Betnovat®

 

Betnovat® er et stærktvirkende hudmiddel med binyrebarkhormon

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Betnovat® anvendes til alvorlige tilfælde af eksem samt ved visse andre hudsygdomme, fx psoriasis
  • Creme anvendes til tørre eller væskende hudområder, salve til tørre, skorpede og skællende hudområder, kutanemulsion til sart, beskadiget eller behåret hud, kutanopløsning til behåret hud, specielt i hårbunden.

Dosering

Findes som creme, salve, kutanemulsion og kutanopløsning. 

  • Smøres på huden i et tyndt lag 1-2 gange i døgnet i højst 4 uger.
  • Efter hver påføring bør der gå tilstrækkelig tid til at cremen er optaget, inden der påføres et blødgørende middel.
  • Ved særligt fortykket hud, fx på albuer og knæ, kan virkningen af Betnovat® øges ved at anvende en okklusiv forbinding.
  • Når hudtilstanden bedres, bør man skifte til et mildere middel.


Bemærk:  

  • For at undgå bivirkninger må behandlingen ikke vare længere end højst nødvendigt. 
  • Ophør efter længere tids behandling skal ske i løbet af nogle uger ved at nedsætte dosis gradvis eller evt. anvende et middel med svagere virkende binyrebarkhormon. I modsat fald kan der komme opblussen af hudsygdommen med rødme, svien og brænden.

Bivirkninger

Bivirkningerne kan optræde hyppigere ved anvendelse af forbinding: 

Almindelige (1-10%) Brændende fornemmelse i huden, Hudkløe.
Meget sjældne (under 0,01%) Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga højt niveau af binyrebarkhormon*.
Allergiske reaktioner.

* Bivirkninger, som kan forekomme efter langvarig brug af midlet eller ved behandling af store hudområder. Dette gælder især hos børn og nyfødte. 

 

Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner. 

Bør ikke anvendes

Betnovat® bør ikke anvendes: 

  • ved allergi over for indholdsstofferne
  • ved alvorlig infektion i huden (fx rosacea, akne eller dermatitis)
  • ved andre hudinfektioner som fx herpes eller skoldkopper, medmindre infektionen behandles samtidig.
  • ved hudkløe omkring kønsorganerne medmindre der samtidig er inflammation (rødme uden bakterier).
  • ved hudlidelser hos børn under 1 år. 

Særlige advarsler

  • Midlet må kun anvendes til børn i specielle tilfælde.
  • Ved behandling af større hudområder i længere tid kan der opstå bivirkninger, som man ellers kun ser ved systemisk behandling med fx binyrebarkhormon-tabletter. Det kan bl.a. dreje sig om knogleskørhedgrå stær, øget tendens til infektioner samt væskeophobning i kroppen og ændret fedtfordeling med måneansigt, tøndeformet krop og tynde arme og ben.
  • Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet.
  • Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for varige skader på øjnene. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Binyrebarkhormoner indtaget i store doser kan nedsætte virkningen af tabletbehandling mod sukkersyge.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. 

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning. 

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker hæmmende på de vævsreaktioner, som ses i huden ved fx eksem eller psoriasis. 

Håndtering og holdbarhed

Håndtering.  

Kutanemulsion og kutanopløsning er brandfarlig. Patienter skal undgå rygning og/eller at opholde sig i nærheden af åben ild under applicering og umiddelbart efter brug. 

  

Opbevaring 

Kutanemulsion og kutanopløsning. Beholderen skal holdes tæt lukket, når den ikke er i brug. Indholdet er brandfarligt. Hold beholderen væk fra ild, flammer eller varme. Lad ikke kutanemulsionen stå i direkte sollys. 

Lægemiddelformer

Creme. 1 g indeholder 1 mg betamethason (som 17-valerat).
Salve. 1 g indeholder 1 mg betamethason (som 17-valerat).
Kutanemulsion 1 mg/ml. 1 ml indeholder 1 mg betamethason (som 17-valerat).
Kutanopløsning 1 mg/ml. 1 ml indeholder 1 mg betamethason (som 17-valerat). 

Hjælpestoffer

Konservering:
Chlorcresol : creme 1 mg/g
Methylparahydroxybenzoat (E218) : kutanemulsion 1 mg/ml
Andre:
Carbomer 934 : kutanopløsning 1 mg/ml
Cetomacrogol 1000 : creme 1 mg/g, kutanemulsion 1 mg/ml
Cetostearylalkohol : creme 1 mg/g, kutanemulsion 1 mg/ml
Citronsyre (E330) : kutanemulsion 1 mg/ml
Diethylenglycolmonostearat : kutanemulsion 1 mg/ml
Glycerol (E422) : kutanemulsion 1 mg/ml
Isopropylalkohol : kutanemulsion 1 mg/ml, kutanopløsning 1 mg/ml
Lanbritol voks : kutanemulsion 1 mg/ml
Paraffin : creme 1 mg/g, salve 1 mg/g, kutanemulsion 1 mg/ml
Phosphatstødpude : creme 1 mg/g
Renset vand : creme 1 mg/g, kutanemulsion 1 mg/ml, kutanopløsning 1 mg/ml
Vaselin : creme 1 mg/g, salve 1 mg/g

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept creme 1 mg/g Tube a 30 g 53,40
Recept creme 1 mg/g 100 g 87,35
Recept salve 1 mg/g Tube a 30 g 52,80
Recept salve 1 mg/g Tube a 100 g 132,90
Recept kutanemulsion 1 mg/ml 50 ml 80,00
Recept kutanopløsning 1 mg/ml 100 ml 109,45

Substitution

creme 1 mg/g kan substitueres med:
Betnovate (Parallelimport), Betamethason,  1 mg/g
 
 
 

Revisionsdato

2016-04-06. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...