Vacciner mod COVID-19
På nuværende tidspunkt (februar 2022) er der godkendt 5 vacciner mod COVID-19 i Danmark, men flere vacciner er under udvikling i Europa.
Næsten alle patienter med COVID-19 udvikler neutraliserende antistoffer, som er rettet mod et S-protein (Spike-protein), som findes på overfladen af virusset. Disse antistoffer beskytter patienten mod infektion. Næsten alle vacciner, der er under udvikling, bruger derfor dette S-protein som antigen til at danne beskyttende antistoffer.
mRNA vacciner
Comirnaty (Pfizer/BioNTech), COVID-19 Vaccine Moderna og Nuvaxovid er det, man kalder for mRNA-vacciner. mRNA-vaccine indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. Det vil sige, at der ikke er risiko for infektion ved vaccination. ”Vaccineantigenet” består af en genetisk kode (mRNA) for S-proteinet. Koden betyder, at nogle af kroppens celler kortvarigt vil danne S-protein, som genkendes af immunsystemet, som derefter danner beskyttende antistoffer.
Vektorbaserede vacciner
I vektorbaserede vacciner indsættes den genetiske kode for S-protein i et virus, der ikke giver sygdom. Koden betyder, at nogle af kroppens celler kortvarigt vil danne S-protein, som vil aktivere immunsystemet, som vil producere beskyttende antistoffer.
I COVID-19 Vaccine AstraZeneca anvendes et chimpanse-adenovirus, og i COVID-19 Vaccine Janssen anvendes et menneskeligt adenovirus. Begge virusser er inaktive, og man får ikke en virus-sygdom efter vaccination.
Præparater
Virksomme stoffer | Navn |
---|---|
COVID-19 mRNA-vaccine (indkapslet i lipid-nanopartikler) | Comirnaty, Pfizer |
COVID-19 vektorbaseret vaccine (adenovirus) | COVID-19 Vaccine AstraZeneca, AstraZeneca |
COVID-19 vektorbaseret vaccine (adenovirus Ad26) | COVID-19 Vaccine Janssen, Janssen |
COVID-19 adjuveret vaccine | Nuvaxovid, Novavax |
COVID-19 mRNA-vaccine (indkapslet i SM-102 lipid-nanopartikler) | Spikevax, Moderna |