Kontakt-eksem

Revideret: 23.06.2016

Hvad er Kontakt-eksem?

Betegnelsen eksem (dermatitis) dækker generelt kløende, røde, skællende, eventuelt væskende hudforandringer - uanset årsagen til dem. Kontakteksem adskiller sig fra astma-eksem ved, at det især bliver udløst af stoffer, som direkte påvirker huden.

Symptomer

Omkring 80% af alle kontakt-eksemer sidder på hænderne, men kontakt-eksem kan sidde overalt på kroppen - også på steder, hvor huden ikke har haft direkte kontakt med det stof, der fremkalder eksemet. Både styrken og symptomerne af et akut tilfælde af eksem kan variere: fra en let rødme, afskalning, små vandblærer og kløe på en enkelt finger til svære røde, skællende, væskende forandringer over store områder af huden. Det akutte eksem kan hele helt op, men i en del tilfælde bliver det til et kronisk eksem, hvor huden bliver præget af tørhed, revner og afskalning.

Hvordan forløber sygdommen?

Det akutte eksem kan gå i ro på få dage, afhængigt af hvordan det bliver behandlet, og af om huden fortsat bliver udsat for de stoffer, der fremkalder eksemet. En del eksemer bliver kroniske og kan vare i mange år.

Det er afgørende for forløbet, om du kan undgå kontakt med de stoffer, der er årsag til eksemet. Det gælder både for irritative (ikke-allergiske) og for allergiske eksemer.

Tørhed og revner i huden giver risiko for betændelse, men man kan forebygge disse lidelser ved omhyggelig hudpleje og ved at være opmærksom på, hvad der belaster ens hud. Betændelse i huden kan forværre et eksem.

Hvem får sygdommen?

Alle kan få eksem, hvis de bliver udsat for de stoffer, som fremkalder eksem, men der er stor forskel på, hvor let man får eksem. Allergisk eksem optræder især hos yngre kvinder, mens irritativt (dvs. ikke-allergisk) eksem især rammer yngre generelt. Har du astma-eksem, har du større risiko for at få et irritativt eksem - især på hænderne. Miljø og erhverv har også stor indflydelse på, om du får eksem.

Hvad er årsagen til kontakt-eksem?

Kontakteksem optræder i to hovedgrupper: 

  • Irritativt kontakt-eksem, hvor patienten ikke har allergi, men hvor huden er eller har været udsat for irritative stoffer.
  • Allergisk kontakt-eksem, hvor patienten har allergi over for et eller flere stoffer, som huden er eller har været udsat for.


Irritative eksemer er mere almindelige end allergiske eksemer. En kombination af lys og et eksemfremkaldende stof kan være årsag til enten et irritativt eller et allergisk lys-/kontakteksem. Visse fødevarer og gummiprodukter, fx latex-handsker, kan udløse irritativ eller allergisk kontakt-nældefeber (kontakt-urticaria), hvis de kommer i kontakt med huden. 

Undersøgelser ved kontakt-eksem

Har du et længevarende eksem, kan du blive undersøgt for allergi. Hos hudlægen kan du få gennemført en lappeprøve-undersøgelse: Lægen sætter plastre med en række stoffer (allergener) på din ryg. Plastrene skal fjernes efter to døgn, hvorefter lægen ser, om huden har reageret på nogle af stofferne. 

Behandling af kontakt-eksem

Hvad kan du selv gøre? 

Undgå så vidt muligt at udsætte dig for irritative og allergifremkaldende stoffer, både hjemme og på arbejdspladsen.

Medicinsk behandling? 

Det akutte eksem skal behandles med binyrebarkhormoner (svage og middelstærkt virkende), eventuelt kombineret med midler mod infektion.

Det kroniske eksem skal i højere grad behandles med blødgørende hudmidler og fugtighedscremer. 

Lægemidler

Plastre til lappeprøver

Plastre til hudtest indeholder en række stoffer, som kan være årsag til allergi, fx parfumer, nikkel og konserveringsmidler. 

Plastrene anbringes på tør, ubeskadiget hud på ryggen eller overarmene. De skal sidde på huden i 48 timer, og hudreaktionen aflæses efter fjernelse af plastret. 

Virksomme stoffer Præparater

Blødgørende og beskyttende hudmidler

Virksomme stoffer Præparater

Binyrebarkhormoner til anvendelse på huden

Binyrebarkhormoner hæmmer betændelsesreaktionen (inflammationen) ved en lang række hudsygdomme herunder eksem. Når inflammationen hæmmes, aftager rødme, kløe og irritation i huden.

Hudmidler med binyrebarkhormoner inddeles i fire grupper efter, hvor kraftig virkningen er: 

  

Binyrebarkhormoner virker kun på symptomerne og ikke på selve årsagen til symptomerne. De bør kun anvendes i begrænset tid. Hvis der også er infektion i huden med bakterier eller svamp, skal man anvende kombinationspræparater, som ud over binyrebarkhormon indeholder lægemidler mod disse infektioner. 

Svagt virkende midler
Virksomme stoffer Præparater
Middelstærkt virkende midler
Stærkt virkende og meget stærkt virkende midler

Binyrebarkhormoner til anvendelse på huden (kombinationer)

Hvis der både er eksem og infektion med bakterier eller svampe i huden, skal behandling med binyrebarkhormon kombineres med midler mod bakterier eller svamp: 

 

Hudmidler, der virker opblødende på hudens øverste lag (keratolytika) og lokalbedøvende, kan også kombineres med midler, der indeholder binyrebarkhormon: 

 

Kombinationer med svagtvirkende binyrebarkhormon
Kombinationer med middelstærkt virkende binyrebarkhormon
Kombinationer med stærkt virkende binyrebarkhormon

Forfattere

Carsten Sand (Forfatter)