Børn og antibiotika
Hvornår skal barnet have antibiotika? Tips til forældre - og bedsteforældre:
Virus eller bakterier?
Langt de fleste infektioner hos mindre børn, fx forkølelse og influenza, skyldes virus. Når barnets sygdom skyldes virus, har antibiotika ingen effekt på sygdommen. Barnet risikerer at få bivirkninger af medicinen, og ved at give barnet en antibiotikakur er man med til at øge bakteriers udvikling af resistens (modstandsdygtighed) overfor antibiotika.
Brug ikke antibiotika ved milde infektioner
Ved milde infektioner med bakterier som fx mellemørebetændelse og bihulebetændelse, gav man tidligere ofte antibiotika. Men udover at man på den måde altså har været med til at øge bakteriers resistens, så har undersøgelser siden vist, at det kun er ét barn ud af 20, der får effekt af antibiotika (typisk forkortes sygdommen ½-1 døgn). Samtidig vil ét ud af 14 børn få bivirkninger af at tage antibiotika, fx diarre, ondt i maven, opkastninger og/eller udslæt.
Hvordan hjælper jeg mit syge barn, der har feber og ondt i ører/hals/bihuler?
Sørg for at barnet får hvile, ikke ligger for varmt, hvis det har feber, og at barnet drikker rigeligt. Du kan også give smertestillende medicin fx paracetamol som brusetablet, som flydende væske ( oral suspension) eller som stikpille i endetarmen (suppositorie), hvis barnet er plaget af smerter.
Hvis barnet ikke bliver bedre efter et par dage, eller hvis barnet bliver slapt, får svært ved at trække vejret eller bliver svært at få kontakt til, skal du søge læge. Læs også Gode råd, når dit barn er sygt.
|
Hvornår skal børn typisk have antibiotika og hvornår IKKE ? |
|---|
|
Infektioner, derikkekræver behandling med antibiotika: |
|
Infektioner, der meget sjældent kræver behandling med antibiotika: |
|
Infektioner, der kræver behandling med antibiotika: |
Læs mere om antibiotika i oversigtsartiklen Fakta om antibiotika
Læs også 5 hurtige om resistens.
Kilder: Antibiotikaellerej.dk, min.medicin.dk, Komitéen for Sundhedsoplysning
