Norditropin® bruges til behandling af
Norditropin® er et vækstfremmende middel. Væksthormon.

Virksomme stoffer

Anvendelse

- Norditropin® anvendes til behandling af væksthæmning hos børn på grund af nedsat eller ophørt produktion af væksthormon fra hypofysen, samt specielle tilfælde hos voksne med nedsat produktion af væksthormon.
- Midlet benyttes endvidere ved Turners syndrom, ved Prader-Willis syndrom og ved væksthæmning hos børn med kronisk dårligt fungerende nyrer.
- Norditropin® må kun udleveres fra sygehus.
Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske, der indgives under huden.
Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
Væksthormonmangel:
- Voksne. Begyndelsesdosis. 0,1-0,3 mg/døgn, hvis manglen på væksthormon er opstået i voksenalderen. Herefter justeres dosis efter blodprøver. Hvis manglen på væksthormon er opstået i barndommen gives sædvanligvis 0,2-0,5 mg/døgn.
- Børn. Sædvanligvis 0,025-0,035 mg pr. kg legemsvægt i døgnet.
Væksthæmning ved kronisk nyresygdom:
- Sædvanligvis 0,045-0,050 mg pr. kg legemsvægt i døgnet.
Vækstforstyrrelser hos børn, som er født små:
- Sædvanligvis 0,035 mg pr. kg legemsvægt i døgnet. Højere doser har været anvendt.
Turners syndrom:
- Sædvanligvis 0,045-0,067 mg pr. kg legemsvægt i døgnet.
Prader-Willis syndrom:
- 0,035 mg pr. kg legemsvægt i døgnet.
Bemærk:
- Cylinderampullen er beregnet til anvendelse i særlig pen.
- Dosis bør gives om aftenen.
- Der kan forekomme ændringer i underhudens fedtindhold på indstiksstedet. Man bør derfor ændre indstikssted fra gang til gang.
Instruktioner


Bivirkninger

- De almindeligste bivirkninger omfatter normalt hovedpine, led- og muskelsmerter, kvalme og kraftesløshed.
- Somatropin nedsætter følsomheden for insulin og nedsat tolerans for glukose, diabetes samt forhøjet mængde sukker i blodet forekommer.
- Hos voksne er bivirkninger, der skyldes besvær med at komme af med væske, almindelige (fx væskeophobning i arme og ben), mens de hos børn ses mindre hyppigt. Disse bivirkninger er normalt forbigående.
- Eksisterende for lavt stofskifte kan blive afsløret under behandlingen.
- Øget tryk i kraniet er set - formodentlig pga. besvær med at komme af med væske.
- I meget sjældne tilfælde er set leukæmi hos børn, men alt tyder på, at forekomsten er på niveau med resten af befolkningen.
- Øget risiko for betændelse i bugspytkirtlen hos børn i forhold til voksne.
- Forbigående reaktioner på indstiksstedet (fx blødning, tynd hud, nældefeber).
- Desuden er set hudkløe, hududslæt og udvikling af bryster hos mænd.

Bør ikke anvendes

- Bør ikke anvendes ved visse former for kræft og ved alvorlig akut sygdom.
- Bør ikke anvendes hvis du får Norditropin® for at blive højere, men allerede er holdt op med at vokse (epifyserne er lukkede).
Særlige advarsler

- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved diabetes og ved øget tryk i kraniet.
- Dosis skal evt. justeres, hvis du er i behandling med stofskiftehormon (thyroideahormon). Hvis du lider af en nyresygdom, skal din nyrefunktion overvåges.
- Hvis du har Prader-Willis syndrom bør du før behandlingen undersøges for tegn på blokeringer af luftvejene, vejrtrækningsforstyrrelser under søvnen (kaldes søvnapnø) eller infektion i luftvejene.
- Midlet kan nedsætte indholdet af binyrebarkhormon i blodet, hvilket kan have betydning, hvis man i forvejen lider af for lavt niveau af binyrebarkhormon eller er i behandling med tilskud af binyrebarkhormon.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Behandling med binyrebarkhormon som tabletter kan give væksthæmning hos børn. Derfor skal samtidig behandling med binyrebarkhormon og Norditropin® så vidt muligt undgås.
- Det kan være nødvendigt med højere doser af Norditropin®, hvis man samtidigt er i behandling med østrogen (kvindeligt kønshormon).
Graviditet

