Passionsblomst

Revisionsdato: 21.11.2025

Indledning 

Passionsblomst bruges som et traditionelt plantelægemiddel. Det består af ekstrakt af tørrede blomster af Passiflora incarnata. Eventuelle aktive stoffer er ukendte. 

Se beskrivelse af middel med passionsblomst: Sedix Forte®

 

Passionsblomst 

 

Anvendelse 

Bruges mod milde symptomer på stress og søvnbesvær

 

Virker det? 

Der er utilstrækkelig dokumentation for, at passionsblomst kan nedsætte symptomer på stress eller har nogen effekt ved søvnbesvær. 

 

Dokumentation 

Ganske få og mindre undersøgelser har vist dæmpende effekt på angst i forbindelse med operation efter tilskud af passionsblomst.  

 

Bivirkninger 

Der kendes ikke til bivirkninger. 

 

Bloddonor 

Du må gerne donere blod, hvis du tager passionsblomst i den mængde, som anbefales på pakningen. 

 

NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler.  

 

Yderligere information 

Læs generelt om naturlægemidler på min.medicin.dk.  

 

Se en fuld beskrivelse af passionsblomst som naturlægemiddel i produktresumeét på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.