Huller i tænderne

Hvad er Huller i tænderne?

Huller i tænderne kaldes på fagsprog caries og er den mest almindelige sygdom i mundhulen. Caries kan udvikles på tyggeflader, langs tandkødet, på tandflader, der støder op mod hinanden samt på rodoverfladen, hvis tandroden er blottet. Caries forekommer på både mælketænder og på de blivende tænder. Sygdommen opstår, når tandens hårde væv gradvist nedbrydes af syre, som dannes af bakterier i tandbelægninger (plak). 

Symptomer

Caries udvikler sig ofte uden symptomer i starten med tidlige tegn som hvide eller mørke misfarvninger på tandens emaljeoverflade, men du mærker ikke cariesangrebet. Hvis de forhold, der bidrager til cariesudvikling ikke ændrer sig, breder cariesangrebet sig, uden at du får smerter. Derfor har du heller ikke rigtig noget indtryk af hullets størrelse, før tandlægen eller tandplejeren fortæller om det. Hvis hullet breder sig i dybden og når tæt ind på eller helt ind til tandnerven, kan det begynde at gøre ondt. Tanden begynder at reagere på sød kost og søde drikke, kulde og varme. 

Tandpinen kan blive værre, hvis du får nervebetændelse, eller hvis betændelsen breder sig til knoglen omkring tandens rodspids (rodspidsbetændelse). Uden behandling kan det ende med, at du får ondt i tanden når du tygger og senere en tandbyld. Derfor er det vigtigt, at hullet i tanden bliver opdaget og behandlet tidligt. 

Hvordan forløber sygdommen?

Tandens yderste lag (emalje) består næsten udelukkende af mineraler herunder kalk og fosfatsalte (ca. 96-98 %). Under emaljen ligger dentinen, som også består af kalk og fosfat, men indeholder også organisk materiale (bl.a. kollagen) og vand. De steder på tænderne, hvor mineralet gradvis opløses, sker der i første omgang en farveændring.  

Når caries begynder at vokse i dybden, kan der dannes et egentligt hul (kavitet) først i emaljen og derefter i dentinen. Det kan være, du selv opdager cariesangrebet ved at et stykke af tanden brækker af. Forløbet fra caries i den tidlige fase til dannelsen af et egentligt hul kan være hurtigt (måneder) eller langsomt (år) og afhænger af flere faktorer bl.a. dine vaner og risikofaktorer. 

Hvem får sygdommen?

Caries opstår ikke tilfældigt. Risikoen afhænger af flere faktorer: 

• Hyppigt indtag af sukker og søde drikke
• Mange mellemmåltider
• Utilstrækkelig tandbørstning
• Manglende rensning mellem tænderne
• Lavt fluoridindhold (fx i tandpasta og drikkevand)
• Sygdom eller medicin, der kan påvirke spytmængden og spytkvaliteten
• Sukkerholdig medicin
• Sammensætningen af bakterier i munden
• Mundtørhed (nedsat spytmængde)
• Senfølger (mundtørhed og skader på tænder) som følge af fx strålebehandling i forbindelse med behandling af kræft i mundhulen.

Hvordan smitter Huller i tænderne

Caries betragtes ikke som en klassisk smitsom sygdom som Influenza eller andre infektionssygdomme. Mundbakterier kan dog overføres fra forældre til børn, men disse bakterier skal være der og er med i det, som betegnes normalflora i mundhulen. Det er kun, hvis der ikke børstes tænder eller renholdes godt nok, at der vil udvikles bakteriebelægninger (plak) og dermed caries. 

Hvad er årsagen til Huller i tænderne

Når der kommer ubalance mellem bakterierne og omgivelserne i mundhulen, kan der dannes caries. Caries udvikles på de tandflader, hvor der er mulighed for ophobning af sygdomsfremkaldende (cariogen) plak, som er bakteriebelægninger, der fremmer udviklingen af caries.  

