Lilinorm

Udgået: 08.08.2022
Kan om nødvendigt anvendes.
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Alkohol: Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Kan om nødvendigt anvendes.
Graviditet: Kan om nødvendigt anvendes.
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Amning: Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Alkohol: Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Alkohol og Lilinorm påvirker ikke hinanden.
Doping: Ingen restriktioner.
Bloddonor: Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Lilinorm bruges mod

Lilinorm er et binyrebarkhormon.  

 

Lilinorm anvendes ved sygdomme, hvor binyrebarken helt eller delvist er holdt op med at producere binyrebarkhormon (fx Addisons sygdom). Hydrocortison anvendes som erstatning for den manglende normale produktion af binyrebarkhormon.  

 
Læs mere om:

Sådan tager du Lilinorm

Mad og drikke

Mad og drikke

Mad og drikke - Se hvordan du gør.
filmovertrukne tabletter 10 mg+5 mg
filmovertrukne tabletter 5 mg
  • Tages med et glas vand.   

  • Kan tages med eller uden mad.   

  • Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.   

Holdbarhed

Holdbarhed

Holdbarhed   

Opbevares beskyttet mod lys.   

Bivirkninger

De nævnte bivirkninger er opgjort i forbindelse med behandling, der hæmmer immunsystemet og ikke erstatningsbehandling for manglende egen produktion af binyrebarkhormon (hvor bivirkninger ses mere sjældent). Bivirkningerne afhænger af dosis og varighed af behandlingen.  

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Diarré
Træthed
Svimmelhed Hovedpine
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Grøn stær
Ikke kendt.
Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Forhøjet tryk i øjet, Grå stær, Sløret syn, Stressøje  (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden)
Forværret mavesår Fordøjelsesbesvær
Sårhelingsproblemer
Infektioner
Vægtøgning
Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga. højt niveau af binyrebarkhormon, Diabetes, For lidt kalium i blodet, Nedsat følsomhed over for glukose
Knogleskørhed
Opstemthed, Psykoser Søvnløshed
Småblødninger i hud og slimhinder Acne, Lyse streger i huden, Uønsket hårvækst hos kvinder
Forhøjet blodtryk, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen Væskeophobning i kroppen

Det skal du vide, når du tager Lilinorm

Hvornår må du ikke tage Lilinorm

Hvornår må du ikke tage Lilinorm

Ved doser, der hæmmer immunsystemet, må midlet ikke b...

Ved doser, der hæmmer immunsystemet, må midlet ikke bruges:   

  • sammen med visse typer vacciner.
  • hvis man har en infektion, der ikke behandles.

   

Dette gælder ikke ved såkaldt substitutionsterapi, hvor behandlingen erstatter ens naturlige produktion af binyrebarkhormon.   

Særlige hensyn

Særlige hensyn

Ved såkaldt substitutionsterapi, hvor behandlingen er...

Ved såkaldt substitutionsterapi, hvor behandlingen erstatter ens naturlige produktion af binyrebarkhormon, er der ikke særlige advarsler bortset fra, at man skal øge dosis i tilfælde af akut sygdom eller stress (fx kirurgiske indgreb, ulykkestilfælde eller pludselig feber).   

   

Immunforsvaret   

  • Binyrebarkhormon dæmper de sædvanlige symptomer på infektion (fx feber) samtidig med, at modtageligheden for infektioner øges. Man skal derfor være opmærksom på risikoen for at overse en infektion.
  • Kroppens immunforsvar nedsættes og i tilfælde af infektioner skal man være særlig påpasselig med antibiotikabehandling.
  • Forsigtighed ved tuberkulose - hvis man har tuberkulose, som ikke er i udbrud, og skal behandles med binyrebarkhormon i længere tid, bør man samtidig få forebyggende behandling mod tuberkulose.

   

Risiko for knogleskørhed   

  • Ved binyrebarkhormonbehandling, der påvirker hele kroppen, skal man være opmærksom på, at indtage tilstrækkeligt calcium og vitamin D - specielt hvis man har øget risiko for knogleskørhed. Man bør desuden have knoglernes mineraltæthed målt.

   

Særlige patientgrupper   

  • Man bør om muligt undgå behandling med binyrebarkhormoner, hvis man har kramper.
  • Blodpropper er forekommet ved behandling med binyrebarkhormon. Midlet skal bruges med forsigtighed, hvis man har tendens til at danne blodpropper.
  • Binyrebarkhormoner skal anvendes med forsigtighed, hvis man lider af:
    • Forhøjet blodtryk
    • Dårligt fungerende hjerte
    • Psykiske lidelser
    • Myasthenia gravis (sjælden muskelsygdom)
    • Herpesinfektion i øjet
    • Systemisk (sjælden sygdom, der rammer bindevævet)
    • Svulst i binyremarven (fæokromocytom)
  • Anvendes med forsigtighed til ældre (bl.a. risiko for forhøjet blodtryk).
  • Pga. mulig risiko for skade på hjertemusklen, skal binyrebarkhormoner anvendes med forsigtighed, hvis man for nyligt har haft en blodprop i hjertet.
  • Der er risiko for at udvikle diabetes under behandlingen - specielt hvis man har øget risiko for diabetes. Hvis man allerede lider af diabetes, kan det være nødvendigt, at øge diabetesbehandlingen.
  • Hvis man har nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen eller skrumpelever øges virkningerne af binyrebarkhormoner.
  • Må kun anvendes til spædbørn i meget specielle tilfælde. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges.

