Hysterosalpingografi

Revisionsdato: 28.11.2011

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Hysterosalpingografi, som er en røntgenundersøgelse af underlivet, udføres hos kvinder, som har problemer med at blive gravide. Undersøgelsen kan afklare, om deres barnløshed skyldes forandringer i selve livmoderhulheden eller manglende passage gennem livmoderen eller begge æggeledere. 

Hvad er røntgen?

Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger ligesom almindeligt lys, men med så kort bølgelængde at det kan trænge gennem krops-væv. Strålerne sendes fra et røntgenrør gennem patienten til en plade med en fotografisk film, billederne gemmes i elektronisk form. 

Der fremkommer sort-hvide billeder af det område, som er belyst. Knogler vil ses som hvide skygger, mens bløddele, fx tarme og lunger, vil ses som mørkegrå skygger. Til nogle undersøgelser kræves der et kontraststof, for at man kan skelne de enkelte bløddele fra hinanden. 

 

Røntgenstråling er radioaktiv stråling og kan derfor være farligt. De mest strålefølsomme celler sidder i æggestokke og testikler, som man beskytter med en blykappe, hvis du skal røntgenfotografes tæt ved. 

Det personale (radiografer), som skal foretage røntgenundersøgelsen, forlader rummet under undersøgelsen, eller anvender blyforklæder, for at undgå at blive udsat for megen stråling. Man vil altid vælge undersøgelser, som giver patienten den laveste stråledosis.  

Hvad kan undersøgelsen vise?

Ved en normal hysterosalpingografi findes en regelmæssig livmoderhulhed uden polypper, skillevægge eller muskelknuder. 

Æggelederne skal fremstå som lange tynde rør, der udvider sig ud mod æggestokkene. Der skal gerne ses et bestemt relief af slimhindefolder ude i den yderste del af æggelederne. Man skal endvidere kunne se, hvordan væsken strømmer ud i bughulen omkring æggestokkene. 

Æggestokkene kan ikke ses på en hysterosalpingografi. 

  

Røntgenbillederne kan vise flere forandringer. Livmoderhulheden kan være unormal, fx ved at kun den ene side er udviklet, eller at der er slimhindepolypper, en skillevæg eller muskelknuder i væggen. Livmoderen kan også være direkte misdannet. 

Røntgenbilledet kan endvidere vise, om æggelederne er tilstoppede, og vise om en tilstopning er ved afgangen fra livmoderen eller i den yderste del, hvor æggene gerne skulle kunne optages ved ægløsningen. 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen fortages bedst lige efter menstruations ophør. Det bedste tidspunkt er omkring 7. - 12. dag i menstruationscyklus, hvor 1. dag er den dag, hvor menstruationen begynder. Undersøgelsen udføres på dette tidspunkt for at sikre, at du ikke er tidligt gravid. 

  

For at undgå, at der kan opstå en underlivsbetændelse, som følge af undersøgelsen, er det bedst, at du forinden er blev podet for Klamydia fra livmoderhalsen. 

  

Undersøgelsen udføres ved, at du lægger dig på et leje med benholdere, som ved en almindelig gynækologisk undersøgelse. Derefter afvaskes du i skeden og omkring livmoderhalsen. Herefter føres et lille tyndt plastik kateter op igennem livmoderhalsen, hvorefter der indsprøjtes en smule kontrastvæske, som kan ses på et røntgenbillede. Der tages herefter et par røntgenbilleder, der viser hvordan væsken aftegner sig indvendigt i livmoderen, og hvordan den strømmer ud gennem de 10 cm lange æggeledere. 

  

Undersøgelsen udføres på private røntgenklinikker og på røntgenafdelinger på visse regionssygehuse. Du skal henvises dertil fra din egen læge eller gynækolog. 

  

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

Undersøgelsen tager normalt ca. ½ time. 

   

Gør det ondt? 

Før undersøgelsen får du en beroligende tablet, da det kan gøre lidt ondt at få udført en hysterosalpingografi, specielt hvis der ikke er passage gennem dine æggeledere. 

  

Må jeg køre bil til og fra undersøgelsen? 

Hvis du har fået beroligende medicin før undersøgelsen, eller hvis du føler dig utilpas og svimmel bagefter, bør du ikke køre bil hjem. 

  

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter? 

Hysterosalpingografi medfører en risiko (< 1%) for at der opstår smerter og feber i efterfølgende dage, og at dette skyldes en underlivsbetændelse.   

Hvordan forbereder jeg mig?

Det er ikke nødvendigt at være fastende, men det er en fordel, hvis du aftenen før undersøgelsen har taget et afføringsmiddel, så din tarm er tom. Herved undgås, at fyldte tarme "skygger" for røntgenbilledet. 

Særlige hensyn

Som nævnt anbefales det, at du får en podning for Klamydia fra din livmoderhals før undersøgelsen. Der er nemlig en lille risiko for, at der også indføres bakterier, når væsken sprøjtes op i livmoderen, og det kan medføre en underlivsbetændelse. 

Du kan også få en allergisk reaktion. 

Graviditet

Må ikke foretages.

Undersøgelsen må ikke udføres, hvis der er mulighed for, at du er gravid. En hysterosalpingografi udføres derfor altid i starten af en menstuationscyklus, ideelt fra ca. 7. - 12. cyklusdag. 

Amning

Kan foretages

Andre forhold

Svar på undersøgelsen 

Det er væsentligt at vide, at en hysterosalpingografi kan give falske fund. Fx vil en hysterosalpingografi enkelte gange vise, at æggelederne synes tilstoppede inde ved afgangen fra livmoderen, men hvor det viser sig ved en efterfølgende kikkertundersøgelse (laparoskopi), at der faktisk er passage. Man taler da om et falsk positivt fund. 

Nogle har den opfattelse, at man lettere bliver gravid efter at have fået udført en hysterosalpingografi, men det er ikke korrekt. 

Bi 

  

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om.  

Skriv evt. en huskeseddel.   

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen? 

  • Hvordan får jeg svar? (samtale eller brev) 

  • Hvem giver mig svar? 

  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen. 

Vil du vide mere?

Se også vores Tema om kønssygdomme

Forfattere/Referenter