Laktoseintolerans
Hvad er Laktoseintolerans?
Laktoseintolerans skyldes, at du ikke kan spalte og optage mælkesukker (laktose).
Symptomer
Symptomerne kommer typisk kort tid efter, at du har drukket eller spist et mælkeprodukt; det rumler i maven, du bliver oppustet og får diarré. I sjældne tilfælde kan du få kvalme og kaste op.
Hvordan forløber sygdommen?
Laktoseintolerans inddeles i en primær og en sekundær form. Den primære form er en normal tilstand for 75 % af jordens befolkning og giver kun symptomer ved indtagelse af produkter med laktose. Ved den primære form mister du evnen til at fordøje laktose i 3-4 års alderen. Du kan også være født uden denne evne til at spalte mælkesukker, i begge tilfælde er tilstanden livslang og godartet.
Laktoseintolerans kan også optræde som led i en tarminfektion eller ved cøliaki, det er den sekundære form, og her er tilstanden af kortere varighed.
Hvem får sygdommen?
De fleste af os har evnen til at spalte mælkesukker, når vi bliver født. Men hos store dele af verdens befolkning forsvinder denne evne efter 3-4-års-alderen. Personer fra lande uden for Europa vil derfor hyppigt have genetisk betinget laktoseintolerans, mens vi i Danmark og Nordeuropa har bevaret evnen til at spalte mælkesukker, også ud over barndommen. I Danmark og Nordeuropa er det ca. 5 % af befolkningen, der får problemer. Denne andel forventes at stige i takt med, at befolkningen bliver mere etnisk blandet.
Hvad er årsagen til laktoseintolerans?
Mælkesukker består at to sukkerstoffer, glucose og galactose, der er sat sammen. Man kan ikke optage disse sammensatte sukkerstoffer, de skal først skilles ad ved hjælp af et enzym (laktase), som vi normalt har i tarmen.
Hvis du mangler dette enzym, passerer mælkesukkeret videre ud i tarmen og virker afførende. Derudover omsætter bakterierne i tarmen mælkesukkeret til forskellige stoffer, der kan give dig mavekneb og oppustethed.
Undersøgelser ved laktoseintolerans
Diagnosen stilles mest sikkert ved, at du indtager rent mælkesukker og herefter får målt dit blodsukker (blodglucose). Normalt skal det stige som tegn på, at din tarm kan spalte mælkesukker og derefter optage den dannede glucose. Hvis du får mavesmerter, og blodsukkeret ikke stiger, er det et sikkert tegn på, at du har laktoseintolerans.
Man kan ved en blodprøve teste for, om man har genetisk betinget laktoseintolerans.
Specielle forhold hos børn
Sygdommen giver sjældent alvorlige problemer, men barnet kan trives dårligt. Vær opmærksom på, at børn med anden etnisk baggrund uden for Nordeuropa ikke altid bevarer evnen til at tåle store mængder mælkeprodukter, når de bliver ældre.
Behandling af laktoseintolerans
De fleste tolererer helt almindelig kost, men der kan være problemer, hvis du er vant til at indtage store mængder mælkevarer. Tolerancen kan dog variere en del, og du må prøve dig frem. Det er vigtigt at bemærke, at indtag af mælkesukker alene udløser ubehag - det er ikke farligt. Hvis du har et stort ønske om at indtage mælkevarer, kan du købe laktase til at indtage sammen med maden eller anvende laktosefri mælkeprodukter.
Læs mere om laktosefri kost i artiklen Laktosereduceret diæt.
Vores daglige behov for kalk dækkes normalt af ca. ½ liter mælk og 2 skiver ost. Hos enkelte kan behovet være større. Er du ikke i stand til at få dækket dit kalkbehov fra mælk og ost, kan det være en god idé at supplere med et kalktilskud tilsat D-vitamin for at undgå Knogleskørhed.