   

Ophør med behandlingen   

  • Hvis en længerevarende behandling pludseligt stoppes, er der risiko for at kroppen ikke selv kan producere tilstrækkeligt binyrebarkhormon, hvilket kan medføre en række bivirkninger. Dosis skal derfor nedtrappes langsomt, hvis man har været i behandling gennem længere tid.
  • Det er forekommet, at kroppen ikke har kunnet produceres tilstrækkeligt binyrebarkhormon i flere år efter, at behandlingen er stoppet.
  • Ved pludseligt ophør af behandlingen kan der forekomme nogle bivirkninger, som ikke skyldes mangel på binyrebarkhormon (fx træthed, muskel- og ledsmerter samt feber).

   

Øvrige   

  • Under længerevarende behandling med binyrebarkhormon undertrykkes binyrebarkens normale funktion. Dette kan medføre, at binyrebarken ikke længere reagerer på stress-situationer (fx kirurgiske indgreb, ulykkestilfælde eller pludselig feber), hvor binyrebarken under normale omstændigheder vil øge produktionen af binyrebarkhormon. Det kan derfor være nødvendigt at tilføre yderligere binyrebarkhormon i disse situationer.
  • Det vigtigt, at man altid har oplysninger på sig om, at man er eller for nylig har været i langvarig behandling med binyrebarkhormoner.
Anden medicin sammen med Lilinorm

Anden medicin sammen med Lilinorm

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidl...

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.   

  • En række midler kan enten øge eller nedsætte virkningen af Lilinorm.
    • Blandt de midler, der kan øge virkningen er: erythromycin (antibiotikum), itraconazol (svampemiddel), samt østrogener - fx svangerskabsforebyggende midler med hormoner (bl.a. p-piller).
    • Blandt de midler, der kan nedsætte virkningen er: visse midler mod epilepsi (phenytoin og phenobarbital) og rifampicin (tuberkulosemiddel).
  • Lilinorm kan nedsætte virkningen af midler mod diabetes og somatropin (væksthormon) samt påvirke virkningen af ciclosporin (middel ved organtransplantation) og proteasehæmmere (midler mod HIV).
  • Der er set påvirkning af effekten af blodfortyndende midler.
  • Virkningen af visse midler (kolinesterasehæmmere), som bruges ved muskelsygdommen myastenia gravis, kan svækkes af binyrebarkhormon.
  • Lilinorm nedsætter kroppens optagelse af calcium.
  • Samtidig behandling med vanddrivende midler (thiazider og slyngediuretika), amphotericin B (middel mod svamp) eller beta2-agonister (midler mod astma og KOL) kan øge risikoen for kaliummangel.
  • Ved samtidig brug af Lilinorm og NSAID (midler mod gigt og smerter) er der øget risiko for mavesår.
  • Hvis kroppens immunforsvar er nedsat af behandlingen, er der visse typer vacciner, man ikke må få (vacciner, der indeholder levende mikroorganismer).
  • Muskelbivirkninger er set ved kombination med visse andre midler - bl.a. nogle muskelafslappende midler, der anvendes i forbindelse med narkose.
Kan om nødvendigt anvendes.

Graviditet og fertilitet

Kan om nødvendigt anvendes. Der er en let øget risiko ...
Kan om nødvendigt anvendes.

Der er en let øget risiko for lav fødselsvægt og for tidlig fødsel ved længere tids behandling. Kan anvendes kortvarigt i laveste mulige dosis efter aftale med lægen.   

Læs mere om gravide og medicin   

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Der er beg...
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse under amning. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen.   

Alkohol: Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Alkohol og Lilinorm

Alkohol og Lilinorm påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Bloddonor

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Doping

Ingen restriktioner. Du kan bruge Lilinorm ved konkurrencer og træning uden problemer.   

Dosering

Findes som tabletter.  

   

Voksne og børn. Individuel dosering alt efter sygdom og effekt af behandlingen.  

   

  • Dosis skal normalt øges ved psykisk og fysisk stress.
  • Hvis man har være behandlet gennem længere tid, skal dosis nedtrappes gradvist.

Sådan virker Lilinorm

  • Virker på samme måde som det hormon, binyrerne normalt producerer.
  • Halveringstiden I blodet () er 1,5-2 timer.

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  10 mg+5 mg  (tablet 10 mg)

Præg:
HC
Kærv: Ingen kærv
Farve: Rød
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 

Filmovertrukne tabletter  10 mg+5 mg  (tablet 5 mg)

Præg:
HC 5
Kærv: Ingen kærv
Farve: Orange
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 

Filmovertrukne tabletter  5 mg

Præg:
HC 5
Kærv: Ingen kærv
Farve: Orange
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 10 mg+5 mg 84 stk. (blister) Udgået 08-08-2022
Recept filmovertrukne tabletter 5 mg 30 stk. (blister) Udgået 08-08-2022
 
Lilinorm markedsføres af: Macure Pharma
 
 
 

Revisionsdato

29.07.2022. Priserne er dog gældende pr. mandag den 28. november 2022
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne. Indholdet på Medicin.dk – Borger kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel, (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...