Mad og medicin

Virkningen af din medicin kan ændres af den mad, du spiser. Det skyldes, at maden påvirker den måde medicinen optages, fordeles og nedbrydes i din krop på. I denne artikel kan du læse om de forskellige typer medicin, og hvordan de påvirkes af maden. 

Du kan også læse om alkohol og medicin. 

Blodfortyndende medicin
Virkningen af medicin, der indeholder stoffet warfarin, nedsættes, når du spiser K-vitaminholdig mad. Det er fx kål, broccoli, lever og forskellige ernæringspræparater og kosttilskud. 

At du spiser disse ting indimellem betyder ikke noget, selvom du er i behandling med warfarin, men spiser du det dagligt i fx en uge, mindskes den blodfortyndende effekt.  

Af ukendte årsager mindsker avocado også virkningen af warfarin.  

K-vitamin findes især i: kål, broccoli, spinat, kikærter, sojaprodukter, tang og lever. 

Digoxin (hjerteglykosid) 

Indtag af store mængder kostfibre ved fx fibertilskud kan mindske virkningen af digoxin, fordi det mindsker mængden af frit digoxin i blodet. Da behandling med digoxin kun virker i bestemte koncentrationer, kan en kostomlægning til fiberrig diæt (ved fx forhøjet kolesterol) give risiko for, at behandlingen med digoxin ikke får den ønskede effekt. Hvis du spiser meget fiberrigt og samtidig tager digoxin, kan det derfor være nødvendigt at justere den dosis digoxin, du tager. 

Kostfibre findes især i: kornprodukter, grøntsager og frugt. 

Vanddrivende medicin (kaliumbesparende diuretika) 

Tager du vanddrivende medicin (af den kaliumbesparende type, der indeholder spironolakton eller eplerenon), og spiser du store mængder kaliumholdige fødevarer, kan du udvikle for høj koncentration af kalium i blodet (hyperkaliæmi). For høj koncentration af kalium i blodet kan i svære tilfælde være livstruende. Symptomer på forhøjet koncentration af kalium i blodet kan være træthed, kraftesløshed og forstyrrelser i hjerterytmen. 

Kalium findes i høj koncentration i: bananer, rosiner (og anden tørret frugt), spinat, melon, appelsiner, grapefrugt og tomater. 

Blodtrykssænkende medicin (calciumantagonister, nifedipin). 

Den blodtryksnedsættende effekt af nifedipin afhænger af koncentrationen af nifedipin i blodet, derfor er svingninger i koncentrationen uheldige. Høje koncentrationer giver øget risiko for lavt blodtryk, rødmen og hovedpine. Tager du kapsler eller almindelige tabletter med nifedipin sammen med mad, mindskes risikoen for bivirkninger uden at virkningen ændres. Tager du nifedipin som depottabletter sammen med mad, øges den blodtrykssænkende effekt væsentligt. 

Vær opmærksom på, om du tager nifedipin somkapsler, tablettereller depottabletter. 

Hudmidler (bumser og psoriasis) 

Effekten af midlet isotretinoin, der bruges mod bumser (akne), øges, hvis du tager det sammen med mad eller lige efter, du har spist. Lægen vurderer, hvilken dosis du skal have, ud fra den effekt, du har af behandlingen, og dine eventuelle bivirkninger For at sikre en konstant behandlingseffekt bør du derfor tage isotretinoin på samme måde, hver gang du tager det. Dvs. på samme tid i forhold til et måltid. 

Effekten af psoriasismidlet acitretin øges kraftigt ved samtidig fødeindtagelse. Lægen vil som regel dosere efter, at du tager medicinen sammen med mad, da du så kan nøjes med en mindre dosis. Læs om psoriasis. 

Antibiotika, der fx bruges mod infektioner med bakterier og nogle tilfælde af bumser (tetracyclin). 

Effekten af tetracyclin falder, hvis du tager det sammen med mad. Det gælder især mælkeprodukter og i endnu højere grad mad eller kosttilskud, der indeholder jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. Selv mælk i te eller kaffe er nok til at mindske effekten af behandlingen væsentligt. Hvis du tager kosttilskud med jern, calcium, magnesium, aluminium og zink, bør der gå mindst tre timer, mellem du tager dit kosttilskud og tetracyclin.
Pas især på mælkeprodukter og jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. 

Antibiotika, der bruges mod alvorlige infektioner med bakterier (ciprofloxacin) 

Effekten af ciprofloxacin påvirkes ikke generelt af den mad, du spiser, men mælkeprodukter, jern, magnesium og zink mindsker effekten.  

Pas især på mælkeprodukter, jern, magnesium og zink. 

Svampemidler (Antimykotika) 

Effekten af medicin, der indeholder itraconazol øges markant, hvis du tager medicinen sammen med mad. Det skyldes formodentlig, at når du spiser, produceres der lidt mere mavesyre, og mavesyren medvirker til, at itraconazol opløses hurtigere og overføres til blodbanen. 

Tuberkulosemidler 

Effekten af isoniazid nedsættes, hvis du tager det sammen med mad. Du skal være forsigtig med mad, der indeholder tyramin, som fx lagret ost, rødvin, avocado og lever - det kan give forhøjet blodtryk, hvis du tager det sammen med isoniazid. 

Pas især på lagret ost, avocado, rødvin og lever. 

Midler mod gigtsmerter og inflammation (Antiinflammatoriske og antireumatiske midler, NSAID) 

Det anbefales, at du tager denne type medicin sammen med mad for at mindske risikoen for gener fra maven og tarmene, som fx mavesår. Kun hvis du har brug for hurtig effekt, kan du tage medicinen på tom mave. 

Midler mod knoglesygdomme (bisfosfonater) 

Effekten af bisfosfonater (alendronat og risedronat) mindskes betydeligt ved samtidig indtagelse af mad og op til flere timer efter et måltid er spist. Kaffe eller appelsinsaft mindsker effekten kraftigt. Alendronat og risedronat skal tages med vand mindst ½-1 time før et måltid (fx før morgenmad) eller 2 timer efter et måltid.  

HUSK! 

Vær altid opmærksom på, om der er særlige fødevarer, du skal undgå, når du tager din medicin - spørg lægen eller apoteket, hvis du er i tvivl. 

Hvis du vil vide mere, kan du læse hele den videnskabelige artikel Interaktioner mellem mad og lægemidler. 

Læs også: 

Fem hurtige om mad og medicin 

Referencer 

• Schmidt LE, Dalhoff K. Food-drug interactions. Drugs 2002; 62: 1481-1502

• Schmidt LE, Dalhoff K. Interaktioner mellem føde og lægemidler. Rationel Farmakoterapi. November 2002.

• Dalhoff K, Kanfer I. Effect of food on bioavailability and the assessment of bioequivalence. In: Generic Drug Product Development. Volume 180; 207-231. Informa Healthcare 2008.

Forfatter: Kim P. Dalhoff, Redigeret af: Tone Marstrand Reersted 

Forfattere