Menopur® bruges til behandling af

Barnløshed

Menopur®

G03GA02
 

Menopur® er et middel mod barnløshed. Follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH). 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Menopur® anvendes ved visse former for barnløshed, ofte i forbindelse med kunstig befrugtning.
Må kun udleveres fra sygehus eller speciallæge. 

Dosering

Findes som pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indsprøjtes under huden eller i en muskel. 


Bemærk: 

  • Dosis fastsættes individuelt af lægen.
  • Du tager selv dine indsprøjtninger efter instruktion.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Reaktioner og ubehag på indstiksstedet.
Kvalme, Mavesmerter, Oppustethed.
Bækkensmerter.
Hovedpine.
Overstimulation af æggestokkene.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blodprop i de dybe vener.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Allergiske reaktioner.

Overstimulerede æggestokke kan medføre mavesmerter og kvalme og i sjældne tilfælde udtræden af blod og væske i bughulen og evt. omkring lungerne. 

Bør ikke anvendes

Ved svulst i hypofysen, ved brystkræft eller livmoderkræft bør midlet ikke anvendes. 

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Doping

Anvendelse af Menopur medfører udelukkelse fra sportsstævner (gælder kun mænd).

Virkning

  • Virker ved at stimulere æggets modning.
  • Ved kunstig befrugtning udtages de modne æg til kunstig befrugtning. Den anvendte teknik medfører mulighed for befrugtning af flere æg.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 30 timer.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.
  • Pulver og solvens til injektionsvæske 75 IE.
    • Brugsfærdig injektionsvæske skal anvendes umiddelbart.
  • Pulver og solvens til injektionsvæske 600 IE eller 1.200 IE.
    • Brugsfærdig injektionsvæske kan opbevares i højst 28 dage ved højst 25°C.
    • Må ikke fryses.
    • Anvendes til flergangsdosering.

Lægemiddelformer

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 75 IE + 75 IE. 1 hætteglas indeholder menotropin svarende til 75 IE FSH- og 75 IE LH-aktivitet. 

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 600 IE. 1 hætteglas indeholder menotropin svarende til 600 IE FSH- og 600 IE LH-aktivitet. 

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 1.200 IE. 1 hætteglas indeholder menotropin svarende til 1.200 IE FSH- og 1.200 IE LH-aktivitet. 

Hjælpestoffer

Konservering:
Metacresol : pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 600 IE, pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 1200 IE
Andre:
Natriumchlorid : pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 75 IE

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 75 IE 5 sæt 1.430,75
Recept pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 600 IE 1 htgl. + 9 engangssprøjter 1.668,30
Recept pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 1200 IE 1 htgl. + 18 engangssprøjter 3.345,15

Substitution

pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 600 IE
Meropur (Parallelimport), Menotropin (hMG), pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 600 IE
 
pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 1200 IE
Meropur (Parallelimport), Menotropin (hMG), pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 1200 IE
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-03-30. Priserne er dog gældende pr. mandag den 10. september 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...