Mave-tarminfektioner

Revideret: 30.09.2014

Hvad er Mave-tarminfektioner?

En mave-tarminfektion er typisk en betændelse i tarmene. Den skyldes, at du er smittet med eller har indtaget mad eller drikke, som har indeholdt sygdomsfremkaldende bakterier, virus eller giftstoffer, som er dannet af bakterier. 

Symptomer

Du føler dig alment utilpas og har hyppige, tynde afføringer, måske som vand. Du får eventuelt let feber, kvalme og opkastning. Der kan være lidt blod i afføringen.

Hvordan forløber sygdommen?

Mave-tarminfektioner kommer normalt pludseligt og er overstået på et par dage. Symptomerne begynder fra et par timer til et par dage efter, at du har indtaget den forurenede mad. Hvis maden indeholder giftstoffer, begynder symptomerne ofte efter et par timer. I de fleste tilfælde er sygdommen ubehagelig, men ufarlig, og du er rask igen efter få dage selv uden behandling. Den største risiko er et stort væsketab, som kan føre til, at du får væskemangel.

Væskemangel kan især være farlig for børn og ældre, eller hvis du i forvejen har et svækket helbred. Desuden kan en mave-tarminfektion i meget sjældne tilfælde give komplikationer i form af ledsmerter og feber, som kommer 2-3 uger efter infektionen. I sjældne tilfælde kan en mave-tarminfektion give blodforgiftning, som man kan dø af.

Hvem får sygdommen?

Alle kan få mave-tarminfektioner.

Hvordan smitter mave-tarminfektioner?

En mave-tarminfektion smitter ved, at du spiser eller drikker noget, som indeholder sygdomsfremkaldende bakterier, virus (fx rota-virus, noro-virus eller calici-virus) eller giftstoffer fra bakterier. Bakterierne stammer fra de dyr, vi spiser. Dyrene kan smitte hinanden i staldene, eller kødet kan blive forurenet ved slagtningen.

Giftstoffer fra bakterier kan komme i maden, fx hvis den, der tilbereder den, har stafylokokker i et betændt sår (fx en bullen finger). Stafylokokkerne kan danne et giftstof, som hurtigt giver en voldsom mave-tarminfektion.

Endelig findes der en omgangssyge (Roskildesyge), som skyldes rota-virus eller calici-virus. Det smitter via dråber fra opkast eller fra afføring. 

  

Læs også artiklen "Håndvask eller sprit?" 

Hvad er årsagen til mave-tarminfektioner?

Salmonella, Campylobacter og Yersinia er de arter af bakterier, som oftest giver mave-tarminfektion i Danmark. Når du i udlandet får turistdiarré, skyldes det som regel diarré-fremkaldende coli-bakterier. Det kan også være Salmonella, Campylobacter, Yersinia, dysenteri- eller kolera-bakterier.

Visse bakterier, fx stafylokokker, kan danne et giftstof, som kan give en voldsom mave-tarminfektion. På sygehuset kan du desuden blive smittet med en særlig bakterie, Clostridium difficile, som kan give blodig diarré.  

Roskildesyge, som også hedder omgangssyge, fordi den nemt smitter fra person til person, skyldes rota-virus. Det kan også skyldes noro-virus eller calici-virus, som smitter ligesom rota-virus, men kan også smitte via mad. 

Undersøgelser

I de fleste tilfælde behøver lægen ikke at foretage særlige undersøgelser. I særlig langvarige tilfælde kan du få afføringen undersøgt og efter et par dage eventuelt få at vide, hvad der har fremkaldt infektionen.
Hvis mange mennesker, fx i et selskab, er blevet syge, kan man undersøge de mistænkte madvarer for, om de indeholder bakterier. Det kan hjælpe fødevarermyndighederne til at finde frem til smittekilden. Hvis der er mistanke til en restaurant eller pizzeria, er det embedslægen, som i samarbejde med fødevaremyndighederne undersøger sagen. 

