Endetarmsbyld
Hvad er Endetarmsbyld?
En byld ved endetarmen skyldes en infektion med bakterier, og den opstår hyppigst fra kirtlerne i endetarmskanalen.Symptomer
De mest almindelige symptomer er smerter, temperaturforhøjelse og rødme af huden. I nogle tilfælde findes også en lille åbning til huden (fistel), hvorfra der kan komme sårvæske eller betændelse.
Hvordan forløber sygdommen?
Der er oftest tale om en overfladisk byld tæt ved endetarmsåbningen. I sjældnere tilfælde kan bylden blive betydeligt større og sprede sig op langs endetarmen, ud i balderne eller op mod pungen hos mænd eller skamlæberne hos kvinder. Du har feber og smerter, men tilstanden er som regel ufarlig og behandles med operation.
Hvem får sygdommen?
Alle kan få en byld ved endetarmen.
Hvad er årsagen til endetarmsbyld?
Spredning af bakterier fra tarmen til bindevævet mellem den indre og ydre lukkemuskel kan give bylder, hvis infektionen trænger igennem til underhuden omkring endetarmen.
Undersøgelser ved endetarmsbyld
Lægen vil undersøge hudområdet omkring endetarmsåbningen. Det kan også blive aktuelt med en indvendig ultralydsscanning i tarmen, hvis der er mistanke om en anden sygdom.
Behandling af endetarmsbyld
Operation
Bylder omkring endetarmsåbningen behandles ved at skære hul på bylden og udtømme betændelsen. Operationen foregår som regel i fuld bedøvelse.
Hvis såret efter operationen er stort, vil lægen lade det stå åbent og lægge en bandage ind, som suger fugt. Efter 1-2 dages ro skylles såret dagligt med bruser, og der lægges en tør forbinding på efter hver skylning.
Hvis såret ikke er ret stort, vil lægen sy det sammen, og trådene fjernes 10 dage efter operationen.
Medicinsk behandling
Hvis såret sys sammen, får du en dosis antibiotika som indsprøjtning under operationen.
Det anbefales, at du tager 1 g paracetamol 3-4 gange i døgnet de første dage som smertestillende medicin. (Evt. kan paracetamol kombineres med codein).
Lægemidler
Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre, evt. i kombination med caffein eller codein.
Se: