Dispenseringsformer

bløde kapsler

Toctino

 

Toctino er et middel mod håndeksem. A-vitamin-lignende middel. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Toctino anvendes til behandling af svær kronisk håndeksem, som ikke kan behandles med stærkt virkende hudmidler med binyrebarkhormon. 

Recept på Toctino må kun udskrives af hudlæger. 

Dosering

Findes som kapsler. 

 

Voksne. 

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 30 mg 1 gang i døgnet i forbindelse med et måltid. Ved uacceptable bivirkninger kan dosis nedsættes til 10 mg i døgnet.
  • Behandlingen fortsættes i 12-24 uger afhængigt af virkningen. Hvis der ikke har været effekt efter 12 uger, bør behandlingen ophøre.

 

Bemærk: 

  • Toctino bør indtages i forbindelse med et måltid og helst på samme tidspunkt hver dag.
  • Manglende erfaring vedrørende behandling af patienter med moderat nedsat nyrefunktion.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) For meget fedt i blodet, For meget kolesterol i blodet.
Hovedpine.
Almindelige (1-10%) Træthed.
Kvalme, Leverpåvirkning, Mundtørhed, Opkastning.
Forhøjet blodtryk.
Blodmangel, Øget tendens til blodpropper pga. forhøjet antal blodplader.
Forstyrrelse af skjoldbruskkirtlens funktion.
Ledsmerter, Muskelsmerter.
Depression, Svimmelhed.
Betændelse i huden, Eksem, Hårtab, Rødme, Tør hud.
Tinnitus, Tørre øjne, Øjenbetændelse, Øjenirritation.
Ikke almindelige (0,1-1%) Grå stær, Sløret syn.
Sjældne (0,01-0,1%) Øget tryk i hjernen.
Ukendt hyppighed Tarmbetændelse.
Væskeophobning i fx arme og ben.
Humørsvingninger, Selvmordstanker.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Overfølsomhed.

Bør ikke anvendes

Toctino bør ikke anvendes: 

  • Ved overfølsomhed over for andre retinoider eller fructose
  • Ved dårligt fungerende lever og nyrer
  • Ved nedsat stofskifte
  • Ved forhøjet kolesterolindhold i blodet
  • Af kvinder i den fødedygtige alder, medmindre der anvendes et sikkert svangerskabsforebyggende middel under behandlingen og mindst 1 måned herefter.
  • Hvis man har taget for meget A-vitamin.

Særlige advarsler

Særlig forsigtighed skal udvises: 

  • Hvis du har eller tidligere har haft en depression på grund af risiko for forværring.
  • Kapslerne indeholder sojaprotein. Forsigtighed ved allergi over for soja eller jordnødder (peanut).
  • Der bør jævnligt tages blodprøver, så lægen kan holde øje med mængden af fedtstoffer i dit blod (særligt kolesterol og triglycerider).
  • Hvis du oplever generende og tilbagevendende smerter i øverste del af maven under behandlingen med Toctino, skal du kontakte din læge. Symptomerne kan være tegn på påvirkning af bugspytkirtlen, og behandlingen bør afbrydes.
  • P-piller bør ikke anvendes som eneste svangerskabsforebyggende middel, da deres effekt nedsættes af Toctino.
  • Det tilrådes, at der foretages graviditetstest én gang om måneden. Hvis graviditet indtræder, tilrådes abort. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Samtidig behandling med tetracycliner (antibiotika) øger risikoen for forhøjet tryk i hjernen, og kombinationen bør undgås.
  • Itraconazol (svampemiddel) øger virkning og bivirkninger af Toctino.
  • Toctino kan øge effekten og risikoen for bivirkninger af visse andre lægemidler, som fx amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser) eller paclitaxel (kræftmiddel).
  • Ved samtidig brug af Toctino og simvastatin (kolesterolsænkende middel) reduceres virkningen af simvastatin.

Graviditet

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at hæmme de vævsreaktioner, der ses i huden ved håndeksem. Den præcise virkningsmekanisme kendes ikke. 

Lægemiddelformer

Kapsler, bløde. 1 kapsel indeholder 10 mg eller 30 mg alitretinoin. 

Hjælpestoffer

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept bløde kapsler 10 mg 30 stk. (blister) 4.463,30
Recept bløde kapsler 30 mg 30 stk. (blister) 4.463,30

Identifikation og foto

Bløde kapsler  10 mg

Præg:
A1
Kærv: Ingen kærv
Farve: Brun
Mål i mm: 7 x 11
bløde kapsler 10 mg
 

Bløde kapsler  30 mg

Præg:
A3
Kærv: Ingen kærv
Farve: Rødbrun
Mål i mm: 8 x 13
bløde kapsler 30 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-01-07. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...