Kræft i testiklerne

Revideret: 01.12.2020

Hvad er Kræft i testiklerne?

Kræft i testiklerne (cancer testis) er en ondartet svulst, der opstår inde i testiklerne. Læs også artiklen Generelt om kræft

Symptomer

Du føler en knudret hævelse eller en forstørrelse af den ene testikel, som måske medfører fornemmelse af tyngde, lokalt ubehag eller ømhed i den ene side af pungen. Der er sjældent smerter. Oplever du pludselig stærke smerter i pungen, skyldes det som regel noget andet end kræftsygdom. Nogle får samtidig tendens til hævelse af brystvævet. 

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdommen begynder som en svulst inde i testiklerne, og hvis svulsten ikke fjernes, vil den vokse og spredes via lymfebanerne og blodkarrene. Testikelkræft spreder sig primært til lymfeknuderne bagtil i bughulen, men kan også sprede sig til lungerne, leveren, knogler og hjernen. Kemoterapi og strålebehandling er meget effektivt ved testikelkræft. 

 

Behandlingen har ændret sig betydeligt inden for de sidste 20 år, og ved samtidig behandling med flere forskellige typer kemoterapi helbredes i dag over 95 % af patienterne, selvom sygdommen har spredt sig til andre organer. Opdages sygdommen tidligt, og svulsten endnu ikke har nået at sprede sig, vil næsten alle patienter kunne helbredes. 

 

Cirka 10 % af patienter med testikelkræft har samtidig forstadier til testikelkræft i deres anden testikel. Af samme grund tages der en vævsprøve herfra i forbindelse med operation af den syge testikel. 

Hvem får sygdommen?

Sygdommen rammer kun mænd. Med cirka 300 nye tilfælde om året er testikelkræft den hyppigste kræftsygdom hos mænd mellem 15 og 35 år. Hyppigheden af nye tilfælde er næsten tredoblet inden for de sidste 50 år, og i Danmark har vi en af verdens højeste forekomster af testikelkræft. 

Hvad er årsagen til kræft i testiklerne?

Vi kender ikke årsagen til testikelkræft. Det formodes, at sygdommen udgår fra nogle forandringer i vævet (carcinoma in situ), som allerede er opstået i fostertilværelsen på baggrund af påvirkning af hormonforstyrrende stoffer. Du anses for at have øget risiko for udvikling af testikelkræft, hvis du allerede har haft kræft i en testikel. Hvis dine testikler ved fødslen ikke var vandret fra maven og ned i pungen (kryptorkisme), er risikoen for senere i livet at udvikle testikelkræft fem gange højere i forhold til mænd født med testiklerne i pungen. Har du fået påvist dårlig sædkvalitet, eller har din far eller brødre haft testikelkræft, er der øget risiko for at få sygdommen. 

Undersøgelser ved kræft i testiklerne

Hvis man kan føle en forstørret eller et knudret hårdt område i en testikel, vil du blive henvist til en ultralydsundersøgelse af testiklerne. Hvis ultralydsscanningen afslører en svulst, vil du umiddelbart blive tilbudt en operation. For at udelukke, at du samtidigt har forstadier til en begyndende kræftsvulst i den anden testikel, vil der blive taget en vævsprøve af denne i forbindelse med bortoperation af den kræftsyge testikel. Efter operationen skal du have en CT-scanning for at undersøge, om kræften har bredt sig. 

  

Allerede ved mistanken om testikelkræft vil der blive taget en blodprøve til bestemmelse af såkaldte tumormarkører (α-føtoprotein, humant choriongonadotropin og laktatdehydrogenase), som kan give oplysninger om type og omfang af sygdommen. Dette har betydning for planlægning af den efterfølgende behandling med kemoterapi. Efter endt behandling skulle de oprindeligt forhøjede tumormarkører gerne have normaliseret sig. 

Behandling af kræft i testiklerne

Den testikel, som indeholder kræftsvulsten, fjernes ved en operation gennem lysken. Inden operationen vil man tilbyde, at du får deponeret sæd, som opbevares i en fryser, fordi behandlingen ødelægger dine sædceller med efterfølgende risiko for sterilitet. I tvivlstilfælde foretages der under operationen en vævsprøve, så man er helt sikker på, at det er kræft, før testiklen fjernes. Der tages en prøve fra den anden testikel for at udelukke, at der er forstadier til kræft i den også. 

 

Du vil også blive undersøgt for, om sygdommen har spredt sig (dannet metastaser). Hvis der er metastaser, skal der gives strålebehandling eller kemoterapi afhængig af, hvilken celletype svulsten består af, og hvor metastaserne sidder. Kemoterapien gives som en kombination af 3 forskellige stoffer (cisplatin, etoposid, bleomycin) over 5 dage. Denne behandling gentages 3-4 gange med 3 ugers mellemrum. 

 

Du kan få mere information om din sygdom ved Kræftens Bekæmpelse

Lægemidler

Celledræbende midler

Der findes flere slags celledræbende midler, der hver på sin måde indvirker på kræftcellernes livscyklus. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker: 

 

Celledræbende midler (cytostatika): 

  • Alkylerende midler
  • Antimetabolitter
  • Antimitotika
  • Topoisomerasehæmmere

Fælles for kemoterapi (behandling med cytostatika) er, at de celledræbende midler i starten af behandlingen virker hæmmende på cellernes evne til at dele sig. På længere sigt virker midlerne celledræbende. Normale celler og kræftceller har de samme mekanismer ved celledeling. Derfor rammer kemoterapi også normale cellers delingsproces og især de celler, der deler sig hurtigt, fx hårceller, slimhindeceller og blodceller. Ved at give kemoterapi i kure (serier) - normalt med 1-3 ugers mellemrum - opnår man, at kroppens normale celler kan nå at komme sig. Kræftceller har sværere ved at komme sig igen. Resultatet er, at antallet af kræftceller falder efter hver behandlingsserie, mens kroppens normale celler bliver gendannet. 

 

Håndtering af cytostatika - forholdsregler for plejepersonale 

Kemoterapi bliver primært nedbrudt i leveren eller udskilles med urin og afføring. Størstedelen bliver udskilt i løbet af de første par døgn. Sygehuspersonalet, hjemmeplejen og andre, der tager sig af patienter i kemoterapi, skal beskytte sig ved at bruge kittel og gummihandsker. Det skal sikre, at de ikke løber nogen helbredsmæssig risiko ved at arbejde i mange år med kemoterapi. Der er ingen risiko for pårørende, som kun er i nærheden af disse stoffer i kort tid. Men en god hygiejne er vigtig, både for patienten og for de pårørende. Det gælder både den personlige hygiejne og vask af tøj, linned og toilet.
Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Alkylerende midler mod testikelkræft
Topoisomerasehæmmere mod testikelkræft

Forfattere