Crinone® bruges til behandling af

Barnløshed

Dispenseringsformer

vaginalgel

Crinone®

 

Crinone® er et gestagen-præparat mod barnløshed. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Crinone® anvendes ved ufrivillig barnløshed, som skyldes mangel på hormonet gestagen. Midlet anvendes i forbindelse med kunstig befrugtning. 

Dosering

Findes som vaginalgel. 

  • Sædvanligvis anbringes 1 applikatordosis dybt i skeden 1 gang i døgnet. 
  • Dosis kan øges til 2 doser i døgnet. 
  • Hvis graviditet opstår, fortsættes behandlingen i mindst 2 uger.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Træthed.
Hovedpine.
Almindelige (1-10%) Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Brystspænding.
Depression, Svimmelhed, Søvnighed.
Allergiske hudreaktioner.
Ukendt hyppighed Langsom puls.
Blodmangel.
Brystkræft, Nedsat følsomhed over for glucose.
Rygsmerter.
Benkramper, Besvimelsesanfald.
Betændelse i skeden, Urinvejsinfektion.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes: 

  • til blødningsforstyrrelser uden hormonel årsag
  • ved hjerte-karsygdomme
  • ved brystkræft 
  • ved kræft i livmoderen
  • ved den sjældne arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning.

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
  • Ved blødningsforstyrrelser bør man få undersøgt underlivet hos lægen.
  • Ved samleje anbefales det at bruge kondom.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin og rifabutin (antibiotika), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Crinone®. 
  • Itraconazol (svampemiddel), clarithromycin (antibiotika) og nogle midler mod HIV (proteasehæmmere) kan øge virkningen af Crinone®. 
  • Crinone® øger muligvis virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation).
  • Andre vaginalmidler bør ikke anvendes samtidig.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Virkning

Virker ved at påvirke livmoderens slimhinde, så det befrugtede æg bedre kan sidde fast. 

Lægemiddelformer

Vaginalgel. 1 dosis indeholder 90 mg progesteron. 

Hjælpestoffer

Konservering:
Sorbinsyre (E200) vaginalgel 90 mg/dosis, vaginalgel 90 mg/dosis  (2care4) , vaginalgel 90 mg/dosis  (Paranova Danmark)
Andre:
Carbomer 974Pvaginalgel 90 mg/dosis
Glycerol (E422) vaginalgel 90 mg/dosis
Hydrogeneret palmeolieglyceridvaginalgel 90 mg/dosis
Paraffinolievaginalgel 90 mg/dosis
Polycarbophilvaginalgel 90 mg/dosis
Renset vandvaginalgel 90 mg/dosis

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept vaginalgel 90 mg/dosis 15 doser 548,75
Recept vaginalgel 90 mg/dosis  (Orifarm) 15 doser 297,50
Recept vaginalgel 90 mg/dosis  (EuroPharmaDK) 15 doser 298,00
Recept vaginalgel 90 mg/dosis  (2care4) 15 doser 444,15
Recept vaginalgel 90 mg/dosis  (Paranova Danmark) 15 doser 308,00
 
 

Revisionsdato

2015-12-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. juni 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...