Tandnervebetændelse og rodbetændelse

Revideret: 24.09.2018

Hvad er Tandnervebetændelse og rodbetændelse?

Tandnervebetændelse er en betændelse (inflammation) i den levende tandnerve, som er så fremskreden, at kroppens immunforsvar ikke kan bekæmpe tilstanden selv. 

 

Ved rodbetændelse, også kaldet rodspidsbetændelse, er din tandnerve død, og der er bakterier inde i tandrødderne. Dette medfører, at knoglen nedbrydes omkring tandrødderne på den sygdomsramte tand.  

Symptomer

Symptomer 

Både tandnervebetændelse og rodbetændelse kan udvikles med eller uden symptomer. Du kan opleve tandnervebetændelse som tandpine, der kan være forbigående eller konstant, nogle gange kan smerterne fremprovokeres og andre gange opstå pludseligt og uprovokeret. Tandpinen kan også føles som smerter i nabotænder, øret, kæbehulen eller opfattes som hovedpine. Da smerter opleves forskelligt fra person til person, vil det også være forskelligt, om det er nødvendigt at tage smertestillende medicin, indtil tanden kan behandles. 

 

Rodbetændelse, der kan ses på et røntgenbillede, giver ofte ingen symptomer eller kun let ubehag som fx følelsen af, at en tand er for høj, ømhed ved tygning og tanden skifter måske farve og bliver grålig. Du kan få hævelse lokalt ved tanden og i kinden. Området kan virke varmt og være rødt, og det kan udvikle sig til en tandbyld (absces). Dette kan være yderst smertefuldt, og eventuelt får du feber. Hvis det er muligt for tandlægen at tømme (drænere) tandbylden, vil du få det bedre. 

Hvordan forløber sygdommen?

Tandnervebetændelse udvikles ofte over tid, hvor tandnerven gradvist påvirkes fx ved hul i tanden (karies). I den forbindelse kan du få et akut smertefuldt forløb, som gør at du ikke kan sove ogmå tage smertestillende medicin

 

Hvis tandnervebetændelsen ikke behandles, vil bakterier invadere tandnerven, som dør, og der udvikles rodbetændelse. 

 

Det kan også være et mere akut forløb med udvikling af tandbyld/hævelse/feber, men oftest forløber udviklingen af rodspidsbetændelsen over længere tid, uden at man mærker det. 

Hvem får sygdommen?

I Danmark foretages der 500.000 rodfyldninger om året, og den hyppigste årsag er karies. Alle kan få tandnervebetændelse eller rodbetændelse. 

Hvad er årsagen til tandnervebetændelse og rodbetændelse?

Tandnervebetændelse opstår oftest på grund af et dybt hul i tanden (karies), der når helt ind til tandnerven. Hvis sygdommen ikke behandles, vil du få en kronisk betændelse i tandnerven, og du risikerer, at der udvikles rodspidsbetændelse og måske udvikling af  tandbyld (absces). 

  

Rodbetændelse opstår, når bakterier er til stede inde i tandnerven, som efterhånden dør. Den omgivende knogle vil langsomt nedbrydes. Rodbetændelse kan udvikle sig som en tandbyld (absces), hvor indholdet er betændelsesvæske (pus). Undertiden kan der dannes et forbindelsesrør mellem tandbyld og mundhulen (fistel), så betændelse kan sive ud i munden. Det kan du smage. 

  

Tandnervebetændelse kan også opstå som følge af akutte tandskader, og rodbetændelse kan opstå som en senvirkning efter tandskade. 

Undersøgelser ved tandnervebetændelse og rodbetændelse

Hos tandlægen vil der blive spurgt ind til dine symptomer, hvornår de optræder, og hvad der fremprovokerer symptomerne, fx varmt eller koldt. Tandlægen vil undersøge munden og tage et røntgenbillede. 

Specielle forhold hos børn

Både nervebetændelse og rodbetændelse kan også opstå i mælketænder typisk som følge af huller i mælketænderne eller efter tandskader. Sygdommen forløber på tilsvarende måde og kan give de samme symptomer som hos voksne. Dog udføres rodbehandlingen på mælketænder af tandlægen i en enklere form, end hvad der foretages på blivende tænder. Nogle gange kan det være nødvendigt at fjerne mælketanden. 

Behandling af tandnervebetændelse og rodbetændelse

Rodbehandlingen består af en mekanisk rensning af tandrøddernes nervekanaler kombineret med desinfektion af nervekanalerne. Behandlingen afsluttes med en rodfyldning. I forbindelse med rodbehandlingen skylles tanden med forskellige former for skyllevæsker og lægemidler, fx Natriumhypoclorit, EDTA, jod-kaliumjodid eller klorhexidin. Husk at fortælle tandlægen, hvis du er overfølsom over for disse stoffer.  

 

Hvad kan jeg selv gøre? 

Det er vigtigt at du forebygger huller i tænderne (karies) med: 

  • omhyggelig, regelmæssig tandpleje
  • tandbørstning med fluor tandpasta 2 gange om dagen
  • renhold mellem tænderne med tandtråd, små mellemrumsbørster eller tandstikker.

 

Medicinsk behandling 

I de tilfælde hvor tandnervebetændelse er ledsaget af smerter kan der tages almindelig smertestillende medicin. 

 

Ved rodbetændelse med tandbyld, som ikke kan tømmes, og hvor du har feber eller større hævelse i ansigtet, er det nødvendigt at behandle med antibiotika. Antibiotika virker kun i vævet omkring den sygdomsramte tand og kommer ikke ind i tandrøddernes hulrum, hvor bakterierne er. Derfor skal du også have rodbehandling hos tandlægen. 

 

Da der kan være tale om mange forskellige slags bakterier i tandrødderne, kan det være nødvendigt at kombinere forskellige antibiotika - ofte penicillin og metronidazol. 

Lægemidler

Svage smertestillende midler

Svage smertestillende midler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre, evt. i kombination med caffein eller codein. 

 

Se 

Smalspektrede penicilliner

Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin er smalspektrede penicilliner. Benzylpenicillin findes til indsprøjtning, phenoxymethylpenicillin findes som tabletter, orale dråber o.l.
Smalspektrede penicilliner virker på få bakterietyper. De er især virksomme mod streptokokker, pneumokokker, meningokokker, borrelia-bakterier og syfilis-bakterier.

Smalspektret penicillin smager ikke godt, og det kan give problemer, når små børn skal behandles med penicillin i flydende form. Den grimme smag kan skjules ved at holde barnet for næsen og ved at blande dråber med fx yoghurt, kakaomælk eller cola. 

Metronidazol

Virker på bakterier som lever i iltfattige omgivelser (anaerobe). Disse bakterier er til stede i stort antal ved fx rodbetændelse i tænderne

Forfattere

Merete Markvart (Forfatter)