Zerbaxa

 

Zerbaxa er et antibiotikum. Cefalosporin. Kombinationspræparat

Virksomme stoffer

Anvendelse

Zerbaxa anvendes til behandling af: 

Anvendes kun på sygehus. 

Dosering

Findes som pulver til infusionsvæske, der efter opløsning og fortynding indsprøjtes i en blodåre. 

  

Voksne. Sædvanligvis 1 g ceftolozan/0,5 g tazobactam hver 8. time i oftest 7-14 dage. 

  

Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer. 

  

Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn under 18 år. 

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Almindelige (1-10%) Feber, Reaktioner på indstiksstedet.
Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Leverpåvirkning, Mavesmerter, Opkastning.
Lavt blodtryk.
Øget tendens til blodpropper pga. forhøjet antal blodplader.
For lidt kalium i blodet.
Angst, Hovedpine, Svimmelhed, Søvnløshed.
Hududslæt.
Ikke almindelige (0,1-1%) Tarmslyng, Tyktarmsbetændelse pga. Clostridium difficile.
Blodprop i de dybe vener, Hjerneblødning/blodprop i hjernen, Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser, Åndenød, Årebetændelse.
Blodmangel.
Forhøjet blodsukker.
Svampeinfektion.
Betændelse i og omkring skeden, Nyresvigt, Påvirkning af nyrerne.

Bør ikke anvendes

Zerbaxa bør ikke anvendes ved:   

  • Overfølsomhed over for cefalosporiner, penicilliner eller penicillinlignende midler.

Særlige advarsler

Zerbaxa skal anvendes med forsigtighed:   

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Zerbaxa er bredspektret, og risikoen for udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin.
  • Ved kendt overfølsomhed over for penicillin.
  • Natriumindhold
    1 hætteglas (1 g ceftolozan/0,5 g tazobactam) indeholder natrium svarende til 585 mg natriumchlorid. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

  • Virker ved, at ceftolozan ødelægger bakteriernes cellevæg, så de går til grunde. 
  • Indeholder også tazobactam, der forhindrer, at bakterierne ødelægger ceftolozans virkning.
  • Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 3 timer. 

Håndtering og holdbarhed

Håndtering  

  • Tilberedning af koncentrat til infusionsvæske
    • 1 g ceftolozan/0,5 g tazobactam opløses i 10 ml sterilt vand eller isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske.
    • Hætteglasset rystes forsigtigt, indtil al pulveret er opløst.
    • Brugsfærdig koncentrat til infusionsvæske indeholder:
      • 88 mg/ml ceftolozan
      • 44 mg/ml tazobactam
      • volumen på ca. 11,4 ml.
    • Fortyndes derefter til infusionsvæske jf. nedenfor.
    • Advarsel: Infusionskoncentrat må ikke anvendes ufortyndet.
  • Tilberedning af infusionsvæske
    • Nødvendig dosis tilberedes ved fortynding jf. skemaet:
Dosis
ceftolozan/tazobactam

Koncentrat 

til infusionsvæske* 

Fortyndingsvæske**
1 g/0,5 g Ca. 11,4 ml*** 100 ml
500 mg/250 mg 5,7 ml 100 ml
250 mg/125 mg 2,9 ml 100 ml
100 mg/50 mg 1,2 ml 100 ml

* Tilberedt ovenfor. 

** Isotonisk natriumchlorid- eller glucose-infusionsvæske. 

*** Hele indholdet i hætteglasset med koncentrat til infusionsvæske skal anvendes. 

  • Se endvidere medfølgende brugsvejledning.

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys.
  • Koncentrat til infusionsvæske er kemisk og fysisk stabilt i højst 4 dage i køleskab (2-8°C), men bør anvendes umiddelbart.

Lægemiddelformer

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 1 g ceftolozan og 0,5 g tazobactam (som natriumsalt). 

Hjælpestoffer

Andre:
Arginin
Citronsyre (E330)
Natriumchlorid

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 1 g/0,5 g 10 stk. 9.030,00
 
 

Revisionsdato

2016-08-31. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...