Baldrianrod/Valerianerod (Generelt)

Revisionsdato: 21.11.2025

Indledning 

Valerianerod (baldrianrod) er et naturlægemiddel. Det består af tørrede rødder og rhizomer af planten Valeriana officinalis (et rhizom er et fladt krybende skud, der både går over i rødder, og som afgiver blade, som fx skvalderkål). Virkning og virksomt stof er usikkert. 

Se beskrivelse af naturlægemidler der indeholder valerianerod/baldrianrod: Sefitude og Valerina Forte, samt kombinationspræparatet Padma® 28, komb. 

 

Anvendelse 

Bruges til lindring af uro og søvnbesvær. 

 

Virker det? 

Baldrianrod ser ud til at kunne forbedre søvnkvalitet og varighed i nogen grad. 

 

Dokumentation 

Nyere studier tyder på en vis effekt, sammenlignet med placebo. Men der er problemer med standardiseringen af produkterne, og dermed sammenligning og evidens for effekt. 

Læs mere om undersøgelser af effekt af baldrianrod på Medicin.dk - Professionel.  

 

Bivirkninger 

Sjældne, hyppigst diarré. Der er registreret leverskader og forstyrrelser i hjertefunktionen.  

 

Bloddonor 

Du må gerne donere blod, hvis du tager baldrianrod i den mængde, som anbefales på pakningen. 

 

NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler.  

 

Yderligere information 

Læs generelt om naturlægemidler på Medicin.dk - Borger. 

Se evt. produktbeskrivelser af valerianerod (baldrianrod) som naturlægemiddel i produktresumeét på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

 

Vil du vide mere?