Syrefald 

Når du spiser/drikker sødt, omdanner bakterierne sukker fra vores kost til organiske syrer. Syren medfører et syrefald (fald i pH-værdi), og tandens mineral opløses gradvist. Der opstår et syrefald i de første 5 minutter efter du har indtaget sukker. Surhedsgraden bliver normal igen de efterfølgende 20-40 minutter, til du igen spiser sukker. Neutralisering af pH-værdien forudsætter normal spytmængde og -kvalitet. Hyppige sukkerindtag giver gentagne syrefald og øger risikoen for caries. 

Undersøgelser ved Huller i tænderne

Tandlægen eller tandplejeren kan finde caries ved klinisk undersøgelse med et instrument (sonde). Det kan blive nødvendigt at supplere med røntgenbilleder, som kan afsløre tilstedeværelse og størrelsen af cariesangrebet, afstand til tandnerven, cariesangreb i tandmellemrum og under fyldningerne og kroner. Røntgenbillede kan supplere ved bl.a. at finde caries mellem tænderne og under fyldninger). 

Specielle forhold hos børn

Mælketænder hos børn og unge kan udvikle caries på samme måde som de blivende tænder. Udvikling af caries i mælketænder foregår dog hurtigere end i de blivende tænder. Det skyldes bl.a. størrelse af tænderne, emaljens tykkelse, mindre indhold af mineraler, og at tandnerven er større i mælketænder.  

Der gælder de samme regler for forebyggelse ved behandling af caries hos børn, og unge som hos voksne. Det er vigtigt, at barnet tidligt får sunde kostvaner og gode tandbørstevaner, da det kan give bedre tandsundhed i de blivende tænder.  

Indtil barnet er ca. 10 år anbefales det, at forældrene børster barnets tænder med fluorid tandpasta. Undgå at bruge honning eller sukker på sutten til spædbørn. Dels ødelægger det hurtigt barnets mælketænder, dels giver det barnet smag for det søde. Gode vaner tidligt i livet har stor betydning for fremtidig tandsundhed. 

Behandling af Huller i tænderne

Hvad kan jeg selv gøre? 

Du kan undgå at få caries ved at: 

• indøve en god mundhygiejne ved tandbørstning 2 gange om dagen
• bruge fluorid tandpasta. Det anbefales at bruge tandpasta med 1.000 ppm fluorid-koncentration til børn under 3½ år, ellers skal koncentrationen være 1.450-1.500 ppm. Se varedeklarationen på tuben
  Tandpasta med høj fluorid-koncentration (5.000 ppm) kan ordineres af din tandlæge, hvis der er behov for supplering med ekstra fluorid
• begrænse sukkerindtag (både mængde og hyppighed)
• supplere med tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørster for at holde rent mellem tænderne
• gå regelmæssigt til tandlæge eller tandplejer og få kontrolleret mundhygiejnen og dine tænder
• bruge sukkerfrit, men fluoridholdigt tyggegummi, hvis du har nedsat spytmængde
• hvis du bruger medicin, der øger din risiko for caries, kan du og din tandlæge tale med din læge om det er muligt, at skifte til et andet lægemiddel
• får du flere forskellige medicin, øges risikoen for bivirkninger, herunder i mundhulen.

Behandling 

Forebyggende behandling hos tandlægen/tandplejeren: 

• fjerne eller nedsætte dine risikofaktorer
• optimere din mundhygiejne, gode råd i ændring i kosten,
• professionel tandrensning
• fluoridlak
• lakering af tandens tyggeflade med plast, kaldet fissurforsegling.

Terapeutisk behandling: 

Afhænger af hvor dybt cariesangrebet er:  

• overfladiske cariesangreb behandles hos tandlægen eller tandplejeren med tandrensning, fluoridlak, eller lakering af tanden med plast, kaldet fissurforsegling
• dybere cariesangreb behandles hos tandlægen, som fjerner caries med et bor og derefter erstatter det tabte tandvæv med en fyldning.
• Ved påvirkning af tandnerven, kan rodbehandling være nødvendigt.

Forfattere