Yervoy® bruges til behandling af

Modermærkekræft

Yervoy®

L01XC11
 

Yervoy® er et celledræbende middel (antistof). 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Yervoy® anvendes ved modermærkekræft, hvor kræften har spredt sig til andre dele af kroppen. 

Anvendes kun på sygehus. 

Dosering

Findes som koncentrat til infusionsvæske, der efter fortynding indgives i en blodåre. 

  • Voksne. Sædvanligvis 3 mg pr. kg legemsvægt hver 3. uge til i alt 4 doser.
  • Infusionen forløber sædvanligvis over 90 minutter.

Bivirkninger

På grund af nedsat immunforsvar kan der opstår alvorlige og til tider livstruende bivirkninger i mave-tarmkanalen, leveren, huden, hjernen og andre organer. De fleste bivirkninger opstår i behandlingsperioden, men er også set måneder efter sidste dosis. 

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Feber, Nedsat appetit, Reaktioner på indstiksstedet, Træthed.
Diarré, Kvalme, Opkastning.
Hudkløe, Hududslæt.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Influenzalignende symptomer, Kraftesløshed, Kulderystelser, Smerte fra svulsten, Vægttab.
Blødning i mave-tarmkanalen, Forhøjet galdefarvestof, Forstoppelse, Leverpåvirkning, Mavesmerter, Sure opstød, Tyktarmsbetændelse.
Hoste, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lavt blodtryk, Åndenød.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
For lidt kalium i blodet, Hedeture, Nedsat stofstifte, Væskemangel.
Ledsmerter, Muskel- og ledsmerter, Muskelsmerter.
Forvirring, Hovedpine, Nervebetændelse fx på arme og ben, Sløvhed, Svimmelhed.
Betændelse i huden, Betændelse i slimhinder, Eksem, Hårtab, Nældefeber, Rødme, Tør hud, Ændret farve i huden, Øget svedtendens.
Sløret syn, Øjensmerter.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Reaktioner og ubehag under infusionen.
Betændelse i bugspytkirtlen, Betændelse i nedre del af tyktarmen, Bughindebetændelse, Dårligt fungerende lever, Forstørret lever, Hul på tarmen, Leverbetændelse, Mavesår, Tarmbetændelse, Tarmslyng.
Blodtryksfald når man rejser sig, Hjerterytmeforstyrrelser, Karbetændelse, Lokal blodmangel i fx arme og ben, Nedsat vejrtrækning, Pletter på røntgenbillede af lungerne, Vejrtrækningsbesvær, Væske i lungerne.
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Dårligt fungerende binyrebark, For lidt kalk i blodet, For lidt natrium i blodet, Forhøjet stofskifte, Nedsat mandligt kønshormon i blodet.
Besvimelsesanfald, Besvær med at styre arme og ben, Betændelse i hjernens hinder, Depression, Hjernebetændelse, Muskelkramper, Nerveforstyrrelser - fx føleforstyrrelser og lammelser i arme og ben, Rysten, Talebesvær, Væskeophobning i hjernen.
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Blodforgiftning, Infektioner, Overfølsomhed, Samtidig svigt af to eller flere organer.
Blod i urinen, Nedsat funktion af kønskirtlerne, Nyrebetændelse, Nyresvigt, Udebleven menstruation.
Blødning i øjet, Regnbuehindebetændelse, Øjenbetændelse, Årehindebetændelse i øjet.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Betændelse i endetarmens slimhinde.
Muskelsvækkelse.
Alvorlig hudreaktion, Psoriasis.
Allergiske reaktioner.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.

Hvis organismen ikke er i stand til at skille sig af med alle de celler, som Yervoy® har ødelagt, kan der opstå såkaldt tumorlyse, som kan føre til et unormalt højt niveau af affaldsstoffer i blodet og eventuelt nyresvigt. Hvis der opstår smerter i siden, eller hvis der er blod i urinen, kan det være et tegn på tumorlyse, og i dette tilfælde skal man søge læge. 

Særlige advarsler

  • Kontrol af leverens og skjoldbruskkirtlens funktion skal foretages, inden behandling med Yervoy® påbegyndes.
  • Brug af binyrebarkhormoner eller andre lægemidler, der hæmmer immunforsvaret, skal undgås inden behandlingsstart med Yervoy®.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Samtidig brug af vemurafenib (andet middel mod modermærkekræft) bør undgås pga. øget risiko for påvirkning af leverens funktion.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
  • Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Yervoy® virker ved at binde sig til et bestemt antigen (CTLA-4) i blodet. Herved blokerer Yervoy® for CTLA-4’s hæmmende virkning på immunsystemet.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 15 døgn.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8ºC) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.

Lægemiddelformer

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg ipilimumab. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept konc. til infusionsvæske, opl. 5 mg/ml 10 ml 40.391,00
Recept konc. til infusionsvæske, opl. 5 mg/ml 40 ml 161.509,80
 
 
 

Revisionsdato

2016-04-04. Priserne er dog gældende pr. mandag den 13. februar 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...