Hjertekrampe

Revideret: 21.11.2017

Hvad er Hjertekrampe?

Hjertekrampe (angina pectoris) er brystsmerter, som skyldes, at man har iltmangel i hjertemusklen.

Symptomer

Ved hjertekrampe får du smerter i brystet og/eller smerter, der stråler ud i venstre arm, op i halsen, til mellemgulvet eller ud i ryggen. Nogle får ikke smerter, men får i stedet åndenød. Du kan også få forstyrrelser i hjertets rytme og kan besvime. Ved blodprop i hjertet optræder disse symptomer pludseligt og uprovokeret, mens hjertekrampe ved åreforkalkning opstår ved fysisk eller psykisk stress. 

Hvordan forløber sygdommen?

Hjertekrampe kan begynde med få og lette symptomer, fx at du føler dig tung i brystet ved fysisk eller psykisk belastende situationer eller ved kulde. Symptomerne kan blive værre i løbet af nogle måneder eller år. Hjertekrampe kan også begynde med, at du pludselig får svære brystsmerter, som får dig til at tilkalde en ambulance. Hvis hjertekrampe ikke bliver behandlet, kan den udvikle sig, og du risikerer at få en blodprop i hjertet

Hvem får sygdommen?

Sygdommen bliver mere almindelig, jo ældre du er. 

Hvad er årsagen til hjertekrampe?

Hjertekrampe skyldes forkalkning (aterosklerose) i hjertets kranspulsårer. Du kan udvikle åreforkalkning, hvis du har forhøjet fedtindhold (blandt andet kolesterol) i blodet, ryger, forhøjet blodtryk, sukkersyge, arveligt anlæg for sygdommen eller ikke dyrker motion. Det er sjældent, at nogen får hjertekrampe uden at have nogen af disse risikofaktorer. 

 

Sådan fungerer hjertet

 
  
 
 

Undersøgelser ved hjertekrampe

Lægen tager et elektrokardiogram (ekg) af hjertet og blodprøver. Derefter kan det være, at du får foretaget en røntgenundersøgelse eller en ultralydsundersøgelse af hjertet ( ekkokardiografi). Lægen kan desuden foretage en ekg-optagelse, mens du er under fysisk anstrengelse ( arbejds-ekg). Alternativt kan du få foretaget enten en såkaldt myokardieskintigrafi, hvor en meget lille mængde radioaktivt sporstof kan vise blodforsyningen til hjertet, eller en hjerte-CT, hvor hjertets kranspulsårer CT-scannes med anvendelse af et kontraststof. Endelig kan du få foretaget en kateterundersøgelse, hvor lægen ved hjælp af et røntgenkontrastmiddel undersøger hjertets kranspulsårer. 

Behandling af hjertekrampe

Hvad kan jeg selv gøre? 

Du bør holde op med at ryge, begynde at motionere regelmæssigt, nedsætte fedtindholdet i din kost og få behandlet eventuelt forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet med medicin. Undgå også stress.

Afhængigt af, hvad undersøgelserne viser, kan du få foretaget en ballonudvidelse med anlæggelse af en stent (lille rør) svarende til en eller flere forsnævringer i kranspulsårerne, eller du kan få tilbudt en bypass-operation.

Medicinsk behandling 

Har du hjertekrampe, skal du i behandling med medicin. Alle patienter skal så vidt muligt have et blodpladehæmmende middel - i langt de fleste tilfælde anvendes acetylsalicylsyre. Acetylsalicylsyre tages som tabletter, og behandlingen fortsætter resten af livet. Tåler du ikke acetylsalicylsyre, kan der i stedet anvendes clopidogrel, som også er et middel, der forhindrer blodpladerne i at klumpe sammen. Ved behandling med stent ordineres både acetylsalicylsyre og clopidogrel eller en anden blodpladehæmmer fx ticagrelor i en periode.
 

Samtidig bliver du sat i behandling med en beta-blokker for at nedsætte pulsen og dermed risikoen for en blodprop i hjertet.
Nogle har behov for at få et nitratpræparat, som udvider blodkarrene i hjertet, så blodgennemstrømningen øges. Nogle nitratpræparater anvendes ved anfald, mens andre anvendes forebyggende mod hjertekrampe.
Ligeledes kan nogle patienter have behov for en calciumblokker, som udvider blodkarrene både i hjertet og andre steder i kroppen. Herved falder blodtrykket, og hjertet tilføres mere ilt. Nogle af midlerne nedsætter også pulsen. 

 

Med stoffet nicorandil, der udvider blodkar både til og fra hjertet, kan der opnås en yderligere anfaldsforebyggende effekt ud over effekten af calciumblokker og nitrater. 

Hvis du ikke tåler behandling med beta-blokker, eller beta-blokkere er kontraindiceret, kan anvendes ivabradin, som nedsætter pulsen ved en særlig virkning på sinusknuden, som er hjertets impulsgenerator. 

