CT-scanning af kroppen

Revisionsdato: 21.08.2017

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Du vil få tilbudt en CT-scanning, hvis man vil have detaljerede oplysninger om de bløde dele i din krop, fx organer i bughulen. 

  

Eksempler på sygdomme, hvor en CT-scanning kan hjælpe på udredning: 

Hvad er ct-scanning?

CT står for Computer Tomografi. Ved en CT-scanning ligger patienten på et bevægeligt leje, der kører igennem en maskine. Her roterer et røntgenrør rundt om patienten og optager informationer, der bagefter bliver behandlet i en computer. Derved fremkommer der røntgenbilleder i "tværsnit" af patienten. Alle dele af menneskelegemet kan scannes, fx hjernen, brystkassen, benene osv. 

Røntgenstråling er radioaktiv stråling og kan derfor være farligt. De mest strålefølsomme celler sidder i æggestokke og testikler, som man beskytter med en blykappe, hvis du skal CT-scannes tæt ved. 

Det personale (radiografer), som skal foretage scanningen, forlader rummet under undersøgelsen, eller anvender blyforklæder, for at undgå at blive udsat for megen stråling. 

 

Mange CT-scanninger kræver en form for kontrast. Ved indsprøjtning af jodholdig kontrastvæske i en blodåre bliver de forskellige organer endnu mere tydelige. Hvis du drikker kontrastvæske bliver det lettere at skelne tarme og andre organer fra hinanden. 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Alle organer kan ses tydeligt ved en CT-scanning. Røntgenlægen vil se efter unormale tilstande i bughulen, det kan fx være en knude (tumor) eller udposninger på tarmen. 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Når du bliver CT-scannet, ligger du på et leje, som kører ind i en slags "tunnel". Her roterer et røntgenapparat omkring dig og optager en lang række billeder, som lagres på en computer. Ved nogle undersøgelser skal du drikke en væske, som indeholder et kontrastmiddel, eller have en indsprøjtning med kontrast i blodåren. 

 

Nogle synes, at den kontrast man skal drikke, smager dårligt, men det er individuelt. Når man får sprøjtet kontrast i en blodåre, mærker de fleste mennesker en varmefornemmelse i kroppen og en metalagtig smag i munden. Det er en almindelig kendt effekt af kontraststoffet. Enkelte får lidt kvalme, men det går meget hurtigt over. 

 

Hvor foregår undersøgelsen? 

En CT-undersøgelse vil foregå på røntgenafdelingen på hospitalet. Enkelte privatklinikker har også CT-scannere. 

 

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

Selve undersøgelsen tager ca. 20 minutter, men der skal afsættes længere tid, hvis du skal drikke kontrast før undersøgelsen. 

 

Gør det ondt? 

Hvis du skal have sprøjtet kontrast i en blodåre, skal du stikkes, for at man kan lægge et drop (venflon) i en blodåre. Det gør lidt ondt, men ellers er undersøgelsen smertefri. Nogen kan opleve det ubehageligt eller klaustrofobisk at skulle ligge stille i en maskine med facon som en "tunnel". 

 

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter? 

I sjældne tilfælde kan du få en allergisk reaktion, hvis du er blevet undersøgt med kontrast. Den mest normale allergiske reaktion er nældefeber. Det viser sig som rødmen eller udslæt, det ligner, det udslæt du får, efter kontakt med en brændenælde. 

Som regel kommer en allergisk reaktion med det samme, men i enkelte tilfælde har man set reaktioner længere tid efter undersøgelsen. Hvis du får en allergisk reaktion, er det en god ide at henvende dig til skadestue eller egen læge. Både for at behandle reaktionen, men også fordi det skal registreres, så du kan få et andet kontraststof, hvis du senere skal undersøges igen. 

 

CT-undersøgelsen udsætter patienten for røntgenstråler, og man prøver derfor at begrænse antallet af CT-scanninger hos den enkelte patient, fordi der er en lille risiko for skadevirkninger. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Når du bliver indkaldt til undersøgelsen, vil du få et brev, hvor det meget nøje er forklaret, hvordan du skal forholde dig inden undersøgelsen, fx om du kan spise morgenmad, tage din sædvanlige medicin, om du skal tage afføringsmiddel dagen før undersøgelsen, som fx ved undersøgelse af tyktarmen. Det er vigtigt, at du overholder anbefalingerne, da undersøgelsen i værste fald ellers kan blive ubrugelig. 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forberede dig, så ring til røntgenafdelingen i god tid. Her vil personalet kunne informere dig grundigt. Det er altid en god idé at drikke rigeligt før og efter en CT-undersøgelse, hvor du har fået kontrast. 

 

Du kan blive scannet i dit private tøj, men der må ikke være metal på eller i tøjet. Hvis du har lynlåse eller andet metal på tøjet, vil du ofte blive bedt om at tage det af under scanningen.  

Særlige hensyn

Mænd 

Mænd kan få tilbudt testisbeskytter - en blykapsel foret med blødt gummi, som sættes omkring pungen, så testiklerne ikke får røntgenbestråling. Ved gentagen udsættelse for røntgenstråler, kan sædkvaliteten blive påvirket og i værste fald gøre manden steril. 

 

Nyrefunktion 

Den læge, der henviser til scanningen, vil spørge til din nyrefunktion, hvis du skal have kontrast sprøjtet ind i en blodåre. Måske vil lægen henvise dig til en blodprøve for at undersøge din nyrefunktion, før du får foretaget scanningen. 

 

Anden medicin 

Hvis du tager medicin, så tag en liste over medicinen med til lægen, så lægen kan tjekke at din medicin ikkebetyder noget for, om du må få kontrast-indsprøjtningen. Det er især tabletter til behandling af diabetes, gigt og visse former for kemoterapiske lægemidler, der kræver specielle forholdsregler. 

 

Allergi 

Nogle af de kontraststoffer der bruges ved CT-scanninger indeholder jod. Selvom du er allergisk overfor jod ved fx kontakt med huden eller ved indtag af jodholdige fødevarer, fx rejer, forhindrer det normalt ikke, at du kan få kontrast i blodbanen eller drikke kontrast. Spørg lægen, hvis du er i tvivl. 

Graviditet

Kan foretages i visse situationer.

Du skal oplyse, hvis du er gravid eller kan være det. Det er en god idé, at fortælle det, allerede når du taler med den læge, der vil henvise dig til en CT-scanning. Man vil normalt undgå at CT-scanne gravide, især i første trediedel af graviditeten, og hvis det ikke kan undgås, vil man prøve at finde en undersøgelsesmetode, der ikke bruger røntgenstråler eller man vil sørge for at skærme fosteret mod strålerne. 

Amning

Kan foretages

CT-scanning i sig selv har ingen betydning for amning. Det påvirker ikke mælken, og det er ikke farligt for det diende barn. Hvis du får kontrast indsprøjtet i blodbanen, mens du ammer, er det heller ikke farligt for barnet at få brystmælk. 

Andre forhold

Svar på undersøgelsen 

Røntgenafdelingen sender som regel svaret på undersøgelsen til den læge eller hospitalsafdeling, der har henvist dig.  

 

Inden undersøgelsen: Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel.  

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
  • Hvordan får jeg svar? (samtale eller brev)
  • Hvem giver mig svar?
  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.

Lægemidler