Gonapeptyl® bruges til behandling af

Barnløshed
Mangelfuld nedsænkning af testiklerne

Dispenseringsformer

injektionsvæske, opl.

Gonapeptyl®

L02AE04
 

Gonapeptyl er et middel mod barnløshed. GnRH-agonister mod barnløshed

Virksomme stoffer

Anvendelse

Gonapeptyl® anvendes som forbehandling til kunstig befrugtning ved at kontrollere og hæmme kroppens egen påvirkning af ægmodning og ægløsning. 

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes under huden i den nederste del af maveregionen.  

 

Sædvanligvis 0,1 mg i døgnet. 

  • Behandling kan starte på 2.-3. eller 21.-23. af menstruationscyklussen.
  • Efter 2 til 4 uger får du andre hormoner for at stimulere væksten af ægblærerne (follikler).
  • Generelt vil behandling med Gonapeptyl fortsætte, indtil æggene har opnået en passende størrelse. Dette tager normalt 4-7 uger.

 

Bemærk :  

  • Du tager selv dine insprøjtninger efter instruktion.
  • Du skal skifte mellem steder, hvor du sprøjter Gonapeptyl® ind, for at undgå hudskader.
  • Film om brug af engangssprøjten kan ses under "Instruktioner".

Instruktioner

 

Bivirkninger

Lokale reaktioner efter injektion. 

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme, Mavesmerter.
Hovedpine.
Blødning fra skeden.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Influenzalignende symptomer, Træthed.
Opkastning.
Halsbetændelse.
Hedeture.
Bækkensmerter, Rygsmerter.
Svimmelhed.
Luftvejsinfektion.
Cyster på æggestokkene, Overstimulation af æggestokkene, Smertefulde menstruationer.

8-14 dage efter behandlingens start ses normalt en blødning, som ikke nødvendigvis ligner den normale menstruation. 

Med ukendt hyppighed er set;  kraftesløshed, søvnforstyrrelser, følelsesmæssig ustabilitet, nedsat sexlyst, tørhed i skeden, forstørrelse af æggestokkene, kraftig menstruation, blødning fra livmoderen, smerter ved sex, smerter i brysterne, synsforstyrrelser, åndenød, hudkløe, øget svedtendens, muskelkramper, ledsmerter, vægtøgning samt overfølsomhed, nældefeber og allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet. 

Særlige advarsler

  • Længerevarende behandling kan give begyndende knogleskørhed. Stor forsigtighed ved patienter med øget risiko for osteoporose.
  • Humørændringer, herunder depression er blevet set. Patienter med kendt depression bør overvåges nøje under behandling.
  • Første gang du skal tage Gonapeptyl®, skal det være hos lægen. Du skal blive hos lægen til observation i mindst ½ time efter indsprøjtningen, så en evt. alvorlig overfølsomhedsreaktion kan blive behandlet straks.

Graviditet

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Doping

Anvendelse af Gonapeptyl® medfører udelukkelse fra sportsstævner (gælder kun mænd). 

Virkning

  • Virker ved at hæmme kroppens egen produktion af overordnet kønshormon. Herved forhindres en for tidlig ægløsning og modning af æggene. For tidlig ægløsning er uønsket under hormonbehandling i forbindelse med kunstig befrugtning.
  • Halveringstiden i blodet () er 3-5 timer.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. 1 ml indeholder 100 mikrogram triptorelinacetat. 

Hjælpestoffer

Andre:

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, opl. 0,1 mg/ml 7 stk. a 1 ml 350,40

Foto og identifikation

Injektionsvæske, opl.  0,1 mg/ml

Mål i mm: 125 x 14
Gonapeptyl® i fyldt injektionssprøjte
 
 
 
 
Uden beskyttelseshætte
 
Gonapeptyl® i fyldt injektionssprøjte
 
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-03-30. Priserne er dog gældende pr. mandag den 11. september 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...