Specielle forhold hos børn

Børn, og især små børn, er meget udsat for at få væskemangel. Derfor er det vigtigt at få barnet til at drikke meget. Hellere mange små slurke end én stor, som ender med en opkastning. Giv barnet juice, æblemost eller sodavand. Undgå mælk, for det kan gøre kvalmen værre. Et ammebarn skal dog fortsætte med at blive ammet. Et lille barn får væske nok, hvis bleen bliver våd.

Behandling

Hvad kan du selv gøre? 

Hvis du vil undgå smitte fra fødevarer, skal du være meget opmærksom på hygiejnen i køkkenet. Knive og spækbræt, som har været brugt til råt kød, skal helst skoldes eller vaskes i opvaskemaskine eller mindst vaskes grundigt, inden de bliver brugt til fx salat eller til det stegte kød. Hav evt. et specielt spækbræt, du kun bruger til kød.

Hvis du har fået en mave-tarminfektion, er det først og fremmest vigtigt, at du drikker lige så meget væske, som du taber med opkastningerne og diarréen. Drik juice og æblemost, for det indeholder sukker og salte, som du har brug for. Det er bedre at drikke mange små slurke, som du beholder i dig, end at tage store mundfulde, som du måske kaster op igen. 

  

Medicinsk behandling
Lægemidler, som stopper diarré, må du kun tage i meget kort tid, og de virker ikke mod den egentlige årsag til diarréen. Lad være med at tage disse midler, hvis du har diarré med blod i.

Det er sjældent nødvendigt at behandle en mave-tarminfektion med antibiotika, for den går hurtigt over - selv uden brug af antibiotika. Hvis du alligevel får et antibiotikum, er det enten et bredspektret penicillin, trimethoprim, et fluorquinolon eller sulfamethoxazol/trimethoprim. Infektion med Clostridium difficile behandles med metronidazol eller vancomycin.

Når du rejser i Asien, Afrika eller Sydamerika, risikerer du at få en mave-tarminfektion. Du kan undgå det, hvis du sørger for kun at spise kogt eller gennemstegt mad, selv skræller rå frugt og kun drikker væske fra forseglede flasker eller væske med brus (kulsyre). Brug ikke isklumper i drinks, for de er tit lavet af postevand som kan indeholde bakterier, der giver diarré. Du kan eventuelt undgå rejsediarré ved at tage et middel, der regulerer tarmens bakterieindhold under rejsen. Hvis rejsediarréen er voldsom eller indeholder blod, eller hvis du har høj feber, bør du søge en læge. 

Lægemidler

Midler mod diarré

Disse midler virker stoppende ved at nedsætte udskillelsen af væske og nedsætte bevægeligheden af tarmene. De skal anvendes med forsigtighed ved tarminfektion.

Tarmfloraregulerende midler

Ved akut diarré beskadiges tarmens normale indhold af fredelige, gavnlige bakterier. Midler til regulering af tarmens bakterier indeholder bakteriekulturer, der kan genoprette den normale balance i tarmfloraen.
Virksomme stoffer Præparater

Bredspektrede penicilliner

Amoxicillin, ampicillin og pivampicillin er bredspektrede penicilliner, som virker på mange bakterietyper. Risikoen for, at bakterierne udvikler resistens, er derfor større her end ved de smalspektrede penicilliner. Midlerne virker på de samme typer bakterier som de smalspektrede penicilliner, men har derudover virkning på en del andre bakterietyper. 

Trimethoprim

Trimethoprim virker især på tarmbakterier.
Virksomme stoffer Præparater

Sulfonamider og trimethoprim

Sulfonamider og trimethoprim virker især på tarmbakterier. 

Fluorquinoloner mod bestemte infektioner

Ciprofloxacin virker på tarmbakterier, gonorébakterier samt på nogle af de bakterier, som giver luftvejsinfektioner. 

Vancomycin

Virksomme stoffer Præparater

Antibiotika mod diarré

Fidaxomicin og rifaximin virker på tarmbakterier og anvendes ved diarré. 

Virksomme stoffer Præparater

Cefepim

Cefepim er et cefalosporin, som virker på alvorlige infektioner forårsaget af cefepimfølsomme bakterier. 

Virksomme stoffer Præparater

Cafalosporiner i kombination

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)