Kariyat (Generelt)
Indledning
Kariyat er et naturlægemiddel. Det består af ekstrakt fra bladene af busken Andrographis paniculata. Bladene indeholder et bittert stof, diterpenlakton andrografolid. Stoffet menes at virke dæmpende på vævsreaktioner (inflammation), virke mod virus og stimulere immunssystemet.
Det naturlægemiddel, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, indeholder også russisk rod (ginseng).
Anvendelse
Bruges
- til lindring af forkølelsessymptomer
- ved træthed eller hvis du skal komme til kræfter hurtigere efter en sygdomsperiode (rekonvalescens).
Virker det?
Der er usikre holdepunkter, for at kariyat kan lindre forkølelsessymptomer.
Der er utilstrækkelige holdepunkter for at kariyat kan mindske træthedsfølelse eller give hurtigere bedring efter sygdom.
Dokumentation
Enkelte studier af skiftende kvalitet har vist en nedsættelse af sværhedsgrad og varighed af forkølelsessymptomer.
Der er ingen undersøgelser, der viser, om kariyat har effekt på træthed eller andre symptomer under rekonvalescens.
Læs mere om undersøgelser af effekt af kariyat på pro.medicin.dk.
Bivirkninger
Der er ikke beskrevet bivirkninger - se desuden ginseng.
Bloddonor
Du må gerne donere blod, hvis du tager kariyat i den mængde, som anbefales på pakningen.
NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler.
Yderligere information
Læs generelt om naturlægemidler på min.medicin.dk.
Læs kriterierne for hvilke naturlægemidler, der beskrives på min.medicin.dk.
Se en fuld beskrivelse af kariyat som naturlægemiddel i produktresumeét på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Referencer
Hu X-Y, Wu RH, Logue M, Blondel C, Lai LYW, Stuart B, Flower A, Fei YT, Moore M, Shepherd J, Liu J-P L, Lewith G. Andrographis paniculata (Chuan Xin Lian) for symptomatic relief of acute respiratory tract infections in adults and children: A systematic review and meta-analysis. PloS One 2017;12(8):e0181780. (Lokaliseret 2. juli 2019).
Wagner L, Cramer H, Klose P et al. Herbal medicine for cough: a systematic review and metaanalysis. Forsch Komplementmed. 2015; 22:359-68, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26840418 (Lokaliseret 3. juni 2016).
