Gå til toppen af siden...
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Adalat®

Adalat Oros

Adalat® er et middel mod hjerte- og kredsløbslidelser. » Calcium-blokker. 

Virksomme stoffer

Nifedipin.

Anvendelse

Adalat® anvendes mod forhøjet blodtryk og hjertekrampe. Midlet anvendes desuden til behandling af hvide ("døde") fingre og tæer (Raynauds syndrom). 

Dosering

Findes som tabletter og depottabletter.
Hjertekrampe og forhøjet blodtryk:
Tabletter. Voksne.
Sædvanligvis 20 mg 2 gange i døgnet. Dosis kan øges gradvist til 60 mg i døgnet.
Depottabletter. Sædvanligvis 30-120 mg 1 gang i døgnet.
Hvide fingre og tæer:
Tabletter.
30-80 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser
Depottabletter. 20-120 mg 1 gang i døgnet.

Bemærk: Dosis skal nogle gange være lavere hos ældre. 

Depottabletter skal synkes hele. De må ikke tygges eller knuses. Depottablettens hårde kerne kan i nogle tilfælde udskilles med afføringen. 

Bivirkninger

Bivirkningerne er som oftest lette og forbigående.
Almindelige (1-10%)
Utilpashed.
Forstoppelse.
Udvidelse af blodkarrene, væskeophobning i kroppen.
Hovedpine.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Smerter, kuldefornemmelse.
Mavesmerter, kvalme, fordøjelsesbesvær, luft fra tarmen, muntørhed.
Lavt blodtryk, hjertebanken, åndenød, næseblod, tilstoppet næse.
Muskelkramper, ledsmerter.
Svimmelhed, rysten, migræne, angst, søvnforstyrrelser, besvimelsesanfald.
Rødme.
Allergiske reaktioner, allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.
Hyppig vandladning, smertefuld vandladning, rejsningsproblemer.
Synsforstyrrelser.
Sjældne (0,01-0,1%)
Vækst af tandkødet, påvirkning af leverens funktion.
Ændring i hudens følesans.
Nældefeber, hudkløe, hududslæt.

Bør ikke anvendes

Ved lavt blodtryk, blodprop i hjertet eller ved ustabil hjertekrampe bør midlet ikke anvendes. 

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever eller hjerte.
Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Andre midler mod forhøjet blodtryk, svampemidler (itraconazol og ketoconazol), antibiotika (erythromycin og clarithromycin), fluoxetin (antidepressiva) samt visse midler mod HIV kan øge virkningen af Adalat®.
Epilepsimidler (carbamazepin og phenytoin), rifampicin (tuberkulosemiddel) og naturlægemidler, som indeholder perikon, nedsætter virkningen af Adalat®. Rifampicin bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med tacrolimus (middel ved organtransplantation). 

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med brug af Adalat® til gravide. Tabletter kan anvendes ved for tidlig fødsel og ved svangerskabsforgiftning. 

Bloddonor

Må ikke tappes.

Virkning

Virker ved at blokere for indstrømningen af calcium i glatte muskelceller, som findes i blodkarrenes væg. Herved udvider blodkarrene sig, så blodtrykket falder, og gennemstrømningen af blod til bl.a. hjertet øges. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder enten 10 mg eller 20 mg nifedipin. Hjælpestoffer: Lactose og farve: Jernoxider og -hydroxider E172 samt Titandioxid E171,
Adalat® Oros depottabletter. 1 depottablet indeholder enten 20 mg (filmovertrukken), 30 mg (filmovertrukken) eller 60 mg (filmovertrukken) nifedipin. Hjælpestoffer: Farve: Jernoxider og -hydroxider E172 samt Titandioxid E171. 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
Recept tabletter 10 mg 100 stk. 197,00
Recept tabletter 20 mg 100 stk. 238,65
Recept depottabletter 20 mg 28 stk. (blister) 136,50
Recept depottabletter 20 mg 98 stk. (blister) 404,40
Recept depottabletter 30 mg 28 stk. 119,25
Recept depottabletter 30 mg 98 stk. 332,90
Recept depottabletter 60 mg 98 stk. 456,35

Substitution

depottabl. 20 mg
» Adalat LA (Parallelimport), Nifedipin
depottabl. 30 mg
» Nifedipin "Alternova" Alternova, Nifedipin
depottabl. 60 mg
» Nifedipin "Alternova" Alternova, Nifedipin

Farvestoffer

Jernoxider og -hydroxider (E172):  tabletter 10 mg, tabletter 20 mg, depottabletter 20 mg, depottabletter 30 mg, depottabletter 60 mg
Titandioxid (E171):  tabletter 10 mg, tabletter 20 mg, depottabletter 20 mg, depottabletter 30 mg, depottabletter 60 mg

Identifikation

Dispenseringsform og styrke: tabl.  10 mg
PrægA, 10,
KærvIngen kærv
FarveLyserød
 
Dispenseringsform og styrke: tabl.  20 mg
Præg1U,
KærvIngen kærv
FarveLyserød
 
Dispenseringsform og styrke: depottabl.  20 mg
PrægAdalat, 20
KærvIngen kærv
FarveLyserød
 
Dispenseringsform og styrke: depottabl.  30 mg
PrægAdalat, 30
KærvIngen kærv
FarveLyserød
 
Dispenseringsform og styrke: depottabl.  60 mg
PrægAdalat, 60
KærvIngen kærv
FarveLyserød
 

Revision dato

2012-03-07. Priserne er dog gældende pr. mandag den 14. maj 2012