Tak til træerne - plant skov med Medicin.dk
I forbindelse med vores 50-års jubilæum i 2025 indgik Medicin.dk samarbejde med Klimaskovfonden om at plante skov - og være med til at sikre rent drikkevand og biodiversitet i Høje Taastrup. Nu kan alle være med
Ideen til projektet opstod, da Medicin.dk gerne ville "give en gave" i forbindelse med vores jubilæum. Men det føltes som om, tiden var løbet fra at producere en masse termokrus med logo på i plast og give som gave. Snakken faldt på, hvor mange tons papir vi gennem tiderne har brugt til de ca. 30.000 Lægemiddelkataloger vi hvert år har trykt - og sådan opstod ideen til at "give træerne tilbage" til naturen - som en Tak til Træerne.
Ny skov, renere drikkevand
Projektet Tak til Træerne udføres i samarbejde med Klimaskovfonden på en mark ejet af Høje Taastrup Kommune. Den kommende skov på i alt 258.000 m2 ligger i udkanten af Høje-Taastrup og forventes at optage 10.484 ton CO2 over 100 år. Arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser - Københavns Kommune får bl.a. sit drikkevand herfra. Den nye skov vil derfor være med til at sikre renere drikkevand til hovedstadens beboere.
Dronefoto af arealet i Høje-Tåstrup, hvor der skal rejses skov. Venligst udlånt af Klimaskovfonden
Du kan være med (- og trække bidraget fra i skat)
Medicin.dk giver selv lige over 15.000 m2 af skov til omådet de første to år. Og vi opfordrer alle - også privatpersoner både i og udenfor sundhedssektoren - til at være med, så skoven kan vokse sig endnu større. Læs mere på klimaskovfonden.dk/medicin.dk.
For yderligere information, kontakt: Tone Marstrand hos Medicin.dk på tmr@medicin.dk eller Alexander Vissing på av@klimaskovfonden.dk