Bisfosfonater mod knogleskørhed

Bisfosfonater har ingen hormonvirkning, men bindes kraftigt til knoglevævet, hvor de bremser knoglenedbrydningen og knogleudskiftningen. Herved stiger mængden af knoglemineral, og samtidig bremses det aldersbetingede knogletab. Behandlingen halverer risikoen for at få nye knoglebrud i såvel ryg, som arme og ben. Behandlingen beskytter også mod knoglebrud hos patienter i behandling med binyrebarkhormon. Bisfosfonater optages dårligt fra tarmen og skal derfor tages fastende ½-1 time før morgenmåltidet. Der må ikke tages anden medicin samtidig. Man skal stå eller sidde op, mens man skyller tabletterne ned med et glas postevand, for at de ikke skal blive hængende og irritere spiserøret. 

Der findes en række forskellige typer af bisfosfonater. Som ofte kan man nøjes med at tage én tablet én gang om ugen eller én gang om måneden. Man kan også få behandlingen som en indsprøjtning i en blodåre - enten hver 3. måned eller én gang om året. Behandlingen suppleres sædvanligvis med et dagligt tilskud af calcium og D-vitamin. De fleste patienter foretrækker behandling med en tablet alendronat én gang om ugen. 

Hos nogle kan behandling med bisfosfonat være hård ved maven og give halsbrand med sure opstød og i sjældne tilfælde mavesår. Det er derfor ikke nogen god ide at få behandling med et bisfosfonat, hvis man i forvejen har sådanne symptomer. Indsprøjtninger med bisfosfonater giver til tider bivirkninger i form af feber og influenzalignende symptomer i dagene efter indsprøjtningen. Generne vil ofte aftage eller helt forsvinde, når man har fået behandlingen nogle gange. 

I forbindelse med større indgreb i mundhulen, som fx udtrækning af tænder eller tandimplantation, kan der i meget sjældne tilfælde opstå et smertefuldt sår i munden, som har svært ved at hele (såkaldt knoglenekrose). Denne bivirkning er imidlertid så sjælden, at den ikke bør afholde én fra at få behandling hos tandlægen.