Amning

Evt. indhold af benzylalkohol
Visse lægemiddelformer med somatropin (Omnitrope® injektionsvæske, opl. i cylinderampul) indeholder benzylalkohol, og ved høje doser kan der være risiko for bivirkninger på grund af ophobning af benzylalkohol i kroppen.
Bloddonor

Doping

Anvendelse medfører diskvalifikation af den sportsudøvende.
Virkning

- Virker ved at stimulere væksten. Herudover påvirker hormonet mange stofskifteprocesser, bl.a. reduceres fedtmængden, sukkerforbrændingen nedsættes, og muskelmassen øges.
- Somatropin er et kunstigt fremstillet middel, som er identisk med det naturlige væksthormon, som produceres i hypofysen.
- Halveringstiden I blodet (T½) er 2-4 timer efter indsprøjtning under huden.
Håndtering og holdbarhed

Håndtering
Injektionsvæske i cylinderampul (SimpleXx®) er beregnet til anvendelse i NordiPen, som gratis kan rekvireres hos firmaet. Se i øvrigt Indikation og foto.
Holdbarhed
- Opbevares i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys.
- Må ikke fryses.
- Efter åbning: Injektionsvæsken er holdbar i 21 dage ved højst 25°C eller i 28 dage i køleskab (2-8°C).
Lægemiddelformer

Norditropin® FlexPro®, injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 1 pen indeholder 5 mg, 10 mg eller 15 mg rekombinant somatropin.
Norditropin® NordiFlex®, injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 1 pen indeholder 5 mg, 10 mg eller 15 mg somatropin.
Norditropin® SimpleXx®, injektionsvæske, opløsning i cylinderampul. 1 cylinderampul indeholder 5 mg, 10 mg eller 15 mg somatropin.
Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | injektionsvæske, opl. i pen 5 mg/1,5 ml (NordiFlex®) | 1 x 1,5 ml | 1.892,00 | |
Recept | injektionsvæske, opl. i pen 5 mg/1,5 ml (FlexPro®) | 1,5 ml | 1.985,75 | |
Recept | injektionsvæske, opl. i pen 10 mg/1,5 ml (NordiFlex®) | 1 x 1,5 ml | 3.780,90 | |
Recept | injektionsvæske, opl. i pen 10 mg/1,5 ml (FlexPro®) | 1,5 ml | 3.969,10 | |
Recept | injektionsvæske, opl. i pen 15 mg/1,5 ml (NordiFlex®) | 1 x 1,5 ml | 5.663,00 | |
Recept | injektionsvæske, opl. i pen 15 mg/1,5 ml (FlexPro®) | 1,5 ml | 5.945,30 | |
Recept | injektionsvæske, opl. i cylinderampul 5 mg/1,5 ml (SimpleXx®) | 1 cylinderamp. a 1,5 ml | 1.646,45 | |
Recept | injektionsvæske, opl. i cylinderampul 10 mg/1,5 ml (SimpleXx®) | 1 cylinderamp. a 1,5 ml | 3.289,00 | |
Recept | injektionsvæske, opl. i cylinderampul 15 mg/1,5 ml (SimpleXx®) | 1 cylinderamp. a 1,5 ml | 4.934,75 |
Foto og identifikation


![]() Injektionsvæske, opl. i pen 5 mg/1,5 ml (FlexPro®) |
Farve: | Orange |
Mål i mm: | 139 x 19 |
![]() Injektionsvæske, opl. i pen 10 mg/1,5 ml (FlexPro®) |
Farve: | Turkis |
Mål i mm: | 139 x 19 |
![]() Injektionsvæske, opl. i pen 15 mg/1,5 ml (FlexPro®) |
Farve: | Lysegrøn |
Mål i mm: | 139 x 19 |
![]() Injektionsvæske, opl. i cylinderampul 5 mg/1,5 ml (SimpleXx® cylinderampul anvendes i NordiPen® 5) |
Farve: | Orange |
Mål i mm: | 60 x 10 |
![]() Injektionsvæske, opl. i cylinderampul 10 mg/1,5 ml (SimpleXx® cylinderampul anvendes i NordiPen® 10) |
Farve: | Turkis |
Mål i mm: | 60 x 10 |
![]() Injektionsvæske, opl. i cylinderampul 15 mg/1,5 ml (SimpleXx® cylinderampul anvendes i NordiPen® 15) |
Farve: | Lysegrøn |
Mål i mm: | 60 x 10 |

