timosan® Depot kan forværre den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis.
- Øjengelen kan virke lokalbedøvende, og det kan derfor være vanskeligt at mærke et evt. fremmedlegeme mellem en kontaktlinse og øjet.
- Da øjengelen indeholder benzalkoniumchlorid, kan den misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser skal fjernes før inddrypning, og man bør vente mindst 15 minutter, før kontaktlinserne isættes igen.
- Erfaringerne med midlet sammen med hårde kontaktlinser er endnu begrænsede. Derfor må det så vidt muligt ikke anvendes sammen med kontaktlinser.
- Bør pga. manglende erfaring ikke anvendes til børn.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Timosan® Depot kan øge virkningen af midler mod forhøjet blodtryk og føre til et for lavt blodtryk.
- Timosan® Depot kan ligeledes øge virkningen af midler mod diabetes og sløre tegn på for lavt blodsukker.
- Desuden kan Timosan® Depot medføre fald i blodtryk og lav puls, hvis det gives samtidig med visse midler mod depression (fluoxetin og paroxetin).
Bemærk:
- Hvis du skal opereres, skal narkoselægen informeres om, at du bruger Timosan® Depot.
Graviditet

Amning

Bloddonor

Virkning

- Virker ved at blokere beta-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem. Herved nedsættes trykket i øjet, bl.a. ved at produktionen af kammervæske mindskes.
- Virkningen indtræder efter 20-30 minutter og varer ca. 12 timer (øjendråber) og ca. 24 timer (depotøjendråber).
Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed
Højst 1 måned efter åbning.
Håndtering
Efter anbrud skal flasken opbevares med bunden opad i yderemballagen.
Lægemiddelformer

Øjengel. 1 g indeholder 1 mg timolol (som maleat).
Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | øjengel 1 mg/g | 5 g | 284,50 | |
Recept | øjengel 1 mg/g (2care4) | 5 g | 283,80 | |
Recept | øjengel 1 mg/g | 3 x 5 g | 440,50 | |
Recept | øjengel 1 mg/g (2care4) | 3 x 5 g | 453,95 | |
Recept | øjengel 1 mg/g (Orifarm) | 3 x 5 g | 453,80 |

Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