 

Du kan få mere information om din sygdom hos Hjerteforeningen

Lægemidler

Blodpladehæmmende midler

Disse midler hæmmer sammenklumpning af blodplader og forebygger derfor blodpropper. Blodplader, som er små celler i blodet, har betydning for dannelse af blodpropper i pulsårerne, især i hjertets kranspulsårer (blodprop i hjertet) og i hjernens pulsårer ( blodprop i hjernen). 

 

  • Acetylsalicylsyre er et meget anvendt blodpladehæmmende middel. Til forebyggelse af blodpropper kræves langt mindre doser, end når acetylsalicylsyre anvendes som smertestillende medicin. 75 mg dagligt er tilstrækkeligt. Man opnår ikke kraftigere forebyggende virkning ved højere doser, kun større risiko for bivirkninger.
  • Dipyridamol bruges sammen med acetylsalicylsyre til forebyggelse af blodpropper i hjernen. Dipyridamol har desuden en karudvidende virkning, som hos nogle patienter kan medføre hovedpine. Nu om dage bliver dette stof erstattet af clopidogrel.
  • Clopidogrel bruges til at forebygge blodpropper i hjernens pulsårer som alternativ til acetylsalicylsyre og dipyridamol. Clopidogrel bruges også sammen med acetylsalicylsyre hos visse personer med blodprop i hjertet og i tilfælde, hvor der er anvendt en stent under ballonudvidelsen af kranspulsårerne.
  • Abciximab og eptifibatid er såkaldte glykoproteinhæmmere og bruges til at forebygge blodpropdannelse i forbindelse med ballonudvidelse af pulsårer. De anvendes kun på sygehuse.
  • Epoprostenol anvendes udelukkende for at forhindre, at blodet klumper sig sammen i kanyler og slanger i forbindelse med dialyse.
  • Prasugrel bruges sammen med acetylsalicylsyre i op 12 måneder til forebyggelse af nye blodpropper og til at forebygge komplikationer ved akut blodprop i hjertet hos personer, som behandles med ballonudvidelse (PCI, perkutan koronar intervention).
  • Ticagrelor bruges til forebyggelse af nye blodpropper hos patienter, der har en blodprop i hjertet. Behandlingen kan vare op til 36 måneder og gives sammen med acetylsalicylsyre.

Beta-blokkere

Beta-blokkere er forskellige stoffer, som har det til fælles, at de kan blokere beta-receptorerne

Beta-blokkere opdeles i to grupper: 

 

Beta-blokkere anvendes først og fremmest i behandlingen af fx 

 

Den ikke-selektive beta-blokker propranolol kan desuden benyttes til:  

 

En anden type beta-blokker, carvedilol, kan anvendes til forebyggelse af åreknuder samt ved kronisk hjertesvigt. 

 

Nogle beta-blokkere findes tillige som øjendråber og anvendes i behandlingen af forhøjet tryk i øjet (Grøn stær).

Selektive og ikke-selektive beta-blokkere er lige effektive, men hvis man samtidig har problemer med vejrtrækningen, bør de selektive beta-blokkere anvendes, fordi de ikke-selektive beta-blokkere kan forværre vejrtrækningsproblemerne ved fx Astma eller KOL

Selektive beta-blokkere mod hjertekrampe
Ikke-selektive beta-blokkere mod hjertekrampe

Nitratpræparater som anvendes ved anfald

Calciumblokkere

Calciumblokkere anvendes mod forhøjet blodtryk - ofte i kombination med andre blodtryksnedsættende lægemidler. Visse calciumblokkere anvendes desuden mod hjertekrampe.

Calciumblokkere virker ved at blokere for indstrømningen af calcium i de glatte muskelceller, som findes i blodkarrenes væg. Herved udvides blodkarrene og blodgennemstrømningen øges til bl.a. hjertet. Samtidig falder blodtrykket.  

 

Visse calciumblokkere hæmmer desuden impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, så hjertefrekvensen nedsættes eller normaliseres.

Der findes tre forskellige grupper af calciumblokkere: 

Verapamil-gruppen

Verapamil er en calcium-blokker. Virker overvejende på hjertet og mindre på karrene.  

Dihydropyridin-gruppen (hjertekrampe)

Dihydropyridin-gruppen er en undergruppe af calcium-blokkere og indeholder amlodipin, felodipin, isradipin, lacidipin, lercanidipin og nifedipin.
Tre af disse, amlodipin, felodipin og nifedipin, kan anvendes i behandlingen af hjertekrampe.
De virker overvejende på blodkarrene.  

Diltiazem-gruppen

Diltiazem er en undergruppe af calcium-blokkere og indtager en mellemstilling, idet det virker såvel på hjertet, som på de perifere kar. 

Virksomme stoffer Præparater

Midler med både alfa- og beta-blokerende virkning

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere