Lutinus® bruges til behandling af

Barnløshed

Dispenseringsformer

vaginaltabletter

Lutinus®

G03DA04
 

Lutinus® er et gestagen-præparat mod barnløshed. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Lutinus® anvendes ved ufrivillig barnløshed, som skyldes mangel på hormonet gestagen. Midlet anvendes i forbindelse med kunstig befrugtning. 

Dosering

Findes som vaginaltabletter. 

  • Sædvanligvis anbringes 1 vaginaltablet dybt i skeden 3 gange i døgnet ved hjælp af den medfølgende applikator. 
  • Hvis graviditet opstår, fortsættes behandlingen i mindst 2 uger.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Mavesmerter, Oppustethed.
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Brystspænding.
Hovedpine.
Allergiske hudreaktioner.
Sammentrækniger i livmoderen.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Svimmelhed.
Betændelse i og omkring skeden.
Ikke kendt. Overfølsomhedsreaktioner.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes: 

  • til blødningsforstyrrelser uden hormonel årsag
  • ved hjerte-karsygdomme
  • ved brystkræft
  • ved kræft i livmoderen
  • ved den sjældne arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning.

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
  • Ved blødningsforstyrrelser bør man få undersøgt underlivet hos lægen.
  • Ved samleje anbefales det at bruge kondom.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin og rifabutin (antibiotika), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Lutinus®
  • Visse svampemidler (fx itraconazol), clarithromycin (antibiotika) og nogle midler mod HIV (proteasehæmmere) kan øge virkningen af Lutinus®.
  • Lutinus® kan muligvis øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation).
  • Andre vaginalmidler bør ikke anvendes samtidig.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Virkning

Virker ved at påvirke livmoderens slimhinde, så det befrugtede æg bedre kan sidde fast. 

Lægemiddelformer

Vaginaltabletter. 1 vaginaltablet indeholder 100 mg progesteron. 

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose : vaginaltabletter 100 mg

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept vaginaltabletter 100 mg 21 stk. 406,90
Recept vaginaltabletter 100 mg  (Paranova Danmark) 21 stk. (blister) 362,25
Recept vaginaltabletter 100 mg  (2care4) 21 stk. (blister) 403,00
Recept vaginaltabletter 100 mg  (Orifarm) 21 stk. (blister) 365,00
Recept vaginaltabletter 100 mg  (Abacus) 21 stk. (blister) 341,00

Foto og identifikation

Vaginaltabletter  100 mg

Præg:
FPI, 100
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 13 x 22
vaginaltabletter 100 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-12-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 10. september 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...