Laktosereduceret diæt
Hvis du har laktoseintolerans, mangler du evnen til at spalte og optage mælkesukker (laktose). Laktose er mælkens naturlige sukker og giver mælk den lidt sødlige smag.
Stort set alle med ikke-vestlig baggrund har primær laktoseintolerans, idet laktase-enzymet forsvinder fra deres tarmslimhinde efter 2-års-alderen, når de overgår fra ammemælk til almindelig kost. Nordeuropæere derimod har en særlig genvariant, der betyder, at laktase-aktiviteten bevares hele livet, og de fleste danskere (95 %) er derfor i stand til at indtage, spalte og optage mælkesukker.
Laktoseintolerans kan også opstå ved sygdomme i tyndtarmen, der ødelægger slimhinden og dermed laktase-enzymet. Laktoseintolerans kan udvikle sig i voksenalderen og skyldes hyppigt cøliaki eller andre sygdomme som Crohns sygdom. Når sygdommen behandles bliver slimhinden og dermed laktase-aktiviteten normal igen, men det kan tage flere måneder.
De fleste mennesker med laktoseintolerans kan tåle 6-7 g laktose ad gangen. Det svarer til ca. 1,5 dl mælk. Nogle tåler mere og andre mindre, det kan kun den enkelte mærke.
Lavere indhold af laktose i fødevarer er basisbehandling for personer med laktoseintolerance. I almindelig dagligvarehandel kan købes laktosefri mælk, kakaomælk, fløde og yoghurt. ”Mælk” lavet af soja, havre, mandel og ris er naturligt uden laktose og kan evt. drikkes eller anvendes som erstatning for mælk i madlavning. Men da indholdet af kalk er lavere end i almindelig mælk, anbefales normalt mælk og mælkeprodukter, der er laktosefri. Kvaliteten af protein i havre-, ris- og mandeldrik, men ikke sojadrik, er dårligere end i almindelig mælk. Indholdet af sukker er meget højt i risdrik. I risdrik har man desuden fundet små mængder af det giftige grundstof arsen. Derfor bør små børn undgå risdrik i store mængder, fx som erstatning for komælk. Særligt små børn under 10 kg bør man ikke give risdrik som mælkeerstatning, da den daglige indtagelse af stoffet arsen kan nå op på et for højt niveau.
Indhold af laktose i en række fødevarer:
- Smør og fast ost indeholder kun spor af laktose og kan spises uden problemer.
- Hytteost indeholder laktose og kan spises i små mængder.
- Myseost indeholder relativt meget laktose og bør udelades.
- Almindelig mælk, dvs. sød-, let-, mini-, kærne-, kakao-, og skummetmælk indeholder 9,4 g laktose pr. glas mælk.
- Syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt og tykmælk, indeholder mindre laktose svarende til 7,4 g laktose pr. 2 dl.
- Der findes ingen danske oplysninger om indholdet af laktose i mælke- og flødeis, og det må derfor frarådes at spise mælke-og flødeis.
- Fødevarer, som kan være tilsat mælk, fx leverpostej, pølser, brød og flødechokolade, indeholder som regel under 1 g laktose pr. 100 g og vil derfor tåles af de fleste uden symptomer.
- Færdige tilskudsdrikke og sondeernæring indeholder med få undtagelser ikke laktose.
Enzymet laktase
Laktase er et enzym, der opløser mælkesukker. Det kan enten tilsættes mælk, fløde, syrnede mælkeprodukter, retter med mælk, fx risengrød og lasagne, eller det kan indtages til et måltid, som indeholder laktose. Det betyder, at du kan indtage mælk og retter, hvor mælk indgår, uden problemer. Findes som tabletter og kapsler.
Tabletterne skal tages, lige før du skal drikke eller spise et måltid med laktose. Kapslerne tilsættes mælk eller retter med mælk. Laktase tåler ikke opvarmning, og derfor skal varme retter afkøle lidt, før du tilsætter enzymet. Der er ingen mulighed for overdosering.
Laktase som kapsler og tabletter kan købes i håndkøb på apoteket. Der kan ikke søges om tilskud.
Kalktilskud
Det daglige behov for kalk dækkes normalt af ca. ½ liter mælk og 2 skiver ost. Hvis du ikke er i stand til at få dækket dit kalkbehov fra mælk og ost, kan det være en idé at supplere med et kalktilskud tilsat D-vitamin for at undgå knogleskørhed (osteoporose).
Læs om laktose som hjælpestof i medicin.
