Verapamil "HEXAL"

C08DA01
 

Verapamil "HEXAL" er et middel mod hjerte- og kredsløbslidelser. Calcium-blokker. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Verapamil "HEXAL" anvendes: 

Dosering

Findes som tabletter. 

 

Voksne 

Forhøjet blodtryk 

  • Begyndelsesdosis. 120 mg 2 gange i døgnet.
  • Vedligeholdelsesdosis. 120-240 mg 2 gange i døgnet.

Hjertekrampe og hjerterytmeforstyrrelser 

  • Sædvanligvis 40-120 mg 3 gange i døgnet.
  • Dosis kan evt. øges langsomt til 160 mg 3 gange i døgnet.

Forebyggelse efter blodprop i hjertet 

  • Sædvanligvis 120 mg 3 gange i døgnet.

 

Bemærk: Kan tages med eller uden mad.  

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Træthed.
Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Kvalme.
Hjertesvigt, Hævede ankler, Langsom puls, Lavt blodtryk, Rødme og varmefølelse, Varmefølelse, Væskeophobning i fx arme og ben.
Brystspænding.
Hovedpine, Sløvhed, Svimmelhed.
Hudkløe, Hududslæt, Hårtab, Nældefeber.
Menstruationsforstyrrelser, Rejsningsproblemer.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Ansigtsrødme, Forstyrrelser i hjertets elektriske ledningssystem, Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Hurtig puls.
Søvnforstyrrelser, Øget drømmeaktivitet.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter, Tarmslyng.
Smerter i benene ved gang.
Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet.
Depression, Forvirring, Rysten, Ændring i hudens følesans.
Overfølsomhed.
Synsforstyrrelser, Tinnitus.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Vækst af tandkødet.
Forværret hjertesvigt, Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop, Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Blodansamling.
Udvikling af bryster hos mænd.
Ledsmerter.
Alvorlig hudreaktion, Småblødninger i hud og slimhinder.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Sammentrækninger i strubemuskulaturen.
Besvimelsesanfald, Parkinsonisme.
Overfølsomhed over for sollys.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Ikke kendt. Åndenød.
For meget kalium i blodet.
Muskelsvaghed.
Bivirkninger fra bevægeapparatet.
Nyresvigt.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved: 

  • svær hjertesvigt 
  • meget lavt blodtryk
  • overdosering med digoxin (hjertemedicin)
  • meget langsom eller hurtig puls
  • nylig blodprop i hjertet (under en uge)
  • visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre.

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
    • langsom puls
    • mild til moderat hjertesvigt
    • forsnævring af hjerteklappen mellem venstre hjertekammer og legemspulsåren (aortastenose)
    • nedsat nyre- og leverfunktion.
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet og bør undgås.
  • Hos nogle patienter kan samtidig indtagelse af midlet og alkohol føre til nedsat udskillelse af alkohol. Derved stiger mængden af alkohol i blodet.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Clarithromycin og erythromycin (antibiotika) øger kraftigt virkningen af Verapamil "HEXAL" og bør undgås.
  • Clonidin (migrænemiddel) og phenytoin (middel mod epilepsi) kan øge virkningen af Verapamil "HEXAL".
  • Rifampicin (tuberkulosemiddel) og naturlægemidler, der indeholder perikon, nedsætter kraftigt virkningen af Verapamil "HEXAL" og bør undgås.
  • Verapamil "HEXAL" øger kraftigt virkning af simvastatin og muligvis også lovastatin (kolesterolsænkende midler), og samtidig behandling med simvastatin bør undgås.
  • Verapamil "HEXAL" øger virkningen 2-3 gange af ivabradin (middel mod hjertekrampe og hjertesvigt), og de to midler bør ikke tages samtidigt.
  • Verapamil "HEXAL" øger kraftigt virkningen af dabigatranetexilat (blodfortyndende middel), og dosis af dabigatranetexilat skal nedsættes.
  • Verapamil "HEXAL" øger virkningen af buspiron (beroligende), carbamazepin (epilepsimiddel), ciclosporin (middel ved organtransplantation), colchicin (middel mod urinsyregigt), digoxin (hjertemiddel), lithium (middel mod manier), risperidon (middel mod psykoser), theophyllin (middel mod astma) og midazolam (sovemiddel).
  • Verapamil "HEXAL" og beta-blokkere (hjerte- og kredsløbsmidler) eller Verapamil "HEXAL" og everolimus, sirolimus eller tacrolimus (midler ved organtransplantation) kan øge hinandens virkninger.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med brug af Verapamil "HEXAL" til gravide. Bør kun anvendes efter aftale med lægen. 

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at blokere for indstrømningen af calcium i glatte muskelceller, som findes i blodkarrenes væg. Herved udvides blodkarrene, og gennemstrømningen af blod til bl.a. hjertet øges. Samtidig falder blodtrykket.
  • Midlet hæmmer desuden impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, så hjerterytmen nedsættes, og hjertefunktionen normaliseres.
  • Virker efter ca. 30 min., og virkningen varer i 8-10 timer.
  • Halveringstiden i blodet () er 3-12 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 80 mg eller 120 mg verapamilhydrochlorid. 

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 80 mg (kan dosisdisp.) 100 stk. (blister) 115,65
Recept filmovertrukne tabletter 120 mg (kan dosisdisp.) 100 stk. (blister) 194,25

Substitution

filmovertrukne tabletter 80 mg
Veraloc Orion Pharma, Verapamil, tabletter 80 mg
 
filmovertrukne tabletter 120 mg
Veraloc Orion Pharma, Verapamil, tabletter 120 mg
 

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  80 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 8 x 8
filmovertrukne tabletter 80 mg
 

Filmovertrukne tabletter  120 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 9 x 9
filmovertrukne tabletter 120 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-02-12. Priserne er dog gældende pr. mandag den 5. november 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...