Savpalme (Generelt)
Indledning
Savpalme er et naturlægemiddel. Det består af ekstrakt af frugten fra savpalme, Serenoa repens. De aktive stoffer kendes ikke. Se beskrivelse af middel, der indeholder savpalme.
Anvendelse
Bruges til at lindre vandladningsbesvær ved godartet, forstørret prostata.
Virker det?
Der er ingen holdepunkter for at savpalme har effekt på vandladningsgener som følge af forstørret prostata.
Dokumentation
En større analyse, som omfattede 17 videnskabelige undersøgelser, kunne ikke dokumentere effekt af savpalme sammenlignet med placebo (snydemedicin) på ovenstående symptomer.
Læs mere om undersøgelser af effekt af savpalme på pro.medicin.dk.
Samtidig brug af anden medicin
Da ekstraktet har vist at have antiøstrogen og antiandrogen effekt i cellekulturer, må det formodes at reagere med lægemidler, der bruges ved østrogen- eller androgenbehandling.
Bloddonor
Du må gerne donere blod, hvis du tager savpalme i den mængde, som anbefales på pakningen.
NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler.
Yderligere information
Læs generelt om naturlægemidler på min.medicin.dk.
Læs kriterierne for hvilke naturlægemidler, der beskrives på min.medicin.dk.
Se en fuld beskrivelse af savpalme som naturlægemiddel i produktresumeét på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Referencer
MacDonald R, Tacklind JW, Rutks I et al. Serenoa repens monotherapy for benign prostatic hyperplasia (BPH): an updated Cochrane systemic review. BJU Int. 2012; 109:1756-61, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22551330 (Lokaliseret 3. juni 2016)